KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om de reelle økonomiske konsekvenser ved implementeringen af Energinets nye model for eltariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. december 2021

J nr.

2020 - 2739

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. november 2021 stillet mig

følgende spørgsmål 35 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).

Spørgsmål 35

Vil ministeren redegøre for de reelle økonomiske konsekvenser ved implementerin-

gen af Energinets nye model for eltariffer, som netop er sendt i høring? Besvarel-

sen bedes angive de økonomiske konsekvenser for små, mellemstore og store

virksomheder, den gennemsnitlige dansker og den gennemsnitlige husstand.

Svar

Jeg vil indledningsvis bemærke, at elmarkedsdirektivet indebærer, at den forsy-

ningsregulerende myndighed – i Danmark Forsyningstilsynet – har til opgave at

fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres meto-

der.

I Danmark er dette på transmissionsniveau implementeret således, at Energinet

udformer metoderne for opgørelse af tariffer på transmissionsniveau, hvorefter

denne metode godkendes hos Forsyningstilsynet under hensynstagen til, om pris-

fastsættelsen er sket efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier for,

hvilke omkostninger en given brugerkategori giver anledning til i overensstemmelse

med elmarkedsforordningen. Dette følger af Elforsyningslovens §73 og §73 a. Jeg

har indhentet bidrag fra Energinet, der oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde

mig:

”Energinet ønsk er at ændre den måde systemtariffen opk ræves på hos de dansk e

elforbrugere for at sik re, at forbrugernes betaling for det første bliver mere omk ost-

ningsægte – så store elforbrugere ik k e betaler en uproportional del af Energinets

systemrelaterede udgifter - og for det andet, at tarifdesignet ik k e står i vejen for den

grønne omstilling og elek trificering af sek torer, der sk al udsk ifte olie, k ul eller natur-

gas med grøn strøm.

Energinets nye model for opk rævning af systemtariffen indeholder to ændringer.

Dels foreslås indført et abonnement på 180 k r. pr. år pr. målepunk t og dels indfø-

relse af en ny k undek ategori for meget store forbrugere. Konsek venserne af disse

gennemgås hver for sig i det følgende.

Klim a-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om de reelle økonomiske konsekvenser ved implementeringen af Energinets nye model for eltariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Indførelse af abonnementselement

Systemtariffen opk ræves i dag alene som en pris pr. k Wh (tak st i 2021: 6,1

øre/k Wh). Abonnementet, der foreslås indført, vil betyde, at prisen pr. k Wh fremad-

rettet bliver lavere, da provenuet fra abonnementet fragår den del, der sk al opk ræ-

ves pr. k Wh. Det betyder således, at prisen pr. k Wh falder med ca. 25-30 pct. Årsa-

gen til, at det ik k e præcist k an angives, hvor meget prisen pr. k Wh falder, er, at de

omk ostninger, som systemtariffen sk al dæk k e, varierer fra år til år.

For en almindelig husstand med et forbrug på 4.000 k Wh, der fremover vil sk ulle

betale et abonnement på 180 k r., vil den løbende betaling således falde, da prisen

pr. k Wh falder. Hvor husstanden under den nuværende tarifmodel vil sk ulle betale

244 k r. i systemtarif for sit energiforbrug, vil der i stedet sk ulle betales 172 k r. pga.

den lavere k Wh-pris. Merbetalingen bliver således ik k e 180 k r., men 108 k r. for det

pågældende år (her med udgangspunk t i 2021-priser).

Der er i tabellen angivet en ræk k e ek sempler på typisk e k under, samt den ændring

i betalingen, som den nye opk rævningsmodel medfører. Som det også fremgår af

tabellen, vil husholdninger med stort elforbrug, fx til elbil og varmepumpe, opleve

en besparelse ved den nye opk rævningsmodel. Balancepunk tet for, hvornår det

sk ifter fra at være dyrere til at blive billigere for en forbruger, ligger ved et elforbrug

på ca. 10.000 k Wh/år.

Tabel 1

Systemabonnement: 180 kr. – systemtarif: 4,3 øre/kWh

Anm.: Nogle, typisk større virksomheder, vil kunne have flere målepunkter, og dermed betale flere

abonnementer. Dette er ikke medtaget i ovenstående oversigt.

Kilde: Energinet

Side

2/4

Indførelse af ny kategori for storforbrugere

Den foreslåede nye k ategori for storforbrugere medfører ingen ændring i deres fort-

satte fulde betaling af samme systemtarif, som alle andre op til et forbrug på 100

GWh. For forbrug over 100 GWh betales en lavere systemtarif (10 pct. af normal

tak st). Når indførelsen af abonnementselementet nævnt ovenfor indregnes i sy-

stemtariftak sten, vil alle storforbrugere, således som minimum betale en årlig sy-

stemtarif på 4,3 mio. k r. (100.000.000 k Wh * 4,3 øre/k Wh). Hertil k ommer forbruget

over 100 GWh, som i ek semplet vil tariferes med 0,43 øre/k Wh.

I øjeblik k et er der sek s forbrugere med et forbrug højere end 100 GWh baseret på

data fra 2020. Energinet har foretaget en undersøgelse af, hvor mange virk somhe-

der, der ligger i et spænd fra 70 GWh og opefter i løbet af de sidste sek s år og det

drejer sig om i alt 14 virk somheder. Det mak simale forbrug i den samlede gruppe

ligger på omtrent 200 GWh. I nedenstående figur er vist en opgørelse for 2020 over

antal virk somheder baseret på deres forbrug, her ses også et sk ifte omk ring de 100

GWh. (Der k an være nogle yderligere virk somheder, som muligvis ik k e er fanget i

nedenstående figur, da der k an være nogen som ik k e er identificeret i opgørelsen).

Figur 1

Antal v irksomheder (GWh-forbrug)

Kilde:

Energinet

De øk onomisk e k onsek venser (omfordelingseffek t) ved indførelsen af en ny k øber-

k ategori for storforbrugere er på k ort sigt meget begrænsede, da det som vist k un

vil omfatte et lille antal af de nuværende forbrugere. Effek ten af, at de fremover vil

sk ulle betale en lavere tarif for det forbrug, der ligger over 100 GWh, betyder en

stigning i systemtariffen på ca. 1 pct. for alle elforbrugere (effek ten af den del af de-

res forbrug, som ik k e længere tariferes med den fulde tak st) svarende til ca. 20

mio. k r. (2021 systemtarif).

På den længere bane må indførelsen af den nye k ategori forventes at sk abe et for-

bedret investeringsk lima for nyt stort forbrug, som med den nuværende opk ræv-

Side

3/4

ningsmodel for systemtariffen muligvis ellers ik k e vil blive etableret, alternativt etab-

lerer sig i udlandet. Etablering af nye storforbruger-anlæg vil give et samlet større

elforbrug i Danmark (svarende til et større antal k ilowatt-timer at fordele den lø-

bende energibetaling ud på). Dette er til gavn for alle elsystemets forbrugere, der

dermed får reduceret deres betaling. Der er en ræk k e andre TSO’er i EU, der alle-

rede har særlige k ategorier for storforbrugere, fx har Statnett i Norge en storforbru-

ger-k ategori for forbrugere over 100 GWh.

I det omfang Energinet vælger fortsat at tarifere de meget store forbrugere efter

samme model som i dag, vil tarifregningen for et enk elt anlæg blive så stor, at et

enk elt anlæg vil k omme til at dæk k e en væsentlig og uproportional del af de sam-

lede tarifomk ostninger. Som et ek sempel herpå k an man antage et anlæg med en

k apacitet på 1 GW og antage et antal fuldlasttimer på 5.000 (Energistyrelsens anta-

gelse i Analyseforudsætninger til Energinet 2021 – Power-to-X (PtX og Direct Air

Capture (DAC) s. 41). Dette vil give et samlet forbrug på 5.000 GWh. I dag udgør

det samlede dansk e elforbrug ca. 33.000 GWh. Med ét nyt anlæg i den størrelse vil

det dansk e elforbrug alt andet lige stige til 38 TWh, og det enk elte forbrugsanlæg

vil udgøre over 13 pct. af det dansk e elforbrug. Sk ulle den nuværende tariferings-

model fastholdes, ville et sådan anlæg k omme til at dæk k e over 13 pct. af de sam-

lede omk ostninger til systemtariffen, og tariffen ville så falde ca. 13 pct. for alle for-

brugere. Eftersom omk ostningerne, som dæk k es via systemtariffen, ik k e følger

energiforbruget 1:1, så vil fastholdelse af den nuværende tarifmodel efter Energi-

nets vurdering ik k e være i overensstemmelse med elforsyningslovens k rav i § 73

om, at tariferingen sk al sk e efter rimelige, objek tive og ik k e-diskriminerende k riterier

for, hvilk e omk ostninger de enk elte k øberk ategorier giver anledning til.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringer/baggrundsnotat_-_power-to-x_og_di-

rect_air_capture.pdf

Side

4/4