KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at leve op til den indgåede aftale om at reducere udslip af metan med mindst 30 pct. frem til 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

2. december 2021

J nr.

2021-4406

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. november 2021 stillet mig

følgende spørgsmål 32 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).

Spørgsmål 32

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at leve op til den indgåede aftale

om at reducere udslip af metan med mindst 30 pct. frem til 2030? Ved besvarelsen

bedes ministeren tage udgangspunkt i en tabel over de vigtigste kilder til udslip af

metan i det danske klimaregnskab henholdsvis i 2020 og forventet i 2030.

Svar

Danmark har tilsluttet sig den fælles globale metanerklæring om på globalt niveau

at skulle reducere menneskeskabte metanudledninger med 30 pct. i 2030 ift. 2020.

Målsætningen er global og forudsætter således ikke en 30 pct. reduktion i metan-

udledningerne på nationalt niveau. IPCC har slået fast, at metan er den næststør-

ste synder, når det kommer til de globale klimaforandringer. Metanerklæringen skal

derfor understøtte den globale indsats for at indfri Parisaftalens målsætninger og vil

særligt kræve, at nogle af de største globale udledere igangsætter omfattende

handling. Fra dansk side blev der i forbindelse med tilslutning til erklæringen hen-

vist til, at Danmark til forskel fra mange andre lande har reduceret udledninger af

metan i perioden før 2020, herunder forventeligt med 55 pct. i affaldssektoren og

23 pct. i energisektoren siden 1990, samt at størstedelen af de danske medtanud-

ledninger (jf. nedenfor) stammer fra landbrugssektoren, som erklæringen anerken-

der udgør en særlig udfordring at reducere.

Vigtige kilder til Danmarks metanudledninger

Tabel 1 viser med udgangspunkt i Klimastatus og

–fremskrivning

2021 den frem-

skrevne fordeling af de danske metanudledninger i hhv. 2020 og 2030. Det bemær-

kes, at 2019 er det seneste år, der findes historiske opgørelser af de danske driv-

husgasudledninger fra, hvorfor disse tal ligeledes fremgår af tabellen. Dertil vises

den historiske opgørelse af de danske metanudledninger i 1990, som er det år, ud-

viklingen i Danmarks udledninger typisk sammenlignes med.

Siden Klimastatus og

–fremskrivning

2021 har et bredt flertal af Folketingets partier

indgået

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af 4. oktober 2021. Aftalen for-

ventes at bidrage yderligere til reduktionen af de danske metanudledninger. Føde-

vareministeriet og Miljøministeriet har estimeret, at aftalens implementeringstiltag

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at leve op til den indgåede aftale om at reducere udslip af metan med mindst 30 pct. frem til 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

forventes at medføre en metanreduktion på yderligere ca. 0,18 mio. ton CO

e i

2030 ud af aftalens samlede forventede drivhusgasreduktionseffekt på 1,9 mio. ton

e i 2030.

Tabel 1: Fordeling af Danmarks metanudledninger, 1990-2030, mio. ton CO

1990

2019

2020

2030

Energi

0,43

0,37

0,33

0,28

Affald

1,81

1,12

0,81

0,77

Landbrug

6,6

6,54

6,52

LULUCF*

0,29

0,27

0,26

0,23

Total

9,13

8,3

7,94

7,8

Kilde: Klimastatus og

–fremskrivning

2021. Effekten af landbrugsaftalen indgår ikke i tabellen, jf. oven-

for.

Anm.: *LULUCF

(’land-use,

land-use-change

and forestry’) dækker over udledninger og optag fra især

jorder og skove.

Som det fremgår af tabellen fordeler metanudledningerne i Danmark i 2019 sig pri-

mært på tre sektorer, hvor land- og skovbrugssektoren (inkl. LULUCF) står for stør-

stedelen med ca. 82 pct., affaldssektoren står for ca. 13,5 pct. af udledningerne,

mens de øvrige udledninger på ca. 4,5 pct. primært stammer fra energisektoren.

