Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2568272_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2022
J nr.
2022 - 200
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april stillet mig følgende
spørgsmål 287 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske af Rasmus Helveg Petersen på vegne af udvalget.
Spørgsmål 287
På baggrund af udvalgets rejse til Indonesien den 5.-12. marts 2022 blev det noteret, at
der globalt set er betydeligt fokus på at sikre kuludfasning i store vækstøkonomier, der
pt. og fremadrettet vil opleve en betydelig økonomisk vækst og følgelig blive (øvre) mid-
del-indkomstlande. Herudover, at der er etableret et stort antal kulkraftværker, hvoraf
mange ikke er effektive. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvordan danske
statslige investeringsinstrumenter kan understøtte bestræbelserne på kuludfasning i an-
dre lande? Ministeren bedes særligt oplyse følgende:
-
For så vidt angår EKF – Hvordan danske stats- og lånegarantier kan sættes i spil
for at realisere energiprojekter der omfatter samarbejder der dækker flere lande,
f.eks. ved samarbejde på tværs af lande, og ikke kun dansk udstyr, men via dan-
ske investorer?
For så vidt angår IFU – Hvordan Danida Sustainable Infrastructure Financing an-
vendes til at sikre en omstilling i vækst- og mellemindkomstlande, herunder om-
kostninger ved at gøre identificererede projekter parate til private investorer, og
særligt hvordan det kan sikres, at danske udbydere kan spille med i hele proces-
sen?
For så vidt angår både IFU og EKF – Hvordan det sikres, at midlerne ikke bidrager
til forlængelse af kulanvendelse, men fokuseres på projekter med størst klimage-
vinst, herunder effektiviseringer og nedbringelse af kulafbrænding?
-
-
Svar
Kul udgør den største enkeltstående kilde til globale temperaturstigninger, og ud-
fasning af kul er afgørende for, om verden når målsætningerne i Parisaftalen. Der-
for er kuludfasning også en klar prioritet for regeringen. Som det fremgår af både
regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats fra 2020, den udviklings-
politiske strategi fra 2021 og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2022,
ønsker regeringen at styrke indsatsen for kuludfasning og en socialt retfærdig grøn
omstilling, særligt i Asien og Afrika, hvor det stærkt stigende energibehov bør dæk-
kes af vedvarende energi eller begrænses gennem energieffektive tiltag.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kuludfasning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2568272_0002.png
Regeringen arbejder derfor bl.a. for at indgå nye grønne strategiske partnerskaber
med de store udledere, senest med Sydafrika i februar, og for at styrke eksiste-
rende grønne strategiske partnerskaber med Kina, Indien, Indonesien, Japan, Me-
xico og Sydkorea. En styrket klimadiplomatisk indsats – kombineret med danske
grønne erfaringer og løsninger – skal være en løftestang for at accelerere landenes
grønne omstilling.
Regeringen besluttede desuden i 2020 at stoppe muligheden for offentlig eksportfi-
nansiering til kulfyrede kraftværker, termisk kuludvinding og termisk kullogistik, og i
2021 at stoppe for offentlig finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brænds-
ler i energisektoren i udlandet. Sidstnævnte beslutning omfatter bl.a. de statslige fi-
nansieringsinstrumenter EKF Danmarks Eksportkredit og Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU).
Jeg har videresendt de specifikke spørgsmål om de statslige investeringsinstru-
menter til Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet, der har givet nedenstående
svar.
EKF’s muligheder for at understøtte energiprojekter på tværs af lande
Erhvervsministeriet oplyser, at EKF som Danmarks eksportkreditinstitut har til for-
mål bl.a. at realisere projekter på energiområdet, der omfatter handel og samar-
bejde på tværs af lande med fokus på den grønne omstilling. EKF er således med
til at understøtte dansk eksport ved at finansiere udenlandske og danske virksom-
heder gennem lån og garantier samt at afdække de risici, der kan være forbundet
med danske virksomheders investeringer i andre lande. EKF kan både understøtte
projekter i enkelte lande eller på tværs af lande. Grønne energiprojekter udgør godt
70 pct. af EKF’s samlede forretninger.
