Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2573523_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. maj 2022
J nr.
2022 - 568
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 306 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøl (KF).
Spørgsmål 306
Er ministeren enig i kritikken af det opstillede bodssystem, herunder at der er tale
om en endnu ikke moden og udviklet teknologi, hvorfor et bodssystem ikke giver
mening?
Svar
Først og fremmest er CCS ikke en umoden teknologi, eksempelvis er der i Norge
fanget og lagret CO₂ siden 1996. Herudover er der ifølge Global CCS Institute 27
CO₂-fangstprojekter i drift på verdensplan i dag.
I udbudsmaterialet er bodsmodellen for ikke at levere den aftalte mængde CO₂ æn-
dret i forhold til den model, der var en del af anden del af markedsdialogen. Det er
bl.a. sket på baggrund af de bekymringer, der blev rejst under markedsdialogen.
Der gives nu en bod i to tilfælde. Det første er, hvis der ikke leveres på den tillægs-
mængde, som aktøren frivilligt har budt ind med. I forbindelse med tilbudsevaluerin-
gen kan aktører vælge at byde ind med en større mængde fanget og lagret CO₂ ud
over minimumskravet på 0,4 mio. ton. Lovning på tillægsmængde vil udløse ekstra
point i tilbudsevalueringen. For ikke at give incitament til at love en højere mængde
fanget og lagret CO₂, end man kan levere, vil det være bodspålagt ikke at levere de
aftalte tillægsmængder.
For det andet lægges der pt. op til, at der bliver pålagt en bod, hvis der ikke leveres
minimumsmængden på 0,4 mio. ton CO₂ årligt. Boden for ikke at levere de lovede
minimumsmængder skal sikre, at kun projekter, der tror, de kan levere på målsæt-
ningen byder, og samtidig sikre, at projektet færdiggøres og udformes med tilstræk-
kelig kapacitet. Denne bod skal dog ikke indtræffe, hvis misligholdelsen af kontrak-
ten skyldes forhold uden for virksomhedens kontrol. Undtagelser fra boden vil blive
forhandlet med de relevante støttemodtagere, som del af forhandlingen om pulje-
midlerne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Med venlig hilsen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm., om bodssystemet medfører, at der er risiko for, at der vil være færre budgivere, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2573523_0002.png
Dan Jørgensen
Side
2/2