KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25.maj 2022

J nr.

Svar på KEF alm. del – spm. 271

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 31. marts 2022 stillet mig

følgende spørgsmål 271 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 271

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra

Dansk Solcelleforening i forbindelse med foretræde den 31. marts 2022 om an-

befalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land, jf. KEF alm. del –

bilag 217 og 266.

Svar

Solcelleparker og landvindmøller kan levere billig grøn energi hurtigt i årene frem

mod 2030. Med regeringens udspil

Danmark kan mere II

præsenterede regerin-

gen sin ambition om at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind

frem mod 2030. Derfor skal der mere fart på udbygningen af VE på land. Rege-

ringen vil derfor fremlægge et redskabskatalog, der kan styrke udbygningen af

sol og vind på land. I den forbindelse skal der lyde et tak til Dansk Solcelleforening

for at bidrage med input til barrierer for solcelleudbygningen og bud på løsninger.

Fsva. Dansk Solcelleforenings konkrete anbefalinger, har jeg indhentet bidrag til

svar fra Energistyrelsen, Justitsministeriet, Geodatastyrelsen og Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Anbefaling 1 – Udtag 5.000 hektar lavbundsjorde til grøn elproduktion

For anbefalingen om udtagning af lavbundsjorder har jeg indhentet bidrag fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der oplyser følgende, hvortil jeg

kan henholde mig:

”Det fremgår af Aftale om grøn omstilling af Dansk landbrug af 4. oktober 2021,

at det er aftaleparternes ambition, at lavbundsjorderne aktivt skal udtages og

vådgøres. Aktiv udtagning af lavbundsjorder indebærer afbrydning af dræn og

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land, til klima-, energi- og forsyningsministeren

derved vådlægning af arealerne, hvilket bl.a. bidrager til en reduktion af udled-

ninger af drivhusgasser og næringsstoffer til vandmiljøet. For at sikre klima- og

miljøeffekterne er det vigtigt, at lavbundsjorde vådlægges i forbindelse med

eventuel etableringen af solcelleanlæg.”

Desuden er det i dag muligt for VE-opstillere at leje eller opkøbe lavbundsjorde

og opsætte VE-anlæg på disse jorde, uden at disse områder er øremærket til

VE-produktion.

Opstilling af solceller på vådgjorte lavbundsjorde er typisk forbundet med højere

omkostninger sammenlignet med almindelige markanlæg. Det bemærkes i den

sammenhæng, at der i de teknologineutrale udbud (TNU) om støtte til landvind,

solceller m.m. ikke er noget til hinder for, at VE-projekter på lavbundsjorde kan

deltage, så længe VE-projektet ikke modtager anden offentlig støtte.

Det bemærkes, at der i forbindelse med opstillingen af VE-anlæg på lavbunds-

jorde er mange hensyn som påvirker et projekts realiserbarhed og rentabilitet.

F.eks. natur- og miljøpåvirkning, nettilslutningsomkostninger, afstand til naboer,

solar indstråling, jordpriser mv.

Anbefaling 2 – Indfør mulighed for fleksibel nettilslutning for solceller på land

Spørgsmålet forstås som omhandlende aftaler om midlertidig begrænset netad-

gang, hvor eksempelvis solcelleanlæg kan tilsluttes det kollektive elnet med en

kortere nettilslutningsperiode, mod at anlægget ikke garanteres at kunne af-

sætte sin fulde produktion i en nærmere fastsat periode, indtil det kollektive el-

net er fuldt udbygget til at aftage solcelleanlæggets fulde produktion.

Reglerne for nettilslutning af solcelleanlæg er reguleret i bekendtgørelse om net-

tilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

(nettilslutningsbekendtgørelsen). I dag regulerer Nettilslutningsbekendtgørelsen

ikke konkrete forhold for fastsættelsen af tidshorisonten eller processen for net-

tilslutning. Nettilslutningsbekendtgørelsen bestemmer, at net- eller transmissi-

onsvirksomheden er forpligtet til at nettilslutte nye anlæg, som overholder gæl-

dende lovgivning, og at der skal udarbejdes en rimelig vejledende tidsplan for

nettilslutningen.

