Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. maj 2022
J nr.
2022 - 233
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 27. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 323 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 323
Vil ministeren oplyse, hvor høj den nuværende årlige energirenoveringsrate er
for kommunerne samlet set og for hver enkelt kommune?
Svar
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke oplysninger om den nuvæ-
rende årlige energirenoveringsrate for kommunerne samlet set eller for hver en-
kelt kommune.
Jf. svar på KEF spørgsmål 322 alm. del har Energistyrelsen fået udarbejdet en
analyse af kommunernes bygningsmasse. Som en delanalyse heri er energire-
noveringsraten i kommunerne vurderet på baggrund af besvarelser fra 33 kom-
muner.
Delanalysen viser på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, at kommu-
nerne i gennemsnit har energirenoveret 4,4 pct. af deres bygningsareal hvert år
i henholdsvis årene 2018 og 2019. Denne energirenoveringsrate er imidlertid
ikke sammenlignelig med energirenoveringsraten på 3 pct., som Kommissionen
foreslår i seneste udkast til revideret energieffektivitetsdirektiv. For at leve op til
Kommissionens forslag vil 3 pct. af den samlede offentlige bygningsmasse
skulle renoveres op en standard svarende til energimærke B for eksisterende
bygninger. Dette lever kommunerne ikke nødvendigvis op til med renoverin-
gerne.
Delanalysen viser desuden, at der er meget stor variation i kommunernes ener-
girenoveringsindsats. En række kommuner har ikke energirenoveret deres byg-
ningsmasse, mens andre har gennemført en omfattende indsats. Energirenove-
ringsindsatsen i kommunerne varierer også regionalt, hvor særligt kommunerne
i hovedstadsområdet renoverer mindre.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1