Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. maj 2022
J nr.
2022 - 648
Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april stillet mig følgende
spørgsmål 330 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål 330
Mener ministeren og regeringen, at Danmark er et grønt foregangsland, hvis vi ved
nationale tiltag, som den grønne skattereform, blot risikerer at eksportere vores
udledninger sammen med vores arbejdspladser?
Svar
Danmark er et forgangsland, hvis vi reducerer vores udledninger, omstiller vores
industri- og erhvervssektor, samtidig med at vi skaber grøn vækst og danske ar-
bejdspladser. Danmark er dermed ikke et foregangsland, hvis vi bare flytter udled-
ningerne ud af Danmark. Regeringen har i sit udspil til grøn skattereform lagt op til
at reducere denne risiko med målrettede tiltag.
Regeringen foreslår med sit udspil, at der gives en særlig afgift til mineralogiske
processer mv. (cement, tegl, metal og glas) med en forventning om, at branchen
leverer reelle reduktioner til klimamålet i 2030. Det skal ses i lyset af, at ekspert-
gruppen for grøn skattereform er kommet frem til, at denne branche er konkurren-
ceudsat med risiko for udflytning til udlandet ved en stor afgiftsforhøjelse.
Derudover afsættes 7 mia. kroner frem mod 2030 til investeringer i grøn teknologi
og omstillingsstøtte målrettet de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.
Det skal holde hånden under danske arbejdspladser og reducere risikoen for, at
CO
2
-udledninger flytter til udlandet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1