Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. maj 2022
J nr.
2022 - 233
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 27. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 322 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 322
Vil ministeren oplyse, om regeringen og kommunerne konkret arbejder med
målsætningen om en årlig energirenoveringsrate på 3 pct.?
Svar
Staten er i dag omfattet af et energisparekrav svarende til, at 3 pct. af den stats-
lige forvaltnings ejede og benyttede bygninger årligt renoveres op til energi-
mærke B frem mod 2030. Regeringen og KL blev med økonomiaftalen for 2022
enige om at arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning.
Siden da har Energistyrelsen fået udarbejdet en analyse, der bl.a. viser, at der
er potentialer for rentable energirenoveringer i kommunernes bygningsmasse.
Analysen er finansieret af midler afsat med Klimaaftale for energi og industri mv.
2020. Det er min opfattelse, at kommunerne nu har et mere oplyst grundlag ift.
en mulig beslutning om at følge en målsætning svarende til kravene til statslige
bygninger.
For så vidt angår indsatsen ude i kommunerne for energieffektive bygninger
pba. af økonomiaftalen for 2022 henvises til KL.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1