Nærmere metoder og vilkår for nettilslutningsprocessen udarbejdes af net- og

transmissionsvirksomhederne og anmeldes til/godkendes af Forsyningstilsynet

efter elforsyningsloven. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions-

og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder, dvs.

også af net- og transmissionsvirksomhederne, efter metoder, som er godkendt

af Forsyningstilsynet efter § 73 a i elforsyningsloven. Forsyningstilsynet vil som

led i sagsbehandlingen efter elforsyningslovens § 73 a vurdere, om der er tale

om en metode i bestemmelsens forstand, og i givet fald træffe afgørelse, om

Side 2/11

metoden kan godkendes efter elforsyningsloven. Forsyningstilsynet vil således

kunne træffe afgørelse, om metoder for midlertidig begrænset netadgang kan

godkendes efter elforsyningslovens § 73 a

Det er Energistyrelsens vurdering, at såfremt net- eller transmissionsvirksomhe-

derne udarbejder en metode/vilkår for midlertidig begrænset netadgang, som

godkendes af Forsyningstilsynet, så er nettilslutningsbekendtgørelsen ikke til

hinder for, at der i dag kan indgås midlertidige begrænsede nettilslutningsafta-

ler, såfremt disse aftaler overholder anden lovgivning. Net- og transmissionsvirk-

somhederne har ikke i dag udarbejdet metoder for midlertidig begrænset netad-

gang, der er godkendte af Forsyningstilsynet.

Anbefaling 3 – Indfør krav om hurtig nettilslutning, inkl. frister og udbud, for sol-

celler på land

Krav om hurtig nettilslutning, hvor VE-anlæg tilsluttes inden for en given frist, vil

være vanskelige at fastsætte generelt, da omfanget og kompleksiteten af

tilslutningsopgaven afhænger af, hvor i elnettet anlægget tilsluttes.

Der findes allerede tiltag vedr. information om nettilslutning. Fx har Energinet og

Green Power Denmark udviklet et kapacitetskort, der viser områder med ledig

kapacitet i distributions- og transmissionsnettet, hvor VE-opstillere kan forvente

kortere tilslutningstid.

Hvad angår udbud af tilslutningsopgaver, udbyder nogle netvirksomheder alle-

rede i dag opgaver. Fx udbydes nedgravning af kabler til eksterne entreprenø-

rer. Energistyrelsen vurderer, at det ikke vil være foreneligt med elforsyningslo-

ven at overlade den samlede nettilslutningsopgave til andre end selve netvirk-

somheden. Det skyldes, at netvirksomhederne, der har bevilling til at drive distri-

butionsnet inden for geografisk afgrænsede netområder, i henhold til loven skal

sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser,

herunder tilslutte leverandører af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, jf.

elforsyningslovens § 20 stk. 1, nr. 2.

Anbefaling 4 – Fjern rådighedsbetaling/indfødningstarif for solceller på industri-

tage og kontorbygninger

Udformning af tariffer er underlagt EU-regler, som regulerer både hvilke kriterier,

der skal lægges til grund ved tariffastsættelse, og hvem der har godkendelses-

kompetencen i forhold til de konkrete tariffer. I Danmark udvikles tarifmetoderne

af netvirksomhederne og Energinet. Den regulerende myndighed, dvs. i Dan-

mark Forsyningstilsynet, har til opgave at godkende metoderne i overensstem-

melse med gennemsigtige kriterier.

Side 3/11

Godkendelse af metoder for beregning af tariffer er en del af de beføjelser som i

medfør af EU-retten, er direkte forbeholdt Forsyningstilsynet og derfor ikke kan

tildeles andre. Danmark skal som EU-medlemsland sikre, at Forsyningstilsynet

kan udøve deres beføjelser herunder til godkendelse af tarifmodeller uafhængigt

af enhver offentlig enhed eller ethvert politisk organ, jf. elmarkedsdirektivets arti-

kel 57, stk. 4.

Folketinget og klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at påvirke

den konkrete tarifudformning, herunder fjerne bestemte tariffer, er dermed me-

get begrænset.

Anbefaling 5 – Minimér bureaukrati og tekniske krav; hæv grænsen mellem type

A og B anlæg fra 125 kW til 1 MW for solceller på industritage og kontorbygnin-

ger

Spørgsmålet forstås som, at der henvises til tekniske krav for nettilslutning af el-

produktionsanlæg.