I EU arbejder eksportkreditinstitutterne på at styrke anvendelsen af eksportkreditter
som en integreret del af den grønne omstilling. Når energiprojekter indebærer
større leverancer fra virksomheder i forskellige lande, går eksportkreditinstitutter på
tværs af lande ofte sammen om at dække risikoen og derved sikre tilstrækkelig fi-
nansiering.
Danida Sustainable Infrastructure Financing (DSIF) grønne muligheder
Udenrigsministeriet oplyser, at grøn omstilling er hovedfokus for Danida Sustainable
Infrastructure Finance (DSIF) og ses som værende gennemgående for alle nye pro-
jekter uanset prioritetssektor. DSIF’s prioritetssektorer dækker primært vand (ad-
gang til rent drikkevand, spildevandshåndering mv.), vedvarende energi og såkaldt
transformative projekter med et særligt klimafokus, hvor DSIF arbejder målrettet med
at inddrage livscyklusomkostninger i projektdesignet. Udover direkte projektfinansie-
ring kan DSIF dække projekt-relaterede omkostninger fra projektudviklingsstudier i
de tidligste faser til teknisk assistance og driftsstøtte i slutfaserne.
Side
2/4
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kuludfasning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2568272_0003.png
Projekterne udvikles i tæt samarbejde med projektpartnere, som typisk er offentlige
myndigheder i lavere mellem- og lavindkomstlande. Selvom projekterne primært er
møntet på offentlige myndigheder på nationalt eller lokalt niveau kan der være per-
spektiver for private investorer. For eksempel forventes det, at DSIF’s finansiering af
Assela-vindprojektet i Etiopien kan være med til at bane vejen for fremtidige private
investeringer i vedvarende energi i landet.
DSIF-finansiering er som udgangspunkt bundet til danske virksomheder. DSIF en-
gagerer derfor også løbende den danske privatsektor gennem investeringsproces-
sen for at inddrage danske kompetencer. Det gælder både ift. rådgivere, entrepre-
nører og teknologileverandører.
DSIF har siden 2017 været administreret af Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU).
Sikring af, at midler gennem IFU og EKF ikke bidrager til forlængelse af ku-
lanvendelse
Fsva. IFU oplyser Udenrigsministeriet, at et af IFU’s strategiske investeringsområder
er vedvarende energi. IFU og de IFU-administrerede fonde Klimainvesteringsfonden
og Verdensmålsfonden har bidraget til investeringer i energiselskaber, der samlet
forventes at installere 4.500 megawatt vedvarende energi inden for vind, sol og vand-
kraft. Heraf er over 2.000 megawatt allerede installeret og i drift. Investeringerne i
vedvarende energi er gennemført i Afrika, Asien og Latinamerika.
Investeringer i kulkraftværker har været udelukket fra IFU’s investeringsportefølje i
flere år. I 2019 vedtog IFU en selvstændig klimapolitik, der havde til formål at styrke
fokus på at reducere IFU’s klimaaftryk generelt i alle investeringer og stoppe yderli-
gere investeringer i energianlæg, der producerer elektricitet til el-nettet og som pri-
mært er baseret på fossil energi. Klimapolitikken er aktuelt under revision med hen-
blik på at styrke IFU’s indsats yderligere.
Fsva. EKF oplyser Erhvervsministeriet, at kulfyrede kraftværker, termisk kuludvin-
ding og termisk kullogistik ikke har været en del af EKF’s forretning de seneste 10
år, men at regeringens beslutning fra 2020 om forbud mod dansk eksportfinansie-
ring hertil er et vigtigt signal i Danmarks indsats for global kuludfasning og en natur-
lig fortsættelse af arbejdet med den grønne omstilling.
Internationalt arbejder regeringen for en ambitiøs klimadagsorden på eksportkredit-
området. EKF kan sammen med danske eksportører og investorer tilbyde en bred
pallette af løsninger og produkter, bl.a. til vedvarende energi- og klimaløsninger,
som kan bidrage til at udfase brugen af fossile brændsler, herunder kul, i tråd med
Danmarks internationale forpligtelser og i særdeleshed Parisaftalen.
Side
3/4
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kuludfasning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2568272_0004.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
4/4