KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om, hvorfor der fortsat er krav til produktionsmålere for VE-anlæg over 50 kW, når man i 2020 afskaffede PSO-ordningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. juni 2022

J nr.

2022 - 1215

Klima-, energi- og forsyningsudvalget har i brev af 2. juni 2022 stillet mig følgende

spørgsmål 388 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).

Spørgsmål 388

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der fortsat er krav til produktionsmålere for VE-

anlæg over 50 kW, når man i 2020 afskaffede PSO-ordningen? Og vil ministeren

tage initiativ til at ophæve denne bestemmelse? Ministeren bedes ligeledes vur-

dere, hvor stor den negative effekt ved en forlængelse af rådighedstariffen forven-

tes at få for indfrielsen af PtX-målsætningen?

Der henvises til KEF L 53 – svar på spørgsmål 35, folketingsåret 2021-22, § 10 i

»stamdatabekendtgørelsen« og Forsyningstilsynets bemærkning om, at det »skal

genovervejes, om tariferingen af egenproducenter med anlæg over 50 kW fortsat er

i overensstemmelse med kriterierne i elforsyningsloven og artikel 18.«, jf. »Dansk

Energis tariferingsmodel 3.0«, den 25. marts 2022.

Svar

Krav til produktionsmålere for VE-anlæg over 50 kW

Kravet til produktionsmålere for større VE-anlæg blev opretholdt efter afskaffelsen

af PSO-systemet, fordi det var Energistyrelsens vurdering, at det ikke var hensigten

med afskaffelsen at fjerne kravet om måling af egetforbrug for større produktions-

anlæg. Samtidigt var det Energistyrelsens vurdering, at der fortsat var saglige hen-

syn til produktionsmålinger hos egenproducenter fra større anlæg. Det blev derfor

besluttet at indsætte kravet i § 10 i bekendtgørelse om stamdataregistret for elpro-

ducerende anlæg m.v.

Hensigten med kravet om produktionsmålere for større elproducerende anlæg er at

sikre data til brug for Energistyrelsen og Energinets analyser, herunder analyser af

elforsyningssikkerheden og opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger.

Produktionsmålere er nødvendige for at kende den samlede elproduktion og det

samlede elforbrug i Danmark. Dette omfatter også den strøm, der forbruges, inden

der leveres til det kollektive net.

Fremadrettet vil en stigende andel af den danske elproduktion stamme fra VE-an-

læg og der vil som følge af dette også kunne ske en stigning i egetforbruget af VE.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om, hvorfor der fortsat er krav til produktionsmålere for VE-anlæg over 50 kW, når man i 2020 afskaffede PSO-ordningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Egetforbrug er ikke synligt uden en produktionsmåler, da både produktionen og for-

bruget i så fald sker på et internt net bag egenforbrugerens tovejsmåler (”bag måle-

ren”). Da egenproducenter i et vist omfang også vil være afhængige af at trække el

fra det kollektive net, er det nødvendigt at vide, hvor stort det reelle forbrug af elek-

tricitet er for så vidt angår større anlæg.

Yderligere vil manglende data om egetforbruget betyde, at Danmark ikke kan doku-

mentere denne del af VE-produktionen og -forbruget i Danmark. Det vil derfor være

forbundet med væsentlig usikkerhed at medregne det i de danske målsætninger og

internationale indberetninger omkring de danske klimamål.

Jeg vil på den baggrund ikke tage initiativ til at ophæve bestemmelsen i stamdata-

bekendtgørelsens § 10.

I forlængelse heraf bemærker jeg, at en fjernelse af bestemmelsen ikke betyder, at

egenproducenter undtages fra at dække netvirksomhedens omkostninger ved at

stille det kollektive elnet til rådighed.

Egenproducenter uden en produktionsmåler betaler således i dag en fast rådig-

hedsbetaling, der er fastsat med udgangspunkt i samme metode som rådighedsta-

riffen, hvor egenproduktionen som følge af manglende målinger imidlertid er esti-

meret. Det er således ikke produktionsmåleren, der er bestemmende for betalingen

for, at netvirksomheden stiller det kollektive net til rådighed.

Jeg bemærker ligeledes, at netvirksomhedernes tarifmetoder skal leve op til elmar-

kedsforordningen krav om bl.a. omkostningsægthed, som indebærer, at tarifferne

skal afspejle de omkostninger, som netbrugerne giver anledning til. I fraværet af en

rådighedstarif må det dermed forventes, at en anden form for betaling vil træde i

stedet for med henblik på, at netvirksomhederne fortsat kan sikre en betaling for

den netkapacitet, som der stilles til rådighed for egenforbrugere. Der kan derfor

ikke siges noget med sikkerhed om, hvilken effekt det vil have for indfrielsen af PtX-

målsætningen, hvis ikke rådighedstariffen eksisterede.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2