KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvilke af Borgertingets anbefalinger der er blevet gennemført gennem hhv. politiske aftaler og lovgivning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Helt eller delvist imødekommet anbefalinger fra Borgertinget på

klimaområdet.

10. november 2021

Oversigten indeholder 41 af Borgertingets anbefalinger, der vurderes helt eller del-

vist imødekommet og afspejlet i ført politik. Borgertinget har afleveret 119 anbe-

falinger, og det er således ikke alle anbefalinger, der fremgår af dette overblik, da

en række anbefalinger ikke direkte er rettet mod staten. Overblikket fokuserer på

anbefalinger gennemført gennem hhv. politiske aftaler og lovgivning. De anbefa-

linger, der konkret er afspejlet i lovgivning eller politiske aftaler, er markeret med

fed skrift. De nævnte eksempler under de enkelte initiativer udgør ikke en udtøm-

mende liste.

Anbefalingerne er et dynamisk værktøj ligesom anbefalingerne fra Klimapartner-

skaberne, og de genbesøges løbende i udviklingen af ny politik. Derudover er flere

af Borgertingets anbefalinger ikke rettet direkte mod regeringen. Der er eksempel-

vis også anbefalinger til kommuner og pensionskasser.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvilke af Borgertingets anbefalinger der er blevet gennemført gennem hhv. politiske aftaler og lovgivning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 10

Tabel 1

Anbefalinger: helt eller delvist imødekommet

Nr.

2.4

Emne

Borgerind-

dragelse og

folkeoplys-

ning

Anbefaling

Borgertinget anbefaler overordnet set,

at der sikres en god kommunikation til

og med befolkningen. Kommunikatio-

nen bør være “simpel og letforståelig”

så alle er indforstået med hvordan og

hvorfor, der skal foretages ændringer i

befolkningens adfærd.

Borgertinget anbefaler, at der kom-

mer mere klimaundervisning i folke-

skolen og på ungdomsuddannelser,

som gennemgående obligatorisk

tema. Der skal være mere undervis-

ning om klimavenlig kost i faget

hjemkundskab. Klimaundervisnin-

gen skal også handle meget om,

hvorfor det er svært som samfund

og internationalt at løse klimakrisen

ift. andre kriser, altså ikke primært

om den naturvidenskabelige side af

klimakrisen.

Oplysning om beregningsgrundlag

og fuld gennemsigtighed i hvad vo-

res samlede udledning er, og hvor-

dan vi evidensbaseret kan mindske

denne. F.eks. oplysning om den CO2

der ikke indgår i vores danske regn-

skab, fordi den importerede vare er

produceret i udlandet (f.eks sojaba-

seret dyrefoder fra regnskovsarealer

i Sydamerika som fodres til mange af

de konventionelle svin i Danmark).

Beregningsgrundlag bør være fuldt syn-

kroniseret og indeholde alle faktorer.

Det kunne på sigt anvendes til standar-

diseret mærkninger af f.eks. emballage,

dagligvarer osv.

Min.

KEFM

Tværmin. bemærkninger

Der er igangsat en række indsatser, som skal

hjælpe borgerne til at kunne vælge en mere klima-

venlig levevis, hvis de ønsker det, herunder mad-

glade klimatips, de officielle kostråd - godt for sund-

hed og klima, EE-mærkningsordninger, spar-

energi.dk mv.

Aftale om udmøntning af pulje til grøn efterud-

dannelse og opkvalificering

af 2. november 2021

er partierne bag finansloven for 2021 og aftale

Stimuli og grøn genopretning

af 6. december

2020 blevet enige om, at øget bæredygtighed og

grøn omstilling skal skrives ind i erhvervsuddan-

nelsernes formålsparagraf ved førstkommende

lovgivningsmæssige lejlighed.

2.5

Borgerind-

dragelse og

folkeoplys-

ning

BUVM

2.7

Borgerind-

dragelse og

folkeoplys-

ning

KEFM/MIM

Fsva. udledninger, klimatiltag mv. afrapporteres

status årligt ifm. klimastatus og fremskrivning,

klimaprogrammet, redegørelse for klimaeffekter

og global afrapportering. Sidstnævnte har sær-

ligt fokus på det forbrugsbaserede klimaaftryk

og de udledninger, som ikke indgår i 70 pct.-mål-

sætningen. Der arbejdes løbende på at estimere

effekten af forskellige virkemidler, som kan bi-

drage til en reduktion i Danmarks udledninger.

2.8

Borgerind-

dragelse og

folkeoplys-

ning

KEFM/MIM

3.1

Adfærdsæn-

dringer med

fokus på ma-

terielt for-

brug

5.1

Langsig-

tede inve-

steringer

fra stat og

pensions-

selskaber

Vores nationalregnskab skal måles på IBM/FM

andre faktorer end kun økonomi: Livs-

kvalitet (sociale fællesskaber, godt hel-

bred, følelse af at gøre en forskel, fri-

hed), livslængde, bæredygtighed, na-

turressourcer. Danmarks Statistik har

allerede udviklet og beregnet et grønt

BNP, velfærdsmål og ressourcetræk.

Regeringen bør derfor fremover offent-

liggøre en årlig status på faktorerne i

forbindelse med offentliggørelsen af fi-

nansloven med henblik på at synliggøre

og motivere en positiv udvikling.

