Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2575804_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. maj 2022
J nr.
2022 - 648
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april stillet mig følgende
spørgsmål 331 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål 331
Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen med sit udspil til en grøn skattereform
lægger op til at fastholde en dobbeltregulering af de energiintensive kvoteomfattede
virksomheder, herunder fjernvarmegartnerierne?
Svar
Virksomheder med produktionsprocesser omfattet af kvotehandelssystemet betaler
ud over eventuelle nationale afgifter også en kvotepris til EU. I den seneste frem-
skrivning (primo 2022) skønnes den at udgøre ca. 750 kr. pr. ton CO2 i 2030. Der-
udover tildeles de et antal gratiskvoter for at modvirke lækage ud af EU.
Samspillet mellem kvotesystemet og en dansk CO
2
-afgift er en afvejning af flere
forhold, som også ekspertgruppen har beskrevet i sin første delrapport. Med et eu-
ropæisk udgangspunkt vil de billigst mulige reduktioner opnås ved en ens marginal-
pris på udledninger i alle EU-lande, hvilket vil indebære et fuld fradrag i den natio-
nale afgift for kvotevirksomhederne svarende til kvoteprisen.
Et hensyn til at ligestille alle virksomheder kan ligeledes tilsige, at virksomheder
inden for og uden for kvotesektoren betaler samme CO
2
-pris. Det vil igen sige, at
kvoteomfattede virksomheder tildeles fuldt nedslag for kvoteprisen i den indenland-
ske CO
2
-afgift.
Virksomheder i kvotesektoren er også blandt de mest CO
2
-intensive, og deres om-
kostninger vil derfor typisk stige forholdsvis mere ved indførelse eller forhøjelse af
en CO2-afgift. De risikerer derfor at miste markedsandele eller flytte produktionen
til udlandet, hvis de pålægges en høj CO
2
-afgift.
Der er dog også forhold, der taler for, at der ikke skal gives fuldt nedslag. Danmark
med 70 pct.-målet har påtaget sig en større reduktionsforpligtelse end krævet af
EU. Fra et dansk samfundsøkonomisk synspunkt er kvoteprisen en meromkostning
ved at bruge fossile brændsler inden for kvotesektoren. Det skyldes, at danske virk-
somheders betaling for at bruge en ekstra kvote ikke tilfalder den danske stats-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om hvorfor regeringen med sit udspil til en grøn skattereform lægger op til at fastholde en dobbeltregulering af de energiintensive kvoteomfattede virksomheder, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2575804_0002.png
kasse, men derimod den udenlandske sælger af kvoten. Denne samfundsøkonomi-
ske meromkostning inden for kvotesektoren bør som udgangspunkt afspejles i den
pris på brændslerne, som virksomhederne i kvotesektoren konfronteres med. Det
indebærer, at der ikke skal gives nedslag for kvoteprisen i den indenlandske CO2-
afgift. Derudover tildeles flere store udledere i kvotesektoren gratiskvoter og bela-
stes dermed ikke fuldt ud af kvotebetalingen.
Regeringen har i sit udspil til grøn skattereform lagt op til, at virksomheder i kvote-
sektoren skal betale 375 kr. i CO
2
-afgift i 2030. Dette svarer til et nedslag på 50 pct.
af kvoteprisen, som også blev anbefalet af ekspertgruppen for grøn skattereform.
Som det fremgår af udspillet, er afgiftsniveauet en afvejning mellem forskellige hen-
syn til kvoteomfattede virksomheders risiko for at flytte udledninger til udlandet, en
rimelighedsbetragtning om ensartet pris for virksomhederne inden og uden for kvo-
tesektoren og et hensyn til omfanget af de såkaldte gratiskvoter, som nogle af de
mest forurenende virksomheder bliver tildelt i det nuværende kvotesystem
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2