Tabellen viser, at Danmark allerede inden 2020 har reduceret metanudledningerne

i især energi- og affaldssektoren. Det største potentiale for at reducere Danmarks

metanudledninger frem mod 2030 findes således i land- og skovbrugssektoren.

Metanreducerende initiativer i Danmark

I energisektoren har der historisk været en indsats for at reducere metanudlednin-

gen i Danmark ved at reducere udslip af naturgas fra olieproduktion gennem regu-

lering. Samtidig har olieselskaberne, der opererer i Danmark, frivilligt tilsluttet sig

initiativer til nedbringelse af metanudledningen, herunder

Climate and Clean Air

Coalition-initiativet

under FN, som også fremhæves i den globale metanerklæring.

Derudover er der som opfølgning på

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i

Nordsøen

af 3. december 2020 igangsat en analyse af elektrificering af olie- og

gasproduktionen med det formål at vurdere mulighederne for at elektrificere rele-

vante olie- og gasplatforme i den danske del af Nordsøen og dermed opnå yderli-

gere drivhusgasreduktioner. I energisektoren forekommer der desuden metanud-

ledninger fra afbrænding af biomasse. Her er det muligt at få tilskud til udskiftning

af biokedler, fx pillefyr, til varmepumper via Bygningspuljen og Erhvervspuljen. Der-

udover ventes Europa-Kommissionen at komme med et lovforslag i slutningen af

2021, som sikrer en yderligere regulering af metanudledningerne fra energisekto-

ren i Danmark og resten af EU.

I affaldssektoren har Danmark reduceret metanudledningen, fx ved at indføre for-

bud mod deponering af forbrændingsegnet affald, herunder organisk affald. Derud-

over forventes en mindre reduktion af udledningen fra affaldsdeponier som følge af

etablering af biocovers. Det samlede metantab fra biogas- og opgraderingsanlæg

forventes at stige frem mod 2030, fordi produktionen af opgraderet biogas samtidig

Side

2/3

forventes at stige. Dog forventes den øgede produktion af opgraderet biogas på

nye anlæg at have et mindre metantab end gamle anlæg. Energistyrelsen arbejder

på at udforme regulering til begrænsning af metantab fra biogasproduktion. De nye

reguleringstiltag forventes at kunne blive indført med den kommende ændring af

bæredygtighedsbekendtgørelsen den 1. juli 2022. Som led i implementeringen af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

af 16. juni 2020 igangsæt-

tes der en analyse og derefter tiltag med henblik på at sikre 20 pct. eller større re-

duktion af drivhusgasudledningerne fra have-park affald. Dertil blev det besluttet, at

der skal igangsættes tiltag, som kan medføre lokale samfundsøkonomiske redukti-

onstiltag på deponier og affaldsbehandlingsanlæg.

I landbrugssektoren forventes landbrugsaftalen at sikre en yderligere reduktion af

de danske metanudledninger, svarende til ca. 0,18 mio. ton CO

e i 2030. Den me-

tanreducerende effekt stammer fra aftalen om at fastsætte et generelt reduktions-

krav for husdyrs fordøjelse samt aftalens krav om hyppigere udslusning af gylle fra

svinestalde. Af aftalen fremgår desuden en række tekniske reduktionspotentialer,

som hvis indfriet også vil indebære yderligere reduktion i de danske metanudled-

ninger. Det drejer sig særligt om potentialerne inden for fodertilsætningsstoffer og

håndtering af gylle og gødning. Der er med aftalen afsat midler til at fremme udvik-

lingen af disse tekniske reduktionspotentialer, ligesom der senest primo oktober

2022 skal lanceres en strategi for realiseringen af de tekniske reduktionspotentialer

i land- og skovbrugssektoren. Der følges op på udviklingssporet igen senest i 2023,

hvor reduktionerne i udviklingssporet konkretiseres og så vidt muligt flyttes over i

implementeringssporet.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3