Borgertinget mener, at stat og pensi- FM/EM

onskasser skal tage ansvaret for de

nødvendige investeringer, der ikke

drives af markedet. Staten/det offent-

lige skal investere i kommercielle til-

tag såvel som at give støtte til nye

klimaløsninger.

Regeringen har løbende fokus på at gøre viden om

vores adfærdspåvirkning af klimaet let tilgængelig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder

derfor også med, hvordan vi bedst skaber og videre-

formidler klar oplysning om vores forbrugs klimapå-

virkning til både virksomheder og private og offent-

lige forbrugere.

Danmarks Statistik udgiver årligt et grønt national-

regnskab, der indeholder indikatorer om bæredygtig-

hed og naturressourcer. Dertil gennemfører Dan-

marks Statistik EU-SILC-undersøgelsen, hvori der

hvert 6. år indgår et spørgsmål om livskvalitet (næ-

ste gang i 2022), hvortil der også indgår helbreds-

spørgsmål hvert 3. år (uden at der er tale om en de-

cideret helbredsundersøgelse). Det bemærkes, at

Danmarks Statistik ikke selv har udviklet og bereg-

net grønt BNP.

Regeringen har med de indgåede klimaaftaler på

bl.a. energi og industri, transport og landbrug

samt med udmøntningen af forskningsreserven

for 2021 og 2022 samt grøn forskningsstrategi

arbejdet i tråd med den anbefalede tilgang.

Fx prioriteres der med Klimaaftale for energi og

industri både investeringer i energieffektiviserin-

ger i bygninger og industri samtidig med, at der

investeres i fremtidens grønne teknologier så-

som Power-to-X og fangst og lagring af CO

(CCS).

Med de indgåede klimaaftaler har regeringen inve-

steret massivt i den grønne omstilling.

Regeringens udgiftspolitiske prioriteter fastlægges

på baggrund af en vurdering af det samlede økono-

miske råderum. I de løbende fremskrivninger af

5.2

Langsigtede

investeringer

fra stat og

pensionssel-

skaber

Statens investeringer skal ikke begræn- FM/SKM

ses af provenuet ved en klimaafgift,

men provenuet skal indgå i investerin-

gerne.

Side 3 af 10

7.9

CO2e-afgift:

Bidrag til en

grøn skatte-

reform

7.11

Der skal arbejdes på muligheden for EM/FM

bedre lånemuligheder og lavere ren-

ter, når virksomheder investerer i kli-

maforbedringer af produktion eller

bygninger.

CO2e-afgift: Der skal arbejdes på muligheden for EM/FM/IBM

Bidrag til en bedre lånemuligheder og lavere ren-

grøn skatte- ter, når borgere investerer i klimafor-

reform

bedringer af fx private bygninger.

dansk økonomi og vurderinger af de offentlige finan-

ser vil der for en lang række udgifts- og indtægtspo-

ster kunne opleves forskydninger, der både trækker

i opadgående og nedadgående retning. Det er et

sundt princip, at de udgiftspolitiske prioriteringer ikke

afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- el-

ler indtægtsposter. Denne tilgang muliggør langsig-

tede prioriteringer i udgiftspolitikken.

Med etablering af Danmarks Grønne Fremtids-

fond fik DGIF udvidet sin låneramme med 6 mia.

kr., hvilket bl.a. skal forbedre virksomhedernes

lånemuligheder til grønne investeringer.

I forbindelse med udmøntningen af tilskudsmid-

lerne til puljerne til udfasning af olie- og gasfyr

vil det blive undersøgt, om der kan etableres en

særlig låneordning til borgere med manglende fi-

nansieringsmuligheder.

Med etablering af Danmarks Grønne Fremtids-

fond er det besluttet at udvide DGIF's låneman-

dat med henblik på at fremme lån til virksomhe-

der, der finansierer fx energirenoveringer i pri-

vate boliger. Muligheden er implementeret med

ændringen af lov om DGIF, som trådte i kraft 1.

juli 2021.

Med afsæt i regeringens grønne forskningsstra-

tegi er der i

Aftale om fordeling af forskningsre-

serven

mv. i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire

grønne forskningsmissioner, herunder en mis-

sion om klima- og miljøvenligt landbrug og føde-

vareproduktion som bl.a. har fokus på bioraffine-

ring. Missionerne skal løses af grønne forsk-

nings- og innovationspartnerskaber, der skal

danne ramme om målrettede indsatser, der sam-

ler relevante videninstitutioner (universiteter,

GTS-institutter m.fl.), virksomheder, offentlige

parter og innovationsaktører. I aftalen er der

endvidere afsat 469 mio. kr. til forskning inden

for syv temaer i den grønne forskningsstrategi,

herunder et tema om landbrug og fødevarepro-

duktion, herunder f.eks. forskning i udvikling af

bioraffinering med henblik på at øge en flersidig

anvendelighed af biomasse samt rest- og side-

strømme. Midlerne til grønne missioner og forsk-

ning inden for de syv temaer fra den grønne

forskningsstrategi udmøntes af Innovationsfon-

den i løbet af 2021.

Med

Aftale om fordeling af forskningsreserven

mv. i 2022 er der afsat yderligere 295 mio. kr. til

de fire missioner og 350 mio. kr. til forskning in-

den for de syv temaer i den grønne forsknings-

strategi, herunder temaet om landbrug og føde-

vareproduktion. Herudover er der afsat 55 mio.

kr. til et program for forskning i emissionsfri fø-

devareproduktion.

