Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2568258_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2022
J nr.
2022 - 2472
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 298 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 298
Anerkender ministeren, at det er afgørende at inkludere Land Use i beregningerne
af landbrugets klimabelastning, sådan som det fremgår af artiklen “Assessing the
efficiency of changes in land use for mitigating climate change” udgivet i Nature,
vol. 564, den 12. december 2018 af Timothy D. Searchinger, Stefan Wirsenius, Tim
Beringer og Patrice Dumas?
Svar
Opgørelsen af Danmarks drivhusgasudledninger følger retningslinjer fra FN’s kli-
mapanel (IPCC) og dermed opgørelsesprincipperne heri. Disse opgørelsesprincip-
per er fælles for alle parter til FN’s Klimakonvention (UNFCCC). De fælles princip-
per sikrer opgørelser, der er konsistente mellem lande og over år, og beskytter mod
dobbelttælling af drivhusgasudledninger. Samme retningslinjer ligger til grund for
beregning af målopfyldelse af nationale klimamål, jf.
Lov om klima.
Der spørges til arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse i opgørelsen af
landbrugets drivhusgasudledning. Ifølge det fælles rapporteringsformat, Common
Reporting Format (CRF), opgøres ændringerne i kulstofpuljerne i jorder og skove i
den såkaldte LULUCF-sektor (Land Use, Land Use Change and Forestry), herun-
der græsarealer og dyrkede marker. Parallelt hermed opgøres udledninger fra hus-
dyrs fordøjelse, gødningshåndtering, omsætning af gødning på marker, m.v., i kate-
gorien landbrug. Endelig opgøres drivhusgasudledninger fra landbrugssektorens
energiforbrug i energisektoren. I Danmark betragtes LULUCF-sektoren som en del
af landbrugssektorens samlede udledninger, f.eks. i kontekst af det bindende re-
duktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i
2030 ift. udledningen i 1990, jf.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1