Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. juni 2022
J nr.
2022-957
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. maj stillet mig følgende
spørgsmål 372 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsm ål 372
Vil ministeren være med til at forenkle adgangen til erhvervspuljen, eksempelvis
ved at lade rådgivnings virksomhederne tage en del af ansvaret (ligesom i Energy
Service Company (ESCO)-modellen)?
Svar
ESCO er en projekt- og finansieringsmodel, som bygningsejere kan bruge særligt
ved større energirenoveringer af deres bygninger/produktion. Med ESCO kommer
en totalleverance af rådgivningsydelser, entreprise og opfølgning på energibespa-
relserne, som udføres af ekstern virksomhed. Det grundlæggende princip er, at
energirenoveringen finansieres gennem de opnåede energibesparelser.
Energistyrelsen undersøger løbende, hvordan adgangen til Erhvervs puljen kan for-
enkles, herunder om det er hensigtsmæssigt at omfatte alternative finansieringsmo-
deller, som fx ESCO-modellen. Hertil kan det bemærkes, at det allerede nu er mu-
ligt at overlade ansøgningsprocessen fuldt ud til en rådgiver i forbindelse med an-
søgning til Erhvervspuljen.
Under Erhvervspuljens nuværende regler kan der som udgangspunkt ikke gives til-
skud til projekter underlagt ESCO-modellen. Det skyldes, at der iflg. Erhvervspul-
jens regler kun kan udbetales tilskud til den virksomhed, hvor energibesparelsen
gennemføres, på baggrund af en konkret investering hos virksomheden. I og med
at det i ESCO-modellen er den rådgivende virksomhed, som afholder investerings-
omkostningen, er der ikke den nødvendige kobling mellem den investerende virk-
somhed og virksomheden, hvor energiforbruget reduceres.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klim a-, Energi- og Forsynings-
m inisteriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.kefm.dk