Derudover er der i regi af Strategi for cirkulær

økonomi fra 2018 bl.a. afsat midler til en omfat-

tende analyse af arealanvendelse og bioraffine-

ring. Denne analyse forventes færdiggjort ultimo

2021.

Regeringen har ligeledes i 2020 udpeget en

række nye klynger, som fungerer som bindeled

mellem virksomheder og videninstitutioner in-

den for de udvalgte danske styrkepositioner,

som f.eks. miljø, energi, det maritime område og

life science for at fremme innovations- og vi-

denssamarbejde. Det er desuden en selvstændig

ambition, at de kommende klynger bidrager til

omstilling til en mere grøn og klimavenlig pro-

duktion. En af de nye klynger er Food and Bio

Cluster Denmark som bl.a. arbejder med at

fremme innovationsprojekter mellem virksomhe-

der og forskere inden for bioøkonomi og biores-

sourcer.

9.1

Bioøkono-

miske løs-

ninger

Danmark skal være et foregangsland KEFM/FVM/

ift. genanvendelse af biomasse,

MIM/UFM/EM

hvorfor regeringen skal støtte forsk-

ning der fremmer produktion og an-

vendelse. Herunder skal regeringen

skabe rammerne for at virksomhe-

derne i højere grad kan indgå part-

nerskaber med forskningsinstitutio-

ner.

Side 4 af 10

Regeringens syv regionale vækstteams afleve-

rede i maj 2021 deres anbefalinger til, hvordan

der bedst investeres i udviklingen af lokale er-

hvervsfyrtårne. Herunder kom Vækstteam Sjæl-

land og øerne med en række anbefalinger, der

skal gøre regionen verdensførende inden for ud-

viklingen af nye biosolutions. Konkret anbefa-

lede vækstteamet bl.a. at styrke samarbejde

imellem virksomheder og med vidensinstitutio-

ner for at få mere forskningsgenereret viden ud i

virksomhederne samt at udpege biosolutions

som en ny grøn forskningsmission under rege-

ringens forskningsindsats. Med udspillet

Dan-

mark kan mere I

har regeringen lagt op til, at der

afsættes 1 mia. til realisering de lokale erhvervs-

fyrtårne. Samtidig vil regeringen gennem part-

nerskaber med de lokale aktører bidrage til ud-

viklingen af de lokale erhvervsfyrtårne.

9.3

Bioøkono-

miske løs-

ninger

Rester fra landbrugsproduktion, hus- KEFM/FVM/MIM

holdning og industri skal cirkulere i

bioøkonomien. Der skal udarbejdes

lovgivning til erhverv og landbrug,

som regulerer og kontrollerer anven-

delsen af restprodukter/biomasse.

Der er med VE-II direktivet indført bæredygtig-

hedskrav til brug af landbrugsbiomasse til ener-

giproduktion. Der er indført nationale regler for

maksimal anvendelse af energiafgrøder i biogas-

forbruget.

Den 30. juni 2021 har energiforligskredsen be-

stående af et bredt flertal i Folketinget besluttet

at stramme kravene til brugen af energiafgrøder

til produktion af biogas.

Derudover støtter regeringen op om udviklingen

af nye miljøteknologiske virkemidler, herunder

bedre recirkulering og udnyttelse af rest- og sid-

strømme via GUDP, MUDP og Innovationsfon-

den.

Der indføres et producentansvar for emballage

(herunder fremstillet af plast) senest den

31.12.2024 jf. EU’s emballagedirektiv. Producen-

terne bliver dermed som minimum økonomisk

ansvarlige for affaldshåndteringen, hvilket, i

kombination med indførslen af såkaldte gradue-

rede bidrag, skal fremme design til genanven-

delse. Der er desuden med

Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

indført

krav til alle kommuner om en strømlinet indsam-

ling af husholdningsaffaldet i 10 forskellige frak-

tioner, herunder plast, hvilket vil bevirke en

større indsamlingsmængde og dermed øget gen-

anvendelse. I forbindelse med implementeringen

af engangsplastdirektivet er der mærkningskrav

for en række produkter som fx drikkebægre, to-

baksprodukter med filtre m.m.

Se anbefaling 10.3

10.3

Bioplast

handlings-

plan

Branchen/fabrikanterne skal holdes MIM/KEFM

fast i et produktansvar og tydeligere

typemærkning.

10.4

11.1

11.2

Bioplast

handlings-

plan

Standardi-

sering af af-

faldssorte-

ring

Standardi-

sering af af-

faldssorte-

ring

Virksomhederne skal pålægges af-

MIM/KEFM

gifter og ansvar for fremstilling og

genanvendelse.

Der skal være et stærkt samarbejde MIM/KEFM

på tværs af kommuner og stat om af-

faldssortering.

Anbefalingen er imødekommet i klimahandlings-

planen for affald ved initiativet om øget og

strømlinet affaldssortering

Anbefalingen er imødekommet i klimahandlings-

planen for affald ved initiativet om øget og

strømlinet affaldssortering

11.3

14.2

Regeringen skal sætte fælles stan-

MIM/KEFM

darder for kommuner og virksomhe-

der herunder for emballage. Kommu-

nerne skal udvikle bedre affaldssor-

tering (f.eks. forbrændingsanlæg-

gene eller affalds-/genbrugsstatio-

nerne), der forenkler sorteringen hos

den enkelte borger.

