Ministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
6. maj 2022
J nr.
2022-76
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 289 som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Katarina Ammitzbøll (KF)
Spørgsmål 289
Hvordan vil ministeren sikre en effektiv og tidsmæssigt afstemt proces for etable-
ring af havvind og de innovative produktionsanlæg, der skal tilsluttes på energiøen i
Nordsøen?
Svar
I Energistyrelsen udarbejdes en lang række analyser i forbindelse med Energiø-
projektet i Nordsøen herunder også i forhold til at sikre, at der skabes den bedst
mulige sammenhæng mellem de forskellige udbud i det samlede projekt, der bl.a.
tæller udbud af anlæg og ejerskab af energiøen i Nordsøen, udbud af havvind samt
udbud af Energinets eltekniske udstyr.
Innovativ nyttiggørelse af havvinden omkring energiøen hænger i sagens natur helt
tæt sammen med kommende udbud af havvind omkring energiøen, hvor udbudsvil-
kårene konkret skal fastlægge de mest hensigtsmæssige rammer for aktivering af
markedets innovative kompetencer ift. systemintegration, bæredygtighed og forsy-
ningssikkerhed.
Forretningsmodellen for energiøen og dermed den overordnede ramme for, hvor-
dan innovative aktiviteter vil skulle spille sammen med udnyttelsen af havvinden
omkring energiøen, vil indgå i de kommende forhandlinger om udbudsforberedende
delaftale II for energiøen i Nordsøen senere på året.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1