Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2599868_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. juni 2022
J nr.
2022 - 1221
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 387 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 387
Ministeren bedes redegøre for status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale
om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16. juni 2020,
herunder særligt potentialet i og barriererne for at skaffe energi fra varmepumper
på drikke- eller spildevand?
Svar
Der indgår i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
et initiativ om
en energi- og klimaneutral vandsektor. I det følgende redegøres for status på initia-
tivets delelementer. Der er indhentet bidrag fra Miljøministeriet for så vidt angår de
delelementer, der vedrører Miljøministeriets ressort.
Grænseværdi for lattergas
Med Klimaplanen blev det aftalt, at der skal indføres grænseværdier for lattergas-
emissioner for renseanlæg, der renser spildevand svarende til 30.000 personers
udledning. Miljøstyrelsen er i færd med at udfærdige grundlaget for en regulering
med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.
Det blev også aftalt, at der skal gennemføres en analyse af drivhusgasudledninger
fra spildevandsoverløb. Denne analyse er under udarbejdelse med henblik på fore-
læggelse for aftalekredsen.
Styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand
Med Klimaplanen blev det aftalt, at det afklares, hvordan den økonomiske regule-
ring af sektoren kan indrettes, så spildevandsselskaberne på en effektiv måde får
styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand.
Dette spørgsmål indgår som en del af analysearbejdet vedrørende
stærkere incita-
ment til udnyttelse af egne ressourcer,
jf. nedenfor.
Blødgøring af vand
Med Klimaplanen blev det aftalt, at der udarbejdes en vejledning om, hvordan blød-
gøring (fjernelse af kalk) kan implementeres i eksisterende drikkevandsforsyninger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16/6-22, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2599868_0002.png
Vejledningen om blødgøring af vand har været i høring og har taget sin endelige
form. Vejledningen forventes derfor at blive offentliggjort inden for den kommende
tid.
Det fremgår også af Klimaplanen, at der laves en evaluering i 2024, hvorved det
bl.a. vurderes, om der fortsat eksisterer forsyninger med potentiale for blødgøring.
Endvidere fremgår det, at det undersøges om den økonomiske regulering på uhen-
sigtsmæssig vis forhindrer, at samfundsøkonomisk gavnlig blødgøring iværksættes.
Denne analyse afventer det igangværende arbejde med implementering af 2018-
aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren og forventes igangsat,
når de nye regler er på plads.
Stærkere incitament til at udnytte egne ressourcer
Med Klimaplanen blev det aftalt, at det undersøges om den økonomiske regulering
kan indrettes, så drikke- og spildevandsselskaber får stærkere incitament til at ud-
nytte egne ressourcer effektivt og til gavn for forbrugerne, herunder blandt andet i
forhold til forgasning. Understøttelse af ressourceeffektivitet skal have fokus på tek-
nologineutralitet.
Problemstillingen er ved at blive analyseret i KEFM med henblik på afrapportering
til aftalekredsen og drøftelse af videre initiativer. Der vil bl.a. blive set på potentialet
og eventuelle barrierer, og analysen vil også forholde sig til udnyttelsen af over-
skudsvarme.
Regeringen ser gerne øget udnyttelse af overskudsvarme på tværs af forskellige
varmekilder der, hvor det giver mening, og hvor det også kommer varmeforbru-
gerne til gode. Der er derfor på baggrund af
opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for
energi og industri mv. om fremme af udnyttelse af overskudsvarme fra september
2022,
gennemført en række ændringer vedr. vilkårene for udnyttelse af overskuds-
varme med effekt fra d. 1. januar 2022. Jeg kan i den forbindelse henvise til besva-
relsen af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål 370 alm. del.
Ift. udnyttelse af overskudsvarme fra spildevandsvarmepumper skal det bemærkes,
at det konkrete potentiale afhænger af en række forudsætninger, der kan variere
mellem spildevandsselskaber – herunder fx placering af spildevandsanlægget i for-
hold til fjernvarmenetværk.
Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor
Det blev i Klimaplanen aftalt at gennemføre en Parismodel for en energi- og klima-
neutral vandsektor. Modellen indebærer, at Miljøministeriet har bedt alle drikke- og
spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven om at melde deres ambitioner i
forhold til energiforbrug, energiproduktion, CO2-emissioner, CO2 lagring, lattergas-
emissioner og metan-emissioner frem mod 2035 ind til Miljøstyrelsen. Parismodel-
len er implementeret og Miljøstyrelsen modtog vandselskabernes indberetninger
Side
2/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om status på målsætningerne for vandsektoren i »Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16/6-22, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2599868_0003.png
primo 2021. Indberetningerne viser, at de danske vandselskaber samlet set forven-
ter at blive klimaneutrale inden 2030. Spildevandssektoren forventer at blive energi-
neutral inden 2025, men hele vandsektoren som sådan kan med de nuværende ini-
tiativer ikke forventes at blive energineutral.
Effekter ved konsolidering af sektoren
Det blev med Klimaplanen aftalt, at det undersøges, hvad en konsolidering af sek-
toren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, ek-
sport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse. Energistyrelsen har igangsat
analysen med bidrag fra Miljøministeriet og Forsyningssekretariatet under Er-
hvervsministeriet samt eksterne konsulenter, og forventer at færdiggøre analysen i
andet halvår 2022.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3