Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. maj 2022
J nr.
2022 - 233
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 27. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 326 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsm ål 326
Vil ministeren oplyse, om regeringen har intentioner om at indgå en aftale med
kommuner og regioner om at leve op til EU's 3 pct. energirenoveringsrat e i den
kommende Økonomiaftale 2023?
Der henvises til Økonomiaftalen 2022 af 8. juni 2021 mellem regeringen og KL,
hvor der står: »Staten er i dag omfattet af et krav om energibesparelser fra
2021-2030, som svarer til en årlig energirenoveringsrate på 3 pct. af de omfat-
tede statslige bygninger. Regeringen og KL er enige om at arbejde henimod, at
kommunerne følger en tilsvarende målsætning.«
Svar
Ligesom det var regeringens ønske ifm. sidste års forhandling om økonomiafta-
ler, er det ligeledes i år regeringens ønske, at kommunerne og regionerne følger
en mere ambitiøs grøn målsætning for deres bygningsmasse, f.eks. tilsvarende
de krav om energibesparelser, som statslige bygninger er underlagt.
Af respekt for det igangværende økonomiaftaleforløb med kommuner og regio-
ner, kan jeg ikke komme med nærmere detaljer herom.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1