Tekniske krav til nettilslutning fastsættes efter kommissionens forordning (EU)

2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning

for produktionsanlæg også kaldet RfG (”Requirements for Generators”). Det er

den nationale TSO (Energinet), som skal foreslå tærskelværdier for anlægskate-

gorier i medfør af RfG’en, som efterfølgende godkendes af den nationale regu-

lerende myndighed (Forsyningstilsynet).

Energinet skal i deres fastsættelse af tærskelværdier blandt andet anvende pro-

portionalitetsprincippet, sikre optimering mellem den højeste samlede effektivitet

og de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter og respektere

det ansvar, de som systemansvarlig virksomhed er pålagt med henblik på at

sikre systemsikkerheden. Hvis Energinet på denne baggrund vurderer, at tær-

skelværdierne bør ændres, så er det op til Energinet at foreslå nye tærskelvær-

dier i samarbejde med anlægsejere og netvirksomheder og efterfølgende få

dem godkendt af Forsyningstilsynet.

Energistyrelsen har bedt om en udtalelse fra Energinet. Energinet oplyser, at de

nuværende tærskelværdier blev udarbejdet i forbindelse med behandling af for-

ordningens artikel 5 og senere godkendt i september 2018 af Forsyningstilsynet.

Ved fastsættelsen af tærskelværdierne blev der blandt andet lagt vægt på elsy-

stemets behov for robusthedsegenskaber af hensyn til forsyningssikkerheden

samt overvågning/kommunikation med mindre anlæg.

Energinet oplyser endvidere, at de internationale diskussioner og undersøgelser

omkring anlægsstørrelser tydeligt viser, at robustheds-, regulerings- og kommu-

nikationsegenskaber efterspørges i et elsystem under kraftig udvikling og grøn

Side 4/11

omstilling, hvilket ikke understøtter, at tærskelværdien mellem type A og B hæ-

ves. Energinet har ikke modtaget henvendelser fra aktører, som ønsker at æn-

dre på de godkendte tærskelværdier.

Anbefaling 6 – Tillad tredjepartsejerskab af solcelleanlæg i tinglysningsloven

For anbefalingen om tilladelse af tredjepartsejerskab af solcelleanlæg i tingys-

ningsloven har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende,

hvortil jeg kan henholde mig:

”Som

justitsminister er det min opgave at sikre, at tinglysningsloven

indeholder klare og tidssvarende regler om tinglysning af rettighe-

der over bl.a. fast ejendom og løsøre. Tinglysning (registrering af

rettigheder) har betydning for finansieringen af den pågældende fa-

ste ejendom eller det pågældende løsøre. Dette gælder også i for-

hold til tinglysning af rettigheder over solcelleanlæg, som spiller en

vigtig rolle i forhold til at udbygningen af grøn energi.

I materialet fra Dansk Solcelleforening, der er omtalt i spørgsmålet,

foreslås det bl.a. at ændre tinglysningsloven, således at solcellean-

læg aldrig bliver omfattet af den faste ejendom, de er placeret på,

alternativt at indføre regler om, at solcelleanlæg altid skal betragtes

som løsøre.

Med henblik på at identificere de udfordringer, som der måtte være

i forhold til tinglysning af rettigheder over solcelleanlæg, og finde

brugbare løsninger herpå vil Justitsministeriet gå i dialog med

Dansk Solcelleforening og om nødvendigt med øvrige parter og in-

teressenter på området”

Anbefaling 7 – Forenkle reglerne om matrikulering og muliggør virtuel afregning

I forhold til ekspeditionstid og omkostninger forbundet med sammenlægning af

ejendomme kan Geodatastyrelsen oplyse følgende:

”Matrikulær

sammenlægning af ejendomme registreres i matriklen af Geodata-

styrelsen, og det er i 2022 forbundet med betaling af et ekspeditionsgebyr på kr.

1.700 for hver sammenlægning. Geodatastyrelsen har i øjeblikket en ekspediti-

onstid på ca. 30 kalenderdage fra modtagelse af en anmodning om registrering i

matriklen, til registrering er gennemført.

Der vil derudover være udgifter til landinspektør, div. gebyrer til panthavere og

tinglysningsafgifter.

