Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2488264_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. november 2020
J nr.
2021 - 600
Spørgsmål
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i et brev af 2. november stillet mig føl-
gende spørgsmål 28 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 28
Vil ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energistyrelsen
er for behandling af sager om udbetaling af midler til borgere? Vil ministeren samtidig
oplyse, om ministeren finder at sagsbehandlingstiden er tilfredsstillende?
Svar
Jeg vil indledningsvis bemærke, at Energistyrelsen udelukkende giver tilskud direkte
til borgere igennem Bygningspuljen, hvorfor nedenstående svar udelukkende refere-
rer til denne pulje. Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”På nuværende tidspunkt er der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 63 dage,
regnet fra datoen, hvorpå ansøger indsender korrekt udfyldt udbetalingsanmodning,
til der træffes afgørelse i sagen. Der kan derefter gå yderligere 14 dage, førend mid-
lerne er til rådighed på modtagers NemKonto. Det bemærkes, at der er tale om en
gennemsnitsbetragtning. For nogle vil der gå op til 6 måneder fra datoen, hvorpå
udbetalingsanmodningen er korrekt udfyldt og indsendt.
Udover det sædvanlige kontrolarbejde, indhentning af manglende oplysninger fra an-
søger mv., er sagsbehandlingstiden påvirket af den ekstra bevilling på 300 mio. kr.,
som blev afsat til Bygningspuljen med Finansloven 2021. Det har betydet, at der i
2021 er modtaget ekstraordinært mange ansøgninger. Den øgede mængde af sager
er ressourcekrævende, hvilket har forlænget sagsbehandlingstiden yderligere for ud-
betalingsanmodninger.
Energistyrelsen behandler udbetalingsanmodningerne hurtigst muligt og prioriteret
en række årsværk til udelukkende at behandle ansøgninger fra Bygningspuljen. Der-
udover arbejder Energistyrelsen løbende intensivt med at effektivisere og optimere
sagsgangene med henblik på at forbedre den generelle proces for sagsbehandlin-
gen, både på tilsagn og udbetalingsanmodninger.”
Jeg har stor forståelse for, at sagsbehandlingstiden kan være frustrerende for bor-
gere, som har gennemført energieffektiviseringstiltag og ønsker at få udbetalt det
tilskud, de har fået tilsagn om. Jeg ved dog, jf. Energistyrelsens oplysninger, at det
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energistyrelsen er for behandling af sager om udbetaling af midler til borgere, til klima, energi- og forsyningsministeren
2488264_0002.png
er en højt prioriteret sag for Energistyrelsen, at ansøgninger behandles hurtigst mu-
ligt.
På den baggrund er jeg overordnet tilfreds med, hvordan sagsbehandlingen af ud-
betalingsanmodninger prioriteres, ligesom jeg har tillid til, at Energistyrelsen løbende
arbejder på at optimere processerne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2