KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/4-22 om naturnationalparker (samrådsspm. E), til miljøministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål E

Vil ministrene redegøre for, hvilke effekter

regeringens planer om udpegning af op mod i alt 15

nye naturnationalparker og udlæg af knap 75.000

ha urørt skov har for klimaet og for

træproduktionen i Danmark?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre

(V) og Heidi Bank (V).

Svar

Introduktion

–

naturkrisen og baggrund for NNP

•

Tak for muligheden for at komme til orde her i

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i dag.

•

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten

og Alternativet afsatte med Natur- og

Biodiversitetspakken 888 mio. kr. til blandt

andet at give naturen et markant løft med i alt

15 naturnationalparker fordelt over hele landet

og et samlet areal af urørt skov i Danmark på op

imod 75.000 ha.

•

Den 24. marts løftede vi så sløret for, hvor de

sidste ti naturnationalparker skal ligge. Fra

Læsø og Hanstholm i nord, til Draved Skov og

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/4-22 om naturnationalparker (samrådsspm. E), til miljøministeren

TALEPAPIR

Kongens Mose i syd. Og fra Husby i vest til

Ulvshale i øst.

•

Med de i alt 15 naturnationalparker, vi nu har

udvalgt, udlægges i alt ca. 25.000 hektar til en

vildere natur som gennemsnitligt svarer til ca.

1.650 hektar per naturnationalpark.

•

Det gør vi, fordi det er nødvendigt, fordi

naturen er i krise! :

•

IPBES, som er pendanten til FNs klimapanel

IPCC ift. biodiversitet, har i 2018 konkluderet,

at biodiversiteten i Europa er i vedvarende

stærk tilbagegang.

•

I Danmarks seneste afrapportering til EU-

Kommissionen i forhold til Habitatdirektivet er

over halvdelen af de rapporterede arter og ikke

mindre end 95 pct. af de rapporterede

naturtyper i ugunstig bevaringsstatus.

•

Det er vores fælles natur

–

og det er vores fælles

ansvar at handle på den viden og bremse

tilbagegangen.

•

Men hvad skal der til for at give bedre vilkår for

naturen og biodiversiteten?

•

Regeringen og aftalepartierne bag natur- og

biodiversitetspakken er enige om, at

naturnationalparkerne udgør et vigtigt element

TALEPAPIR

i den samlede strategi, der skal bringe

Danmarks natur på fode igen.

•

Naturnationalparkerne er selvforvaltende

naturområder, hvor vi bringer vandet tilbage til

landskabet, stopper landbrugs- og

skovbrugsproduktionen, og sætter store

græssende dyr ud.

•

Alt sammen tiltag, som en række forskere

igennem en fælles ekspertudtalelse afgivet i

forbindelse med det danske IPBES-samarbejde

har peget på som centrale elementer, der kan

bidrage til at vende den negative udvikling for

biodiversiteten i Danmark.

Klimaeffekter i naturnationalparker

•

Vi kan ikke generelt sige, hvordan den samlede

klimaeffekt er. Det afhænger af den konkrete

nye forvaltning, der vil blive etableret.

•

Projektbeskrivelserne for de enkelte

naturnationalparker vil indeholde en

skønsmæssig vurdering af den forventede

klimaeffekt af naturnationalparkens etablering

og gennemførelse.

•

Naturnationalparkerne vil have både lysåbne

arealer og skov. Produktionen på

landbrugsarealer og i skovene ophører i

naturnationalparkerne.

TALEPAPIR

•

På de lysåbne arealer kan de forskellig tiltag,

der gøres for at forbedre biodiversiteten, have

forskellige klimaeffekter.

•

Nogle tiltag, som f.eks. udlægning af

bevoksninger til urørt skov indikeres ifølge

nyere tysk forskning at medføre fortsat

akkumulering af kulstof i en lang årrække efter

udlægning. Dette kan have en positiv

klimaeffekt.

•

Andre tiltag, som f.eks. etablering af lysninger,

som efter udlægning holdes relativt lysåbent, og

udsætning af dyr til græsning, som kan holde

tilvækst af ny opvækst nede, vil forventeligt

medføre en nedgang i lagring af CO2, hvilket

kan have en negativ klimaeffekt.

•

På skovarealerne vil den naturnære skovdrift,

som Naturstyrelsen i dag driver arealerne med,

blive stoppet i naturnationalparkerne, og

skovene vil blive lagt urørte.

•

Også her afhænger klimaeffekten af de konkrete

tiltag på arealerne.

•

Det kan have betydning, hvor stor en del af

skoven, der omfattes af græsning, hvor mange

ikke-hjemmehørende arter, der fældes, og hvor

mange træer, der veteraniseres for at skabe

mere biodiversitet.

TALEPAPIR

Generelle forhold om klimaeffekter i relation til

urørt skov

•

I diskussionen om naturnationalparkerne

fylder urørt skov også, og jeg vil gerne trække

nogle generelle forhold om klimaeffekterne i

relation til urørt skov op.

•

Man hører ofte, at urørt skov "slukker for CO2-

støvsugeren". Det er

–

på meget lang sigt - også

rigtigt. Ingen træer vokser ind i himlen.

•

Når skovene ikke længere drives, vil gamle

træer blive nedbrudt naturligt og vil frigive

CO2, mens nye træer vil vokse op og optage

CO2. Det betyder, at der på meget lang sigt vil

opstå en balance mellem optag og udledning af

CO2.