Beskikkede landinspektører har eneret til at udarbejde den matrikulær sag, der

skal indsendes til Geodatastyrelsen og danner grundlag for registrering i matrik-

len. Sammenlægning af ejendommen er som udgangspunkt en ukompliceret

sagstype for en landinspektør, men når sagen er udarbejdet vil der medgå tid til

Side 5/11

en obligatorisk høring af kommunalbestyrelsen i forhold til forandringens lovlig-

hed jf. udstykningslovens § 20 og bekendtgørelse nr. 1447 af 29. nov. 2018 om

udstykningskontrollen § 1. Sagsbehandlingstiden til denne høring varierer en del

af kommune til kommune. Men 2-3 måneder er ikke ualmindeligt.

Ved sammenlægning af ejendomme vil der også være et vist arbejde med at

gennemføre et panthaveropgør, hvis de ejendomme, der skal sammenlægges

er uens behæftet med pant. Det vil typisk være landinspektøren, der medvirker

til de ekspeditioner, der er forbundet med et panthaveropgør. Panthaverne vil i

den forbindelse beregne sig et ændringsgebyr, der størrelsesmæssigt varierer

alt efter hvilken bank eller realkreditinstitut, der er tale om, og om det er en pri-

vatkunde eller en erhvervskunde. Endelig vil der være tinglysningsafgift forbun-

det med gennemførelse af et panthaveropgør.”

For så vidt angår muliggørelse af virtuel afregning, henvises til kommende nye

rammer for tarifering af sammenslutninger af netbrugere. Regeringen og forligs-

partierne bag Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 har med PtX-aftalen

(Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer) af 15. marts

2022 aftalt at udvide muligheden for at dele og forbruge elektricitet via lokal kol-

lektiv tarifering. Lokal kollektiv tarifering er en tarifmetode, der kan tage højde for

sammenslutninger af netbrugeres samlede træk på det kollektive elnet, når de

tariferes. Tarifmetoden har til hensigt at fremme en omkostningseffektiv udnyt-

telse af elnettet, og den vil kunne gælde for sammenslutninger af netbrugere, fx

energifællesskaber og industrifællesskaber, der kan forbruge og producere el

samtidigt, hvilket kan mindske deres belastning af det kollektive elnet.

Regeringen og partierne ønskede med aftalen at fremme muligheden for tarif-

løsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af netbrugere, når de bi-

drager med sådanne fordele for elnettet. Rammerne herfor forbedres ved, at

geografisk differentiering af sammenslutninger af netbrugere bliver tilladt. Dette

vil give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye tarif-

typer, der kan tage højde for lokale forhold og løsninger.

Lokal kollektiv tarifering indebærer ikke en ændring i elafgiften. Tarifmetoderne

udarbejdes af Energinet og netvirksomhederne og godkendes af Forsyningstil-

synet.

Anbefaling 8 og 9 – Fritag for elafgift og fra krav om selskabsudskillelse ved

egetforbrug af strøm fra solceller på offentlige bygninger

Kravet til kommunal selskabsudskillelse blev indført i 1999 for at sikre en klar

adskillelse imellem kommunens kerneopgaver om velfærd og mere risikable kom-

mercielle aktiviteter.

Side 6/11

I december 2020 indgik Regeringen sammen med en bred kreds af partier (V,

DF, RV, SF, EL, K og ALT) en politisk aftale om at opretholde kravet om kommu-

nal selskabsudskillelse, samt at ligestille kommuner og regioner. Ved samme af-

tale blev også besluttet, at der skulle udvikles en model for intern modregning så

staten ligeledes sidestilles med kommunerne. Krav om selskabsudskillelse for re-

gionerne trådte i kraft 30. juni 2021.

Som en konsekvens af kravet om selskabsudskillelse har kommuner og regioner

ikke mulighed for at benytte undtagelsen fra elafgift ved egenproduktion af ved-

varende energi, som findes i Elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c. Dette skyldes, at

undtagelsen kun finder anvendelse ved identisk producent og forbruger.

Kommuner og regioner vil dog igennem et udskilt selskab fortsat have mulighed

for at opnå besparelser på tariffer og elpris ved opsættelse af solceller på egne

offentlige bygninger.

