KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om kommentar til materiale fra Halmselskabet ifm. foretræde den 31/3-22 om forøgelse af produktionen af vedvarende energi i den nærmest fremtid, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. maj 2022

J nr.

2022-207

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. april 2022 stillet mig følgende

spørgsmål 272 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Der er tidligere sendt en midlertidig besvarelse af spørgsmålet. Nedenfor fremgår

den endelige besvarelse af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets alm. del

spørgsmål 272.

Spørgsmål 272

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Halm-

selskabet i forbindelse med foretræde den 31. marts 2022 om at øge produktionen

af vedvarende energi i den nærmest fremtid, jf. KEF alm. del - bilag 223 og 267.

Svar

Forslag 1: Øget produktion af biogas

Halm forventes i de kommende år generelt at få en stadig større anvendelse i den

danske biogasproduktion i takt med, at anlæggene forbedrer deres evne til at an-

vende biomassen. Der er dog stadig udfordringer med en større anvendelse, og

som forslaget også nævner, kræver det større investeringer i for- og efterbehand-

ling samt evt. udbygning af reaktorkapacitet. Set fra et teknisk og økonomisk per-

spektiv vurderes der derfor på kort sigt stadig at være væsentlige barrierer i forhold

til hurtigt at øge anvendelsen af halm som input til biogas.

Der er i dag en større mængde ikke-bjerget halm, som kan være med til at øge bio-

gasproduktionen mere bæredygtigt end ved brug af energiafgrøder. I 2021 var den

ikke-bjergede halmmængde 2,5 mio. ton. Set fra et ressourcemæssigt perspektiv er

der således ikke noget til hinder for forslagenes implementering.

Fsva. A)

Det er op til anlæggene selv, hvorvidt de vil indrette deres reaktorer/anlæg til bedre

at kunne håndtere halm, da indretningen og funktionen af anlæggene ikke er noget

staten regulerer. Umiddelbart vurderes der derfor ikke at være behov for den fore-

slåede særlov mhp. at muliggøre omgående igangsættelse af byggeri af nye reak-

torer.

Det bemærkes i den forbindelse, at en øgning af halmanvendelen på 150.000 tons,

som angivet i forslag A, vil alt andet lige resultere i en øget biogasproduktion på ca.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om kommentar til materiale fra Halmselskabet ifm. foretræde den 31/3-22 om forøgelse af produktionen af vedvarende energi i den nærmest fremtid, til klima-, energi- og forsyningsministeren

1,1 PJ. Sammenlignet med den samlede biogasproduktion i 2020-2021 svarer det

til en stigning på ca. 5%.

Fsva. B)

En af måderne hvorpå halmen lettest kan anvendes til biogasproduktion er, som

det også forslås i tilsendte materiale, at bruge pelletering eller brikettering, men pri-

sen på denne type biomasse har hidtil været den største barriere. Biogasproducen-

ter har hele tiden haft mulighed for at lave investeringer i eksisterende anlæg med

henblik på bedre at kunne håndtere halm i reaktorerne.

Fsva. C)

En total erstatning af energiafgrøder (majs) med halm er ikke nødvendigvis hen-

sigtsmæssig, da energiafgrøder kan være med til at øge halmanvendelsen gennem

samensilering, hvor halm og energiafgrøder anvendes sammen for at gøre halmen

mere anvendelig for anlæggene. Med aftale om forlængelse af energiafgrødegræn-

sen forbliver dette nu en mulighed for anlæggene frem til 31. juli 2023. På længere

sigt er det dog forhåbningen, at halm også kan anvendes uden energiafgrøder. Set

fra et fødevareperspektiv vil substitutionen imidlertid være fordelagtig, men energi-

afgrøder er ikke 1:1 substituerbare med halm, jf. svar til pkt. B. Det bemærkes sam-

tidig, at en substitution vil have betydning for mængden af produceret biogas.

Hvis øget anvendelse af halm modsvares af reduceret brug af energiafgrøder, vil

effekten på nettoproduktionen således være mindre end indikeret under svar til pkt.

