Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2579004_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. maj 2022
J nr.
2022 - 782
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 346 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål 346
Vil ministeren foranledige, at Erhvervspuljen hurtigt bliver tilrettet og tilført midler,
så støtte fra Erhvervspuljen til væksthusgartneriernes konvertering fra gasfyring til
biomassefyring som primær opvarmningskilde bliver mulig, således at den åben-
bare klimagevinst ved at konvertere fra gas til biomasse opnås?
Svar
Erhvervspuljen blev aftalt i forbindelse med
Energiaftale
fra 2018 mhp. på at yde til-
skud til at understøtte energieffektiviseringer i erhverv. Der blev i alt afsat 1,2 mia.
kr. i perioden 2021-2024. I
Klimaaftale for energi og industri mv.
fra juni 2020 blev
Erhvervspuljen udvidet og tilført 2,45 mia. kr. og forlænget til 2020-2029. I klimaaf-
talen fra 2020 blev det endvidere aftalt, at energieffektiviseringsprojekter, som inde-
holder CO
2
-reduktion skulle prioriteres frem for øvrige energieffektiviseringsprojek-
ter. Endelig blev der med aftalen om
Grøn Skattereform
fra december 2020 afsat
yderligere 315 mio. kr. til Erhvervspuljen.
Med Erhvervspuljen er der således mulighed for at virksomheder, herunder vækst-
husgartnerierne, kan søge om tilskud til en grøn omstilling af deres energiforbrug til
fx opvarmning. Konvertering fra gasfyring til biomasse er som udgangspunkt omfat-
tet af Erhvervspuljen. Idet erhvervspuljens primære tildelingskriterie for tilskud er, at
der opnås en energibesparelse, vil et tilskud fra Erhvervspuljen kræve, at der er en
energieffektiviseringsgevinst i forbindelse med en konvertering fra gas til biomasse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1