Solcelleudbygningen bør ske samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. En eventuel

fritagelse fra elafgift som følge af en ophævelse af krav om selskabsudskillelse

vil medføre en væsentlig omkostning for staten. Det er en regning, der skal beta-

les, og det vil i sidste ende være den almindelige skatteborger, der kommer til at

betale regningen. Energistyrelsen har i

Analyse af tidssvarende udbygning med

solceller under hensyn til gældende EU-regulering

fra december 2020 skønnet,

at fritagelse for elafgift for kommunale solceller vil kunne medføre et afgiftstab for

staten på omkring 1,7 mia. kr. i perioden 2020 til 2030. Det bemærkes, at afgifts-

satsen siden er blevet nedsat, hvilket isoleret set vil reducere det potentielle tab

ift. skønnet.

Fsva. Dansk Solcelleforenings 10 spørgsmål bemærkes følgende:

Spørgsmål 1. Vil ministeren tage initiativ til at fremme VE-udbygningen ved at

fjerne netselskabernes mulighed for at opkræve tariffer for elforbrug, der ikke er

leveret via det kollektive elnet (rådighedstariffen)?

Der henvises til bemærkningen ovenfor til Dansk Solcelleforenings anbefaling

nr. 4 om at fjerne rådighedsbetaling/indfødningstarif for industritage og kontor-

bygninger.

Spørgsmål 2. Hvilke tiltag forventer ministeren at tage for at sikre, at muligheden

for indførelsen af lokal kollektiv tarifering af energi- og industrifællesskaber vil

fremme udbygningen af lokal produktion af grøn strøm, hvor den bruges?

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(af 15. marts

2022) blev forligspartierne enige om at forbedre rammerne for lokal kollektiv tari-

Side 7/11

fering ved at tillade geografisk differentiering af sammenslutninger af netbru-

gere. Tiltaget om lokal kollektiv tarifering skal udmøntes ved lovændring, og et

lovforslag er derfor under udarbejdelse. Lovforslaget forventes

fremsat til efteråret mhp. ikrafttrædelse i januar 2023.

Det vil være Energinet og netvirksomhederne, der skal udvikle de konkrete tarif-

metoder. Tarifmetoderne vil derefter skulle godkendes af Forsyningstilsynet.

Spørgsmål 3. Kan ministeren be- eller afkræfte, at den kommende EU-regule-

ring i udgangspunktet medfører, at strøm anvendt i PtX-produktion skal være ny

og støttefri VE-strøm?

Der findes endnu ikke et officielt udkast på den delegerede retsakt omhand-

lende VE-el til RFNBO (PtX) produktion. Ud fra den seneste lækkede version

kan det bekræftes, at der lægges op til, at VE-el anvendt til at producere grøn

brint skal komme fra nyligt opstillet VE, hvor anlæggene samlet set ikke modta-

ger støtte.

Spørgsmål 4. Hvordan vil ministeren skrue op for flere solceller på tagflader og

mere decentral energiproduktion, jf. klimarådets anbefalinger?

Der er i udgangspunktet ikke noget til hinder for, at fx private husstande opsæt-

ter solceller på deres tage og producerer strøm til egetforbrug, såfremt gæl-

dende lokalplaner overholdes. Når en husstand forbruger el fra husstandens

eget solcelleanlæg, betales der ikke elafgift til staten. For nye solcelleanlæg

kræver det, at egetforbruget sker samtidigt med solcelleanlæggets elproduktion

(såkaldt øjebliksafregning). Elafgiften på husholdningers almindelige elforbrug

er 76 øre pr. kWh, og der er således i dag et relativt stort indirekte tilskud til hus-

standes solcelleanlæg via fritagelsen for elafgiften, når der forbruges, mens der

produceres.

I juni 2021 blev det såkaldte identitetskrav desuden ophævet. Ophævelsen af

identitetskravet betyder, at alle forbrugere, herunder virksomheder, kommuner,

regioner og private husholdninger, kan forbruge strøm direkte fra solceller opstillet

af tredjepart men på egen bygning. Derved har forbrugerne fået nye muligheder

for at spare tariffer uden at investere i og eje solcelleanlægget. Ophævelsen af

identitetskravet ændrer ikke ved, at der skal betales elafgift af forbruget, da der i

elafgiftsloven er krav om, at forbrugeren og producenten er samme juridiske en-

hed.

Spørgsmål 5. Kan ministeren be- eller afkræfte, at solcelleanlæg på industrielle

tagflader aflaster elnettet?

