Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2575767_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. maj 2022
J nr.
2022 - 648
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april stillet mig følgende
spørgsmål 330 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål 332
Det haster med at tilvejebringe tilskudsmidler til den grønne omstilling. Vil ministe-
ren oplyse, hvorfor regeringen først indfører midlerne samtidig med indførelsen af
afgiften og ikke før?
Svar
Regeringen sender med udspil til grøn skattereform et klart signal til alle virksom-
heder i Danmark. Virksomheden, der vælger den klimavenlige produktion, skal
belønnes, mens det skal være dyrere at producere sort.
Regeringen lægger op til at afsætte 7 mia. kroner frem mod 2030 til investeringer i
grøn teknologi og omstillingsstøtte målrettet de virksomheder, der har sværest ved
at omstille sig.
Midlerne afsættes fra 2025, hvor CO
2
-afgiften også indføres.
Dette skal ses i lyset af, at virksomhederne allerede nu kan gå i gang med at
iværksætte initiativer, der kan skabe reduktioner og dermed imødegå afgiften. Der-
udover er det også vigtigt at bemærke, at afgiften indfases gradvist, så virksomhe-
derne i de første år ikke vil mærke den fulde effekt af afgiften.
Virksomhederne har allerede i dag adgang til finansiering fra statslige fonde, som
kan understøtte virksomhedernes investeringer i grøn omstilling. Den kommende
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (nuværende Vækstfonden, Danmarks
Grønne Investeringsfond og EKF Danmarks Eksportkredit) tilbyder således lån,
garantier og egenkapital, til danske virksomheders realisering af grønne projekter
både i og uden for Danmark. Derudover yder Erhvervspuljen støtte til energieffekti-
visering og grøn omstilling af procesenergiforbrug i industri og erhverv.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1