Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2591714_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. juni 2022
J nr.
2022-1138
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. maj 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 364 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål 364
Hvad vil ministeren gøre for at udbrede anvendelsen af CCS til også at gælde
mellemstore anlæg?
Svar
Med CCUS-puljen fra ”Klimaaftale for energi og industri” lægger vi fundamentet til
en helt ny klimateknologisk infrastruktur, der vil være afgørende for opnåelse af kli-
maneutralitet.
Første udbud af CCUS-puljen skal både levere de ønskede CO
2
reduktioner og
sikre etableringen af en samlet CCS-værdikæde for fangst, transport og lagring af
CO
2
. Energistyrelsen har derfor vurderet, at det i første udbud af CCUS-puljen er
mest hensigtsmæssigt at udbyde én samlet kontrakt, der kan levere de forventede
reduktioner på 0,4 mio. ton CO
2
fra 2025. Kontrakten kan indgås med en enkelt le-
verandør (ét større anlæg) eller et konsortium bestående af flere punktkilder (fx
mellemstore anlæg).
Med etableringen af en sammenhængende CCS-værdikæde gennem første udbud
af CCUS-puljen, er det forventningen, at det herefter vil være lettere og billigere at
udbrede klimateknologien til flere punktkilder. Designet for andet udbud af CCUS-
puljen er endnu ikke fastlagt, men vil afhænge af resultatet fra første udbud samt
udviklingen af markedet herunder prisen for CCS.
Det er i øjeblikket forventningen, at alle størrelser punktkildeanlæg, der kan levere
negative udledninger, vil kunne søge den kommende pulje til negative udledninger,
der blev besluttet med delaftalen ”Investeringer i et fortsat grønnere Danmark” i for-
bindelse med Finansloven 2022.
Det er allerede en del af den langsigtede CCS strategi at sikre, at den sammen-
hængende værdikæde etableres og udbredes til flere typer og størrelser punktkil-
deanlæg, hvilket skal bidrage til omkostningseffektiv drift og en retfærdig omstilling.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om udbredelse af anvendelsen af CCS til også at gælde mellemstore anlæg, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2591714_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2