Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2957
Doknr.
525046
Dato
16-06-2022
Svar på spørgsmål fra Carsten Kissmeyer (V) stillet den 24. maj 2022.
Spørgsmål nr. 380:
”Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for gældende regler, som gør, at der kræ-
ves landzonetilladelse ved opsætning af solcelleanlæg på erhvervsbygninger i landzo-
ner, mens der ikke kræves landzonetilladelse ved opsætning af solcelleanlæg på eksi-
sterende stuehuse eller lignende, som alligevel ligger umiddelbart ved siden af er-
hvervsbygningen, og som tilmed kan ligge dårligere placeret for etableringen af solcel-
leanlægget sammenlignet med erhvervsbygningen?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der har oplyst følgende:
”I landzone må der som hovedregel ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse
eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden
landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 35, stk. 1. Loven indehol-
der en række undtagelser fra kravet om tilladelse, jf. bl.a. §§ 36 og 37.
En til- eller ombygning af eksisterende bygninger, fx en større ombygning af en tag-
konstruktion, kan efter omstændighederne kræve landzonetilladelse. I almindelighed
vil det forudsætte, at byggearbejdet kan sidestilles med hel eller delvis opførelse af ny
bebyggelse. Fx vil renovering af et eksisterende tag eller isætning af vinduer i en tag-
flade i almindelighed ikke kræve landzonetilladelse.
Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, kræves der ikke landzonetilladelse til til- og om-
bygning af et helårshus, hvis husets samlede bruttoetageareal ikke herved overstiger
500 m
2
. Undtagelsen gælder kun helårshuse, og fx ikke erhvervsbygninger. Erhvervs-
bygninger kan være omfattet af andre af planlovens undtagelser fra kravet om landzo-
netilladelse, herunder om erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri eller tilbyg-
ning til udvidelse af erhvervsvirksomheder.
På den baggrund kan der være forskel i mulighederne for uden landzonetilladelse at
foretage bygningsmæssige ændringer af henholdsvis stuehuse og erhvervsbygninger.
Det er kommunen, der som planmyndighed skal tage stilling til, om en bygningsmæs-
sig ændring kræver landzonetilladelse, og om der i givet fald bør gives landzonetilla-
delse. Kommunens afgørelse herom kan påklages til Planklagenævnet.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen