Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. Juni 2022
J nr.
2022 - 903
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. maj stillet mig følgende
spørgsmål 347 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 347
Ministeren har tidligere oplyst, at de politisk aftalte midler på i alt 665 mio. kr. pr. år
til udbud på biogas fra 2030 vil fortrænge ca. 10 PJ svarende til 250 mio. m3 natur-
gas, og give en årlig reduktion på 0,7 mio. tons CO2. Biogasbranchen har de sene-
re år vist, at de har en kapacitet til at etablere ca. 5 PJ nye biogasanlæg om året.
Med målet om at udfase den fossile russiske naturgas bedes ministeren oplyse,
hvorfor det kun er den nærmeste udbudspulje fra 2026, der fremrykkes til 2024,
med en meget marginal effekt i 2025, mens puljerne i 2027, 2028, 2029 og 2030
ikke fremrykkes?
Svar
Der er i alt afsat 678 mio. kr. årligt, når alle udbud er fuldt indfaset. Regeringen vil
med Danmark kan mere II fremrykke et udbud for at fremskynde biogasproduktio-
nen, så Danmarks gasforbrug bliver mere grønt og klimavenligt. En evt. sammen-
lægning af senere udbudsrunder bør vurderes efter afholdelse af første udbuds-
runde for at afvente dels den videre udvikling i gasforbruget, VE-andelen i gasnettet
samt den generelle forsyningssituation. Yderligere udbud bør således afvente den
faktiske forbrugsudvikling, da forbrugsudfasningen kan forløbe hurtigere end for-
ventet. Dertil kan der opstå udfordringer med flaskehalse på leverancer, som kan
resultere i stigende omkostninger til etablering og længere leveringstider. Mindre
konkurrence i udbud kan ligeledes betyde højere støttepriser.
En fremrykning og sammenlægning af alle midler i et samlet støtteudbud vil kræve
tilsvarende fremrykning ift. de planlagte statslige udgifter til støtteudbuddene, og
EU-Kommissionen vil skulle orienteres om sammenlægningerne i forbindelse med
den igangværende statsstøtteanmeldelse af første støtteudbud.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Dan Jørgensen