A. Ift. arealet der kan frigives til fødevareproduktion, hvis majs som input til biogas

erstattes med halm, vurderes det relevante areal at være betydeligt lavere end de i

forslaget angivne 50.000 ha. Vurderingen er baseret på den samlede anvendelse

af energiafgrøder i produktionsåret 2020-2021, hvor energiafgrøder udgjorde ca.

5,5% af inputtet.

Forslag 2:Tilslutning af energianlæg til forsyning-/ledningsnettet

Der er rigtig mange steder i landet, hvor der er interesse for at opstille vedvarende

energi, og det er en prioritet, at Energinet og netvirksomhederne får udbygget og

sikret elnettet til en fremtid med mere vedvarende energi. Der er allerede igangsat

flere initiativer, som skal gøre det muligt at sikre en tilstrækkelig netudbygning og

en hurtigere tilslutning.

I forhold til at sikre en tilstrækkelig netudbygning, indgik regeringen og et bredt fler-

tal i Folketinget sidste år en politisk aftale om et fremtidssikret elnet. Aftalen skal

være med til at sikre, at eldistributionsnettet er gearet til fremtidens øgede forbrug

af grøn strøm. Samtidig forventer Energinet at gennemføre investeringer i eltrans-

missionsnettet for 25 mia. mia. kr. frem til 2025, herunder reinvesterer Energinet år-

ligt 1,5 mia. kr. for at vedligeholde den eksisterende kapacitet i eltransmissionsnet-

tet.

Side

2/3

I forhold til en hurtigere tilslutning af VE-anlæg, er det vigtigt at sikre de rette ram-

mer, så VE-anlæg placeres steder, hvor der er plads i nettet. Det blev med Klimaaf-

talen fra 2020 besluttet at gøre det muligt at opkræve geografisk differentieret pro-

ducentbetaling, der skal understøtte, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet

bedst kan håndtere det. Det er med til at sikre de laveste samlede omkostninger for

udbygningen af VE ved at holde den samlede pris nede for nettilslutning og det el-

net, som skal transportere strømmen. Endvidere har Energinet og Dansk Energi

udviklet et kapacitetskort, der kortlægger elnetplaceringer med hurtigere forventelig

nettilslutning og indpasning af nye produktionsanlæg.

Det er Energistyrelsens vurdering, at den samlede VE-udbygning ikke påvirkes på

den længere bane, selvom de forventede producenttariffer kan medføre en op-

bremsning på kort sigt. Energistyrelsen vurderer derfor, at nedgangen på helt kort

sigt bliver indhentet inden 2030.

Fsva. Fødevareforsyningssikkerhed

Jeg har indhentet bidrag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der oply-

ser følgende:

”Med den russiske invasion af Ukraine står verden i en ekstraordinær situation,

som rejser mange udfordringer. Det gælder også for landbrugs- og fødevaresekto-

ren. Forventningen er desværre, at vi ser ind i en global fødevaresituation, som vil

være udfordret i de kommende år. Der er derfor behov for fokus på, hvordan vi alle

kan bidrage til den globale fødevareforsyningssikkerhed og til at afhjælpe konse-

kvenserne af krigen. Der skal tænkes nyt og visionært, og alle gode og konstruktive

idéer og input værdsættes.

Regeringen lægger vægt på, at det er nødvendigt at fastholde fokus på den lang-

sigtede udvikling fremfor at prioritere kortsigtede løsninger. En af vejene til at sikre

den globale fødevareforsyning for fremtiden er fortsat at prioritere den grønne om-

stilling af landbrugs- og fødevaresektoren.

Jeg kan oplyse, at EU’s medlemsstater i 2022 har fået mulighed for at opdyrke

brakarealer, som i dag anvendes til at opfylde grønne krav under den direkte land-

brugsstøtte. Muligheden for at opdyrke brakarealer i 2022 blev drøftet i aftalekred-

sen bag implementering af landbrugsreformen for 2014. Der var ikke i aftalekred-

sen opbakning til, at Danmark skulle benytte sig af denne mulighed. Det er endnu

uvist, om Kommissionen vil foreslå mulighed for dyrkning af brakarealer i 2023.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3