Standardi- Kommunerne skal informere bor-

MIM/KEFM

sering af af- gerne mere, så vaner kan ændres. Vi

faldssorte- skal som borgere regelmæssigt

ring

modtage information om effekten af

vores sortering.

Landbrug

Anvend formidling af de nye kostråd til FVM/KEFM

med mindre at minimere kødforbruget i Danmark.

klimaaftryk

Anbefalingen er imødekommet i klimahandlings-

planen for affald ved initiativet om øget og

strømlinet affaldssortering, hvori der indgår en

kommende kommunikationsindsats.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i

januar lanceret nye officielle kostråd, som bl.a. op-

fordrer danskerne til at spise flere bælgfrugter, mere

grønt og mindre kød. Lanceringen blev fulgt op med

Side 5 af 10

14.3

Landbrug

Konsulenter/ekspertise på klimaom- FVM/KEFM/MIM

med mindre rådet til landmændene (både natio-

klimaaftryk nalt og internationalt), så de får den

nødvendige viden til at lave et effek-

tivt skift til mere klimarigtig fødeva-

reproduktion.

14.4

Landbrug

Staten skal stille støtte- og forsk-

med mindre ningsmidler til rådighed, så intensi-

klimaaftryk vering muliggøres (Nye typer afgrø-

der, gødning og foder).

FVM/KEFM/UFM/

MIM

en landsdækkende oplysningskampagne. En under-

søgelse fra Epinion fra juli 2021 viser, at to ud af tre

kender de nye officielle kostråd for sundhed og

klima .

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

etableres en fond for plantebaserede fødevarer,

der bl.a. skal sikre uddannelse og vidensdeling

om plantebaseret produktion. Samtidig sættes

der bl.a. midler af til udtagningskonsulenter, der

bl.a. skal hjælpe landbrugerne med at udtage kli-

maskadelige lavbundsjorder. Regeringen arbej-

der desuden sammen med erhvervet om udvik-

ling af klima-bedriftsregnskaber, som skal

hjælpe landbrugerne til at klimaoptimere deres

landbrugsbedrifter

Med

Aftale om grøn omstilling af landbruget

af-

sættes 575 mio. kr. til et udviklingsspor, som

skal danne afsæt for udviklingen af nye teknolo-

gier og virkemidler. Fx afsættes yderligere 196

mio. kr. til forskning i og udvikling af pyrolyse, li-

gesom der afsættes 23 mio. kr. til udviklingsiniti-

ativer inden for gylle- og gødningshåndtering.

Desuden har rammeaftalerne med Aarhus Uni-

versitet for Planteproduktion, Husdyrsprodku-

tion og Natur og Vand bl.a. et fokus på klima- og

miljøvenlig drift af landbrug. Plantebaserede fø-

devareprojekter støttes gennem en øremærket

pulje i Fonden for økologisk landbrug med 38

mio., ligesom der med landbrugsaftalen er afsat i

alt 675 mio. kr. til en plantefond. Den eksiste-

rende GUDP-ordning kan ligeledes støtte forsk-

ningsindsatsen på området.

Herudover er der med

Aftalen om fordeling af

forskningsreserven

mv. i 2021 afsat 700 mio. kr.

til fire grønne missioner, herunder en mission

om klima- og miljøvenligt landbrug og fødevare-

produktion, samt 469 mio. kr. til grøn forskning,

teknologiudvikling og innovation inden for syv

temaer fra regeringens grønne forskningsstra-

tegi, herunder landbrug og fødevareproduktion.

Hertil er der med

Aftale om fordeling af forsk-

ningsreserven

mv. for 2022 afsat yderligere godt

300 mio. kr. til de fire grønne missioner samt 350

mio. kr. til de syv temaer. Der er ligeledes afsat

55 mio. kr. til et program for forskning i emissi-

onsfri fødevareproduktion.

Anbefalingen er imødekommet. I

aftale om grøn

omstilling af vejtransport

besluttede aftaleparti-

erne en omlægning af bilafgifterne, så registre-

rings- og ejerafgiften fremover baseres på bilens

-udledning.

Derudover blev der aftalt en gradvis indfasning i

registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbi-

ler.

15.1

Omstilling

til eldrevet

transport

15.2

Både lempelser og forøgelser i skat- SKM

ter og afgifter skal ses i forhold til bi-

lens forureningsgrad. Det vil sige, at

de mere forurenende biler ”betaler”

for de mindre forurenende – indtil

den logistiske (S-)kurve knækker, og

markedet således er tilstrækkeligt

mættet af el-biler. Dette kan evt. ske

via en form for solnedgangsklausul

for fritagelse for afgift på el-biler, så-

ledes at benzin- og dieseldrevne bi-

ler forbliver dyre, mens el-bilerne

gradvist kommer til at bidrage med

skatter og afgifter til statskassen på

samme måde, som i dag.

Omstilling til Ligeledes kan faste parkeringsafgifter

TRM/FM

eldrevet

for private såvel som for erhvervsdri-

transport

vende generelt forhøjes, hvis bilen foru-

rener, som det bl.a. er tilfældet i Køben-

havn i dag.

