Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022-422
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april stillet mig følgende
spørgsmål 328 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål 328
Vil ministeren oplyse, om det harmonerer med den grønne omstilling, at gartnerierne
på grund af prisstigninger på energi har været pressede til at anvende det billige
alternativ kul i stedet for mere klimavenlige former for brændsler?
Svar
Grundlæggende harmonerer det ikke med den grønne omstilling, at virksomheder ift.
deres energiforsyning skifter til et mere klimabelastende alternativ.
Situationen med høje priser på fossile brændsler understreger vigtigheden af, at vi
sætter skub på den grønne omstilling af vores energiforbrug. Både af hensyn til kli-
maet, men også for at skærme virksomheder fra fluktuerende priser på fossile
brændsler.
Som nævnt i svaret på KEF alm. del spm. 327 har et bredt flertal i Folketinget ad
flere omgange afsat tilskudsmidler til Erhvervspuljen, som yder investeringsstøtte til
energibesparende projekter i private virksomheder, herunder gartnerier, fx til at skifte
fra gas til varmepumpe. Puljen giver incitament til at skifte til et grønnere og mere
effektivt energiforbrug og bidrager samtidig til, at virksomhederne kan reducere de-
res omkostninger til energi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1