Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2595342_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. juni 2022
J nr.
2022 - 1430
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. maj 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 374 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 374
Med »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Alternativet om Udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X strategi)«, den 15. marts 2022, er det besluttet, at Dan-
mark i 2030 skal være nettoeksportør af grøn energi. Ministeren bedes vurdere,
hvorledes Energinets forslag til »Metode for indkøb af modhandelsenergien«, den
21. december 2021, påvirker Danmarks mulighed for at blive nettoeksportør af grøn
energi?
Svar
Energinet anvender modhandel for at sikre, at elmarkedet overholder kapacitets-
begrænsningerne i transmissionsnettet. I visse tilfælde anvendes modhandel også
til at hjælpe nabolande – særligt Tyskland – med at opretholde balance i deres
transmissionsnet. Derfor sælger Energinet i dag ”overskudsstrøm” i Danmark (ned-
regulering) på det danske specialreguleringsmarked. Det har den konsekvens, at
eksempelvis vindmølleejere i Vestdanmark bliver betalt for at stoppe produktion af
grøn strøm.
Energinet har anmeldt en ”Metode for indkøb af modhandelsenergi”. Energinets
metode indebærer, at modhandelsenergi fremover skal sælges på det europæiske
intraday-marked. Intraday-markedet er et større og mere konkurrenceudsat marked
end det danske specialreguleringsmarked. Den nye modhandelsmodel vil kunne bi-
drage til, at modhandel i større grad sker ved, at elforbruget forøges i stedet for
ved, at elproduktionen reduceres.
En øget produktion af grøn strøm eller et lavere elforbrug i 2030 forventes alt andet
lige at forbedre Danmarks nettoeksport af grøn energi i 2030. Den nye ”Metode for
indkøb af modhandelsenergi” forventes dog overordnet set at have modsatrettede
påvirkninger på muligheden for at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030. Netto-
effekten af de modsatrettede effekter kendes ikke, hvorfor det ikke er entydigt, om
Energinets nye modhandelsmodel samlet set vil øge eller mindske nettoeksporten.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvorledes Energinets forslag til »Metode for indkøb af modhandelsenergien«, den 21/12-21 påvirker Danmarks mulighed for at blive nettoeksportør af grøn energi, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2595342_0002.png
For det første kan det øge produktionen af grøn strøm i Danmark, fordi det i højere
grad bliver muligt at reducere produktionen af strøm i udlandet og det i højere grad
bliver muligt at starte forbrug i stedet for at stoppe produktion.
For det andet kan det hæmme udbygningen af vedvarende energi og øge elforbru-
get i Danmark. Den nye modhandelsmodel kan øge konkurrencen på intraday mar-
kedet og dermed reducere elprisen i både intraday og day-ahead markedet. I det
omfang nedreguleringen leveres af andre kilder, vil det ligeledes reducere betalin-
gen til eksempelvis vindmølleejere i Vestdanmark for at stoppe produktionen. En
lavere elpris i day-ahead- og intraday markedet samt en reduceret betaling for at
stoppe produktionen kan hæmme udbygningen af vedvarende energi. Slutteligt kan
en lavere elpris øge elforbruget i Danmark, hvilket alt andet lige reducerer Dan-
marks nettoeksport af grøn energi.
Der foreligger ikke analyser, der kvantitativt viser, hvordan ”Metode for indkøb af
modhandelsenergi” vil påvirke Danmarks mulighed for at blive nettoeksportør af
grøn energi i 2030. Energinets analyser peger på, at den nye metode isoleret set
ville øge produktionen af grøn strøm, hvis den var anvendt i 2020 og 2021. Der fo-
religger ikke kvantitative analyser af, om denne effekt også er gældende i 2030, li-
gesom der ikke foreligger analyser af konsekvenserne for elprisen og evt. afledte
effekter på udbygningen af vedvarende energi samt det indenlandske elforbrug.
Energinet oplyser, at den nuværende praksis ikke kan fortsætte efter 2023, hvor
der er frist for den obligatoriske overgang til en Europæisk balanceplatform efter
fælles EU-regler i medfør af kommissionens forordning (EU) 2017/2195. Det er der-
for vanskeligt at isolere effekten af at have den nye metode i 2030.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2