Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2565528_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. april 2022
J nr.
2022-1879
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 273 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 273
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Dansk Fjernvarme anvendte
i forbindelse med foretræde for udvalget den 31. marts 2022 om udfasning af gas i
opvarmningen, jf. KEF alm. del - bilag 268.
Svar
Dansk Fjernvarmes præsentation for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 31.
marts 2022 giver foreningens bud på, hvordan udrulning af fjernvarme kan frem-
mes for at få udfaset gas til opvarmning.
Dansk Fjernvarmes præsentation indeholder en række konkrete forslag, hvoraf
flere flugter med det udspil, som Regeringen netop har fremlagt d. 19. april 2022
med
Danmark kan mere II.
Med regeringens forslag peger vi på, at borgere med gas- og oliefyr allerede i år
skal have besked om de fremtidige forsyningsmuligheder på baggrund af en plan-
lægning, som kommunerne gennemfører i samarbejde med bl.a. fjernvarmeselska-
berne. Vi har også en ambition om, at udrulningen af de konkrete fjernvarmeprojek-
ter er afsluttet senest i 2028.
Regeringen har også foreslået, at der bliver forbedrede lånemuligheder for at finan-
siere omlægningerne væk fra gasfyret.
Endelig er vi i dialog med Kommunernes Landsforening, så der kan skabes et godt
samarbejde med kommunerne om at fremme uafhængigheden af russisk gas.
Jeg finder det positivt, at Dansk Fjernvarme har fremlagt konkrete forslag, og jeg
ser frem til også at have en konstruktiv dialog med Dansk Fjernvarme herom.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1