KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16/6-22, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. juni 2022

J nr.

2022 - 1221

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. juni 2022 stillet mig følgende

spørgsmål 387 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).

Spørgsmål 387

Ministeren bedes redegøre for status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale

om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16. juni 2020,

herunder særligt potentialet i og barriererne for at skaffe energi fra varmepumper

på drikke- eller spildevand?

Svar

Der indgår i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

et initiativ om

en energi- og klimaneutral vandsektor. I det følgende redegøres for status på initia-

tivets delelementer. Der er indhentet bidrag fra Miljøministeriet for så vidt angår de

delelementer, der vedrører Miljøministeriets ressort.

Grænseværdi for lattergas

Med Klimaplanen blev det aftalt, at der skal indføres grænseværdier for lattergas-

emissioner for renseanlæg, der renser spildevand svarende til 30.000 personers

udledning. Miljøstyrelsen er i færd med at udfærdige grundlaget for en regulering

med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.

Det blev også aftalt, at der skal gennemføres en analyse af drivhusgasudledninger

fra spildevandsoverløb. Denne analyse er under udarbejdelse med henblik på fore-

læggelse for aftalekredsen.

Styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand

Med Klimaplanen blev det aftalt, at det afklares, hvordan den økonomiske regule-

ring af sektoren kan indrettes, så spildevandsselskaberne på en effektiv måde får

styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand.

Dette spørgsmål indgår som en del af analysearbejdet vedrørende

stærkere incita-

ment til udnyttelse af egne ressourcer,

jf. nedenfor.

Blødgøring af vand

Med Klimaplanen blev det aftalt, at der udarbejdes en vejledning om, hvordan blød-

gøring (fjernelse af kalk) kan implementeres i eksisterende drikkevandsforsyninger.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16/6-22, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Vejledningen om blødgøring af vand har været i høring og har taget sin endelige

form. Vejledningen forventes derfor at blive offentliggjort inden for den kommende

tid.

Det fremgår også af Klimaplanen, at der laves en evaluering i 2024, hvorved det

bl.a. vurderes, om der fortsat eksisterer forsyninger med potentiale for blødgøring.

Endvidere fremgår det, at det undersøges om den økonomiske regulering på uhen-

sigtsmæssig vis forhindrer, at samfundsøkonomisk gavnlig blødgøring iværksættes.

Denne analyse afventer det igangværende arbejde med implementering af 2018-

aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren og forventes igangsat,

når de nye regler er på plads.

Stærkere incitament til at udnytte egne ressourcer

Med Klimaplanen blev det aftalt, at det undersøges om den økonomiske regulering

kan indrettes, så drikke- og spildevandsselskaber får stærkere incitament til at ud-

nytte egne ressourcer effektivt og til gavn for forbrugerne, herunder blandt andet i

forhold til forgasning. Understøttelse af ressourceeffektivitet skal have fokus på tek-

nologineutralitet.

Problemstillingen er ved at blive analyseret i KEFM med henblik på afrapportering

til aftalekredsen og drøftelse af videre initiativer. Der vil bl.a. blive set på potentialet

og eventuelle barrierer, og analysen vil også forholde sig til udnyttelsen af over-

skudsvarme.

Regeringen ser gerne øget udnyttelse af overskudsvarme på tværs af forskellige

varmekilder der, hvor det giver mening, og hvor det også kommer varmeforbru-

gerne til gode. Der er derfor på baggrund af

opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for

energi og industri mv. om fremme af udnyttelse af overskudsvarme fra september

2022,

gennemført en række ændringer vedr. vilkårene for udnyttelse af overskuds-

varme med effekt fra d. 1. januar 2022. Jeg kan i den forbindelse henvise til besva-

relsen af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål 370 alm. del.

Ift. udnyttelse af overskudsvarme fra spildevandsvarmepumper skal det bemærkes,

at det konkrete potentiale afhænger af en række forudsætninger, der kan variere

mellem spildevandsselskaber – herunder fx placering af spildevandsanlægget i for-

hold til fjernvarmenetværk.

Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor

Det blev i Klimaplanen aftalt at gennemføre en Parismodel for en energi- og klima-

neutral vandsektor. Modellen indebærer, at Miljøministeriet har bedt alle drikke- og

spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven om at melde deres ambitioner i

forhold til energiforbrug, energiproduktion, CO2-emissioner, CO2 lagring, lattergas-

emissioner og metan-emissioner frem mod 2035 ind til Miljøstyrelsen. Parismodel-

len er implementeret og Miljøstyrelsen modtog vandselskabernes indberetninger

Side

2/3

primo 2021. Indberetningerne viser, at de danske vandselskaber samlet set forven-

ter at blive klimaneutrale inden 2030. Spildevandssektoren forventer at blive energi-

neutral inden 2025, men hele vandsektoren som sådan kan med de nuværende ini-

tiativer ikke forventes at blive energineutral.

Effekter ved konsolidering af sektoren

Det blev med Klimaplanen aftalt, at det undersøges, hvad en konsolidering af sek-

toren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, ek-

sport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse. Energistyrelsen har igangsat

analysen med bidrag fra Miljøministeriet og Forsyningssekretariatet under Er-

hvervsministeriet samt eksterne konsulenter, og forventer at færdiggøre analysen i

andet halvår 2022.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3