Anbefalingen er delvist imødekommet, da det vurde-

res, at det vil være teknisk uproblematisk, hvis der

ved Borgertingets anbefaling vedr. forhøjelse af fa-

ste parkeringsafgifter reelt menes differentiering af

parkeringslicenser (betaling for brug af en parke-

ringsplads). Ifølge gældende regler er det allerede

muligt for kommuner at differentiere f.eks. beboerli-

censer til parkering under hensyn til miljøet ved en

kommunes udstedelse af licensen. Ligeledes er det

allerede muligt for vejmyndigheden at differentiere

betaling for parkering under hensyn til miljøet.

Side 6 af 10

15.3

Omstilling

til eldrevet

transport

15.6

Omstilling

til eldrevet

transport

Udformningen af disse skatter og af- SKM/FM/TRM

gifter bør dog ske på en sådan måde,

at det ikke skaber skævvridning i for-

hold til at kunne anskaffe og benytte

sig af en el-bil – det skal kunne lade

sig gøre uanset indkomstklasse.

Dette selvom at folk med højere ind-

komster kører mere i bil.

Der bør gives udvidet skrotnings-

MIM

præmie for fossile biler inden 2030 –

igen for at gøre incitamentet til at

skifte mere gunstigt.

Hvis der menes parkeringsafgifter (et beløb, som

man skal betale for at have parkeret ulovligt), kan

det være problematisk ift. lighedsgrundsætningen, at

den faste parkeringsafgift for private såvel som er-

hvervsdrivende generelt forhøjes, hvis bilen forure-

ner. Det følger af lighedsgrundsætningen, at væ-

sentligt lige forhold skal behandles lige i retlig hen-

seende. Der må således ikke ske usaglig forskels-

behandling, hverken direkte eller indirekte. Det vur-

deres derfor, at der for samme forseelse bør gælde

samme afgift.

Anbefalingen er imødekommet, jf. anbefaling

15.1, da aftalen samlet set reducerer omkostnin-

gerne ved at købe og køre i elbil.

15.7

Omstilling

til eldrevet

transport

Ladeinfrastruktur skal udbygges på TRM

en sådan måde, at tilgængeligheden

bliver jævnt fordelt, selv i storby-

erne.

15.9

Omstilling

til eldrevet

transport

Der skal stilles krav til udbydere af

TRM

el-opladning om, at deres betalings-

former ikke kræver, at kunderne skal

have ét abonnement per udbyder (og

deres tilhørende standere) så valget

om, hvor man elektrisk kan optanke,

er lige så frit, som det i dag er tilfæl-

det med benzinoptankning.

15.11 Omstilling

til eldrevet

transport

Al offentlig transport, det offentliges TRM

brug af køretøjer samt taxaer skal

elektrificeres senest i 2030.

Med aftalen om grøn vejtransport fra 4. dec. 2020

er aftaleparterne enige om midlertidigt at hæve

skrotningspræmien for ældre dieselbiler. Der er

afsat en pulje på 100 mio. kr. til at øge skrot-

ningspræmien indtil 31. december 2021, så ejere

af dieselbiler fra før 2006 vil kunne få en forhøjet

skrotningspræmie på 5.000 kr. ved skrotning af

bilen. Den nuværende forhøjelse af skrotnings-

præmien dækker ikke benzinbiler. Der er ikke af-

taler om at forlænge den forhøjede skrotnings-

ordning for dieselbiler i 2022.

Delvist imødekommet. I aftalen om Infrastruktur-

plan 2035 fra den 28. juni 2021 blev der afsat en

økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden

2022-2030 til ladestandere langs statsvejnettet.

Med den afsatte ramme kan der gennem udbud

sikres en geografisk dækning af ladestandere i

landet.

I nogle områder er der i dag begrænsede mulig-

heder for offentligt tilgængelig opladning pga.

manglende kommerciel interesse fra markedsak-

tører. For at støtte udrulningen af ladeinfrastruk-

tur i disse omåder, blev der i aftale om udmønt-

ning af pulje til grøn transport fra den 25. juni

2021 udmøntet 65 mio. kr. i 2021 til medfinansie-

ring af offentligt tilgængelige ladestandere på

private arealer med manglende kommerciel inte-

resse fx ved trafikale knudepunkter og områder

med et sæsonbetonet behov for ladestandere.

150 mio. kr. udskydes til 2022 til medfinansiering

af offentligt tilgængelige ladestandere på kom-

munale, regionale og private arealer.

Der er i dag både EU-krav og krav i national lov

om, at offentligt tilgængelige ladestandere skal

give mulighed for opladning på ad hoc-basis,

uden at der skal indgås en kontrakt med lade-

operatøren. Derudover foreslår regeringen i ud-

kast til forslag til lov om infrastruktur for alterna-

tive drivmidler til transport, at operatører af lade-

standere forpligtes til at give adgang for

roamingtjenester, når ladestanderen er opstillet

på offentlige arealer eller med offentlige tilskud.

Regeringen arbejder allerede for en elektrifice-

ring af den kollektive trafik. Letbaner, metro og

en del af jernbanenettet kører på el i dag. I løbet

af de kommende år vil der blive indført elektrisk

togdrift på hele hovedjernbanenettet i takt med

færdiggørelsen af anlæggene og leverancerne af

DSB’s nye elektriske tog fra 2024 og frem til

2030. I aftalen om infrastrukturplan 2035 fra 28.

juni 2021 blev parterne enige om, at hele den

statslige togtrafik skal være CO2-neutral. Der

blev med aftalen desuden afsat 330 mio. kr. til

indkøb af fire batteritog og ladeinfrastruktur på

strækningen Holstebro-Skjern samt 650 mio. kr.

til etablering af ladeinfrastruktur på de øvrige

strækninger. Der blev med aftalen også afsat

Side 7 af 10

15.12 Omstilling til Der skal tages initiativ til en folkeoplys- TRM

eldrevet

ningskampagne, hvori alle punkter i for-

transport

hold til folks skepsis og usikkerheder

ved skift til el-bil bliver berørt.

