Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2580493_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. maj 2022
J nr.
2022 - 457
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. april 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 340 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 340
Hvorfor kan virksomheder med solanlæg installeret på deres tagflader ikke sende
egenproduceret strøm mellem egne bygninger uden at blive opkrævet nettariffer fra
netselskaberne, når forbrug og produktion er samme sted?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til tarifering af egenproduceret
strøm.
Alle egenproducenter – fx virksomheder med solanlæg installeret på deres tagfla-
der – betaler i dag enten en fast rådighedsbetaling eller rådighedstarif til netvirk-
somheden. Begge betalinger har til hensigt at dække netvirksomhedens omkostnin-
ger ved at stille det kollektive elnet til rådighed for egenproducenten.
Solceller og øvrige egenproducerende anlæg kan i udgangspunktet kun nedbringe
trækket på elnettet i de timer, hvor de selv producerer strøm og vil således have
behov for at få leveret strøm via elnettet, når anlægget ikke producerer strøm – fx
når solen ikke skinner.
Elmarkedsforordningens krav om omkostningsægte tariffer indebærer, at egenpro-
ducenter skal betale for de omkostninger, som de giver anledning til. Det er egen-
producentens behov for kapacitet i elnettet, der giver anledninger til tarifering.
I forlængelse heraf skal jeg gøre opmærksom på, at udformningen af tariffer er un-
derlagt EU-regler, som både regulerer, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved
tariffastsættelse, og hvem der har godkendelseskompetencen i forhold til de kon-
krete tariffer. I Danmark udvikles tarifmetoderne af netvirksomhederne og Energi-
net. Den regulerende myndighed, i Danmark Forsyningstilsynet, har til opgave at
godkende metoderne i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om, hvorfor virksomheder med solanlæg installeret på deres tagflader ikke kan sende egenproduceret strøm mellem egne bygninger uden at blive opkrævet nettariffer fra netselskaberne, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2580493_0002.png
Godkendelse af metoder for beregning af tariffer er en del af de beføjelser, som i
medfør af EU-retten er direkte forbeholdt Forsyningstilsynet og derfor ikke kan tilde-
les andre. Danmark skal som EU-medlemsland sikre, at Forsyningstilsynet kan ud-
øve deres beføjelser, herunder til godkendelse af tarifmodeller, uafhængigt af en-
hver offentlig enhed eller ethvert politisk organ, jf. elmarkedsdirektivets artikel 57,
stk. 4.
Folketinget og klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at påvirke den
konkrete tarifudformning, herunder forbyde bestemte tariffer, er dermed meget be-
grænset.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2