Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del), som Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalg
”Er ministeren enig i, at CO2-fjernelsen falder drastisk ved mangelfuld gødning og pasning i øvrigt?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt
der er en sammenhæng mellem optimal dyrkning af planter og fjernelse af CO2 fra atmosfæren, som
potentielt kan medføre en positiv påvirkning af klimaet.
Planters CO
2
-optag reduceres, når betingelserne i forhold til vand, næringsstoffer og energi er subopti-
male. Det CO
2
, der optages i planterne frigives, som hovedregel igen, når planterne spises, eller når
plantematerialet omsættes i jorden. CO
2
fjernes derfor kun kortvarigt fra atmosfæren, mens planten
vokser. I tilfælde, hvor en mindre del af planten omdannes til et materiale der nedbrydes langsommere
end planten, kan der være tale om, at CO
2
i en lidt længere tidshorisont fjernes fra atmosfæren. Det
gælder for eksempel en andel af rødder og nedpløjet biomasse i form af f.eks. afgrøderester, som om-
dannes til langsomt nedbrydelig humus.
Det bemærkes, at anvendelse af kvælstofholdig gødning i sig selv påvirker klimaet negativt, da anven-
delsen medfører udledning af lattergas. Lattergas står for ca. en tredjedel af landbrugets samlede klima-
belastning
1
. En øget anvendelse af gødning vil derfor ikke bidrage til at løse klimaudfordringen.
Endelig bemærkes, at planters optag af CO
2
er af langt mindre betydning for landbrugets nettopåvirk-
ning af klimaet end CO
2
-udledning fra dyrkning af kulstofrig lavbundsjord, metan fra kvægproduktion
og lattergas fra kvælstofgødning.
Rasmus Prehn
/
Morten Ejrnæs
1
Klimastatus og -fremskrivning 2021 (KF21): Landbrugsprocesser og arealer, Sektornotat nr. 10B, figur 8.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K