15.14 Omstilling

til eldrevet

transport

Derudover skal der gives markant

støtte til forskning omhandlende

genanvendelse af materialer brugt i

elbiler.

UFM/MIM

275 mio. kr. til et statslig tilskud til ladeinfra-

struktur på privatbanerne. Der arbejdes også

med omstilling af bustrafikken til eldrift frem

mod 2030. Der er pr. oktober 2021 indgået klima-

samarbejdsaftaler med 27 kommuner og alle 5

regioner, hvor kommunerne og regionerne for-

pligtiger sig til, at der skal være grønne busser i

alle nye udbud.

Der har været gennemført oplysningskampagner,

som har forsøgt at gøre op med myter ved elbiler og

deres opladning, eksempelvis kampagnen 'Sæt

strøm til din bildrøm' fra 2019, som blev gennemført

i samarbejde mellem en række organisationer samt

KEFM og TRM. Derudover tilbyder en række hjem-

mesider detaljeret viden om elbiler og opladning, fx

elbilviden.dk.

Med afsæt i regeringens grønne forskningsstra-

tegi er der med

Aftale om fordeling af forsk-

ningsreserven

mv. i 2021 afsat 469 mio. kr. til

grøn forskning, teknologiudvikling og innovation

inden for syv temaer i den grønne forsknings-

strategi, herunder bl.a. temaer om transport og

cirkulær økonomi. Indsatsen vil bl.a. kunne om-

fatte forskning, der omhandler genanvendelse af

materialer brug i elbiler.

Med aftalen om fordeling af forskningsreserven

mv. i 2022 er der desuden afsat 350 mio. kr. til

grøn forskning inden for de syv temaer fra grøn

forskningsstrategi.

16.1

Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

Kollektiv transport bør være et natur- TRM

ligt valg, fordi det er billigst, bedst

og mest miljørigtigt. Borgertingets

overordnede anbefalinger er derfor,

at den offentlige transport skal gen-

tænkes, så den bliver mere fleksibel.

Vi har brug for flere løsninger med

lavere brugerbetaling, som ikke går

på kompromis med fleksibiliteten.

16.2

Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

Borgertinget mener, at man bør opti- TRM

mere den kollektive trafik og gøre

den mere attraktiv, gratis, let tilgæn-

gelig, både udenfor og indenfor by-

erne; f.eks. gratis p-pladser uden for

byerne og gratis kollektiv transport

ind til byen fra parkeringssteder

(park and ride).

I IP-35 er der enighed om, at den kollektive trans-

port skal være mere attraktiv for langt flere dan-

skere. Der kigges på initiativer for hvordan den

kollektive trafik kan optimeres ift. pris, fleksibili-

tet, sammenhæng og klimaet. Med aftalen blev

det aftalt at nedsætte et grønt takstudvalg, som

skal komme med anbefalinger til, hvordan pri-

serne i den kollektive trafik i højere grad kan un-

derstøtte en overflytning af passagerer fra biler

og over i den kollektive transport og andre CO2-

venlige løsninger. Anbefalingen er ikke menings-

fuld at foretage beregninger af.

Med aftalen om infrastrukturplan 2035 fra den

28. juni 2021 blev det aftalt at nedsætte et grønt

takstudvalg, som skal komme med anbefalinger

til, hvordan priserne i den kollektive trafik i hø-

jere grad kan understøtte en overflytning af pas-

sagerer fra biler og over i den kollektive trans-

port og andre CO2-venlige løsninger. Det be-

mærkes, at DTU i samarbejde med TRM har fore-

taget beregninger af et scenarie med gratis kol-

lektiv trafik, som bl.a. viste, at gratis kollektiv

trafik medfører en reduktion i transportarbejdet

for hhv. cykler og gang på ca. 21 pct. Det vil sige

en negativ effekt på omfanget af cykling ved gra-

tis kollektiv trafik.

I regeringens klimasamarbejdsaftale om grøn

kollektiv trafik med Region Hovedstaden og Re-

gion Sjælland er det aftalt, at der skal udarbej-

des en analyse, som afdækker potentialet og

mulighederne for at implementere et attraktivt og

synligt Parker & Rejs-produkt.

Prioritering af buslinjer m.v. er et lokalt ansvar for

kommuner, regioner og relevante trafikselskaber.

Det er Transportministeriets indtryk, at prioriteringen

af busser, buslinjer m.v. løbende er til overvejelse

lokalt.

Prioritering og planlægning af buslinjer m.v. er et lo-

kalt ansvar for kommuner, regioner og relevante tra-

fikselskaber.

16.3

16.4

Fleksibel

kollektiv

transport

som et posi-

tivt tilvalg

Fleksibel

kollektiv

transport

som et posi-

tivt tilvalg

Udenfor større byer skal busruter være TRM

mere direkte, med kortere køretid og

koordineret med hinanden.

Minibusser skal bruges, hvor det er re-

levant, i stedet for store halvtomme

busser.

TRM

Side 8 af 10

16.6

Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

Prisen på offentlig transport – hvis

TRM

ikke gratis - skal være baseret på di-

stance og ikke afhængig af regions-

grænser.