•

Modsat i den dyrkede skov, hvor der løbende

kan udtages træ, som kan have en positiv

klimavirkning ved at erstatte fossile brændsler

og energitunge materialer.

•

Til gengæld vil den dyrkede skov med løbende

træproduktion typisk have et mindre stående

lager af kulstof end skov, der lades helt urørt.

•

Eller for at blive i jargonen: De dyrkede skove

vil ikke kunne holde på så meget af det

støvsugede CO2 som de urørte skove. Den

ekstra mængde CO2, som den urørte skov kan

lagre, afhænger af forvaltningen.

TALEPAPIR

•

Hovedreglen er, at der er potentiale for

yderligere lagring af CO2 i urørt skov set i

forhold til gennemsnittet i en normal dyrket

skov.

•

Og i den fase, hvor der opbygges mere kulstof,

vil skovene have et netto-optag af CO2. Og her

står vi over for et reelt valg: Vil vi søge at øge og

optimere skovenes kulstoflagre, eller vil vi søge

at øge og optimere skovenes løbende optag?

•

Danmark har tilsluttet sig Parisaftalen, hvor

regeringerne er enige om at søge at øge både

optag og lagre af drivhusgasser, herunder i

skove.

•

Den danske regering har også under

drøftelserne af EU's skovstrategi haft fokus

både på skovenes lagring og løbende optag.

•

I klimadrøftelserne er det også væsentligt, at vi

holder fokus på, hvordan forskellige tiltag

bidrager til at nå Danmarks mål om 70 pct.

reduktion i 2030.

•

I det regnestykke tæller CO2-lageret i skovene

og de høstede træprodukter med. Der kan også

være afledte effekter, fx hvis træ erstatter stål

eller beton, som har udledt meget CO2 under

fremstilling. Det er imidlertid vanskeligt at

godtgøre, hvor store de er. Og det er usikkert,

hvor meget de bidrager til 70 pct. målet.

TALEPAPIR

•

Så forenklet sagt: I helt urørte skove kan vi

sikre den største lagring af CO2. I de dyrkede

skove kan vi sikre det største løbende optag.

•

Det handler om at finde en god balance.

•

Urørt skov er et centralt element i indsatsen for

bedre biodiversitet i Danmark og derfor også en

vigtig prioritet for regeringen.

•

Det betyder ikke, at vi ikke fortsat er

opmærksomme på effekterne af urørt skov for

eksempel for træindustrien.

•

Det er blandt andet derfor, at vi sammen med

aftaleparterne bag natur- og

biodiversitetspakken har besluttet, at der skal

være en overgangsordning.

•

Overgangsordningen skal give branchen

mulighed for at tilpasse sig den nye

markedssituation, når der udlægges mere urørt

skov i det statslige skove og træforsyningerne af

bæredygtigt træ fra statens skove ophører.

•

Det betyder, at leverancerne af løvtræ udfases

gradvist over seks år, og leverancer af nåletræ

opretholdes i seks til ti år på det nuværende

niveau, og falder herefter indtil år 25.

•

De statslige leverancer af bæredygtigt træ kan

erstattes af leverancer fra de private skove. For

at hjælpe de private skovejere, der gerne vil

bæredygtighedscertificeres, gennemføres også

TALEPAPIR

en kortlægning af naturmæssigt særlig

værdifuld skov på private arealer, også kaldet §

25-skov. Det kan være første skridt mod en

certificering.

•

Regeringen arbejder samtidig aktivt på at øge

det samlede skovareal i Danmark, også arealet

med produktionsskov, bl.a. gennem tilskud til

privat skovrejsning, statslig skovrejsning og nu

også via Den Danske Klimaskovfond.

•

I Klimafremskrivning 22 regnes således med en

samlet skovrejsning hidrørende fra tilskud til

privat skovrejsning, klimaskovfondens

skovrejsning og statslig skovrejsning på 27.935

ha i 10-års-perioden 2021-2030, begge år

inklusive.

•

Vi lægger op til at gøre 12 procent af skovarealet

i Danmark urørt, inklusive den skov, der lægges

urørt i naturnationalparkerne. Der er plads til

både urørt skov og produktionsskov i Danmark,

og vi skal have begge dele.

•

Også på statens arealer har vi både urørt skov,

som kan lagre mest CO2, og produktionsskov,

som kan sikre løbende optag også på langt sigt.

•

Det er også afspejlet i Naturstyrelsens nye

vision, at der både vil være naturnær skovdrift

og urørt skov.

TALEPAPIR

•

Jeg vil gerne slutte, hvor jeg startede. Naturen

er i krise, og den har brug for, at vi sætter i

gang. Mere af det samme er ikke nok.

•

Vi ved fra forskerne, at urørt skov og

naturnationalparker er centrale elementer, der

kan bidrage til at vende den negative udvikling

for biodiversiteten i Danmark.

•

De i alt 15 naturnationalparker er nu udvalgt,

og forslaget til udpegning af de næste 30.000

ha urørt skov sendes snart i høringen.

•

Jeg vil derfor appellerer til, at vi ser fremad, og

alle bakker op om at løse krisen for naturen og

biodiversiteten i Danmark.

TALEPAPIR