16.8

Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

Offentlig transport skal køre på el el- TRM

ler brint, da offentlig transport skal

være et foregangsbillede på, hvor-

dan elektrificering bør virke.

16.9

Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

Oplysning til befolkningen, der

TRM

fremme grønne transportmuligheder,

skal ske på statsligt, regionalt og

kommunalt niveau.

16.10 Fleksibel

kollektiv

transport

som et po-

sitivt tilvalg

En app, der samler samkørselsmu-

TRM

ligheder (fx Go More), offentlige

transportmuligheder og flextrafik,

bør udvikles. Appen skal kunne kob-

les på mobiltelefoner og smartwat-

ches.

17.1

Klimavenlig

godstrans-

port f.eks.

PtX

Der er brug for politiske initiativer,

KEFM/UFM

der understøtter grøn udvikling på

transportområdet. Først og fremmest

skal der være offentlig støtte til ud-

vikling og forskning af nye teknolo-

gier, der ser ud til at være lovende

lige nu dvs. biobrændsel og PtX (e-

fuels). Der skal også være en mere

langsigtet plan med offentlig støtte

til udvikling og forskning inden for

nye teknologier, der viser sig at være

lovende på lang sigt, som vi ikke

kender til i dag.

I 2015 og 2016 blev en takstharmonisering af

Øst- og Vestdanmark besluttet, som skulle gøre

priserne mere enkle og gennemskuelige for kun-

derne, og i denne forbindelse har trafikvirksom-

hederne sikret en sammenhæng mellem rejsens

længde og rejsens pris. Med aftalen om infra-

strukturplan 2035 fra den 28. juni 2021 blev det

aftalt at nedsætte et grønt takstudvalg, som skal

komme med anbefalinger til, hvordan priserne i

den kollektive trafik i højere grad kan under-

støtte en overflytning af passagerer fra biler og

over i den kollektive transport og andre CO2-

venlige løsninger.

Regeringen arbejder allerede for en elektrifice-

ring af den kollektive trafik. Letbaner, metro og

en del af jernbanenettet kører på el i dag. I løbet

af de kommende år vil der blive indført elektrisk

togdrift på hele hovedjernbanenettet i takt med

færdiggørelsen af anlæggene og leverancerne af

DSB’s nye elektriske tog fra 2024 og frem til

2030. I aftalen om infrastrukturplan 2035 fra 28.

juni 2021 blev parterne enige om, at hele den

statslige togtrafik skal være CO2-neutral. Der

blev med aftalen afsat 330 mio. kr. til indkøb af

fire batteritog og ladeinfrastruktur på stræknin-

gen Holstebro-Skjern samt 650 mio. kr. til etable-

ring af ladeinfrastruktur på de øvrige stræknin-

ger. Der blev med aftalen også afsat 275 mio. kr.

til et statslig tilskud til ladeinfrastruktur på pri-

vatbanerne. Der arbejdes også med omstilling af

bustrafikken til eldrift frem mod 2030. Det er

også forventningen, at taxibranchen er omstillet

til el i 2030.

Med aftale om grøn omstilling af vejtransporten

er der afsat DKK 3 mio. kr. til oplysnings- og ad-

færdskampagner om 'transportspild'. Kampag-

nen skal fokusere på samkørsel og delebilisme

og tilrettelægges af Vejdirektoratet, hvor aktører

inden for samkørsel og delebiler inddrages.

Kampagnen lanceres i 2022. Der foreligger ikke

beregninger af CO2-effekter af tiltaget.

Ifølge lov om trafikselskaber (L206) skal der ud-

vikles en offentligt funderet Mobility-as-a-Ser-

vice-app (MaaS-app). En MaaS-app er en mo-

derne digital platform for planlægning, reserve-

ring og betaling af rejser. Derved muliggøres

planlægning, booking og betaling af både offent-

lige kollektive transporttilbud og nye (private)

mobilitetsformer, såsom samkørsel, i én app.

Udviklingen af MaaS-app’en foretages af Rejse-

kort & Rejseplan A/S. I aftalen om Infrastruktur-

plan 2035 er der afsat 40 mio. kr. til at bidrage til

en hurtigere udvikling af en national MaaS-app.

Midlerne skal udmøntes i 2022. Tiltaget ventes at

give begrænsede CO2-besparelser.

Delvist imødekommet. Dele af anbefalingens ind-

hold er afspejlet i transportaftalen fra december

2020, og dele bliver aktuelt analyseret i regi af

PtX-strategien der offentliggøres i 2021. Med Af-

talen om fordeling af forskningsreserven mv. i

2021 er der desuden med afsæt i regeringens

grønne forskningsstrategi afsat 700 mio. kr. til

fire grønne missioner, herunder en mission om

grønne brændstoffer (Power-to-X mv.) samt 469

mio. kr. til grøn forskning, teknologiudvikling og

innovation inden for syv temaer fra regeringens

grønne forskningsstrategi, bl.a. inden for energi-

produktion og transport.

Med aftalen om fordeling af forskningsreserven

mv. i 2022 er der afsat yderligere 295 mio. kr. til

de fire grønne missioner og 350 mio. kr. til grøn

forskning inden for de syv temaer fra grøn forsk-

ningsstrategi.

Side 9 af 10

17.2

Klimavenlig

godstrans-

port f.eks.

PtX

17.4

Klimavenlig

godstrans-

port f.eks.

PtX

Der skal være et økonomisk incita-

TRM

ment til at bruge biobrændsel, el el-

ler PtX. På den måde vil en del af den

transport, der i dag foregår på last-

bil, blive flyttet over på for eksempel

tog, el-lastbil eller mindre belastende

metoder. En mulighed er, at der skal

være et system, der gør det muligt,

at der betales alt efter, hvor meget

CO2, der udledes ved langdistance-

transporten. En anden mulighed kan

være finansielt incitament for trans-

portfirmaer til at benytte biobrænd-

sel og PtX (e-fuels), så der skabes in-

citament for omstilling, og så risici

ikke kun bæres af transportfirma-

erne.

Det anbefales, at der tages initiativer til TRM

at udvikle jernbanetransporten for at

gøre denne konkurrencedygtig, og der-

med flytte tung transport fra landevejen

til jernbanen på lang sigt. Det vil gøre,

at langdistancetransport med lastbiler,

der ikke kan elektrificeres, minimeres

så meget som muligt, eftersom stræk-

ningen fra jernbanestation og det sidste

stykke vil være en mindre distance, der

formodentlig kan nås med mindre og

elektrificerede lastbiler.

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

inde-

holder flere elementer med det foreslåede sigte,

hvor særligt CO2-fortrængningskrav for VE-

brændstoffer, kilometerbaserede vejafgifter for

lastbiler samt lav elafgift til opladning af biler vil

fremme godstransportsektorens omstilling. Dog

er der ikke indgået aftale om decideret CO2-af-

gift for langdistancetransport.

18.8

19.2

Støt initiativer til lokal etablering af

KEFM

vedvarende energi, således at over-

skud af driften bliver i lokalområdet,

og borgerne er mere positive over

for etablering, når det ikke er store

ubekendte udenbys foretagender,

der opstiller møller og tager over-

skuddet med væk.

Placering af Lovgivning på området omkring sol- KEFM

teknik i

fangere skal ændres, så der ikke

landskabet skabes unødvendige udbygninger af

elnettet og strømspild. Derudover

skal der ikke gives tilskud til solfan-

gere, når det ikke giver mening sam-

fundsøkonomisk (for eksempel små

solfangere på private hjem, der laver

strøm, når folk ikke er hjemme ver-

sus solfangere på fabrikker, der bru-

ger strømmen i dagtimerne til pro-

duktion). Kig også for eksempel på

installering af solceller på bygninger

og eksisterende industritage.

Medejer-

skab til ved-

varende

energi

Anbefalingen er delvist imødekommet, idet der frem

mod 2030 gennemføres en række store anlægspro-

jekter på jernbanen, som vil forbedre forholdene for

banegods markant. Den væsentligste forbedring

kommer med Femern Bælt-forbindelsen og opgra-

deringen af de tilstødende bane-anlæg på den dan-

ske og tyske side. I Danmark gælder det stræknin-

gen Ringsted-Rødby. Staten driver ikke godstrans-

port på jernbanen og kan derfor udelukkende sørge

for gode rammebetingelser for banegodser-hvervet.

Disse er tilstede allerede i dag i form af ledig kapaci-

tet til mere banegods på jernbanen og en favorabel

afgiftsstruktur, når banegods sammenlignes med

vejtransport. Rammebetingelserne vil forbedres

yderligere i de kommende år i takt med de store an-

lægsprojekter (Femern Bælt, Signal-programmet, Ny

bane Vestfyn, med flere).

Fsva. havvind er det i dag allerede muligt for lo-

kale aktører at etablere VE-anlæg på havet gen-

nem åben dør-ordningen. Ordningen indebærer

dog et vist krav til projektudviklers finansielle

formåen.

Fsva. støtte til solceller har der tidligere været

ordninger der gav tilskud, men nu er man over-

gået til mere samfundsøkonomisk hensigtsmæs-

sige måder at støtte solceller på via de Teknolo-

gineutrale Udbud, hvor det er den teknologi, der

giver mest VE for pengene, der vinder.

Fsva. elnettet blev det med

Klimaaftale for energi

og industri

mv. af 22. juni 2020 besluttet at ind-

føre lovgivning, der muliggør indførelsen af et

geografisk differentieret tilslutningsbidrag og

indfødningstariffer for producenter samt en æn-

dring af Energinets kompensationsforpligtelse.

Der er for så vidt angår tilslutningsbidrag og ta-

riffer fulgt op på aftalen med lovforslag om æn-

dring af elforsyningsloven og forskellige andre

love (L 53), der er fremsat d. 27. oktober 2021.

Derudover har regeringen igangsat et analysear-

bejde, der skal undersøge muligheden for at til-

lade geografisk differentierede forbrugstariffer.

Geografisk differentierede forbrugstariffer kan

give økonomisk incitament til, at store VE-for-

brugere placerer sig hensigtsmæssigt ift. elpro-

duktion og kapacitet, hvorved behovet for ud-

bygning af det kollektive net reduceres.

Med Klimaaftalen for Energi og Industri af 22. juni

2020 blev partierne desuden enige om at fjerne

det såkaldte identitetskrav. Tiltaget trådte i kraft

d. 30. juni 2021.

Med ændringen kan en opstiller installere et sol-

celleanlæg på taget af en bygning, der ejes eller

lejes af en anden virksomhed.

Side 10 af 10