Solcelleanlæg på industrielle tagflader har både forbedrende og forværrende ef-

fekter på belastningen af nettet. Den samlede virkning afhænger af de konkrete

Side 8/11

omstændigheder. Da nettet som udgangspunkt dimensioneres efter spidsbelast-

ningen, er det i første omgang det tidsmæssige sammenfald mellem forbrug og

produktion, samt dimensioneringen af anlægget ift. forbrugsenheden, der påvir-

ker spidsbelastningen af nettet. I de tilfælde, hvor egenproduktionen på intet

tidspunkt overstiger forbruget, vil anlægget have en aflastende effekt på spids-

belastningen. Som med andre solcelleanlæg vil styringen af nettet blive mere

kompleks, som når der skal kompenseres for pludselige effektudsving som følge

af fx en forbipasserende sky. Dette vil fx kunne afhjælpes, hvis solcelleanlæg-

gene kombineres med hurtigreagerende lagringskapaciteter.

Spørgsmål 6. Vil ministeren tage initiativ til at justere tinglysningslovens §37 og

§38, så solcelleanlæg enten undtages fra disse bestemmelser eller præciserer,

at solcelleanlæg skal kategoriseres som ejendoms løsøre, hvilket muliggør løs-

ørepant.

Der henvises til bemærkningen ovenfor til Dansk Solcelleforenings anbefaling

om at tillade tredjepartsejerskab af solcelleanlæg i tinglysningsloven.

Spørgsmål 7. Hvordan vil ministeren sikre, at muligheder for at anlægge direkte

linjer i tilstrækkelig grad vil understøtte behovet for at nedsætte transportom-

kostningen for støttefri grøn strøm til power-to-x produktion, og ser ministeren

mulighed for at flere direkte linjer kan indgå i ét projekt?

Regeringen har sammen med forligspartierne bag Klimaaftalen for energi og in-

dustri mv. 2020 indgået

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer

af 15. marts 2022, der bl.a. muliggør direkte linjer.

Formålet med direkte linjer er at fremme samplacering af elforbrug og elproduk-

tion og styrke den grønne omstilling ved at sikre en bedre udnyttelse af det dan-

ske elnet og reducere behovet for investeringer i elnettet til fordel for forbrugere

og virksomheder, herunder også fx PtX-anlæg.

Aktører, der etablerer direkte linjer, forventes at betale færre tariffer til det kollek-

tive elnet, end hvis de alene var tilsluttet det kollektive elnet. Direkte linjer for-

ventes således at kunne nedsætte transportomkostningen for elektricitet (tarif-

betalingen) mellem elproduktion og -forbrug, fx mellem et VE-anlæg og Power-

to-X produktionsanlæg, der er koblet med en direkte linje. Det bemærkes dog, at

det er Energinet og netvirksomhederne, der har kompetencen til at udforme den

konkrete tarifmetode for opgørelse af et evt. tarifelement for direkte linjer i for-

hold til snitfladen til det kollektive elnet, mens Forsyningstilsynet har kompeten-

cen til efterfølgende at godkende metoderne.

Tiltaget om direkte linjer skal udmøntes ved lovændring. Et lovforslag om de re-

gulatoriske rammer for direkte linjer, herunder ansøgningskriterier for tilladelse

til etablering heraf forventes fremsat til efteråret mhp. ikrafttrædelse i januar

Side 9/11

2023. I den forbindelse ses der også på muligheden for, at flere direkte linjer

kan indgå i ét projekt.

Spørgsmål 8. Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre, at der er tilstrækkelig

netkapacitet til rådighed i transmissions- og distributionsnettet til udbygning af

den grønne strøm, som er nødvendig for at nå målsætningen om 70 % reduk-

tion af CO2-udledningen i 2030?

Vedrørende eldistributionsnettet er der indgået stemmeaftale af 4. juni 2021 om

”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne om-

stilling og elektrificeringen”. Aftalen indebærer, at reguleringen af netvirksomhe-

derne, der driver distributionsnettet, fra 2024 giver indtægtsrammejusteringer for

meromkostninger til håndtering af det højere elforbrug ifm. elektrificeringen. Net-

virksomhederne kan desuden efter gældende regler få tillæg til indtægtsramme-

ren til meromkostninger til tilslutning VE-anlæg, jf. indtægtsrammebekendtgørel-

sens §§29-30.

Vedrørende eltransmissionsnettet skal Energinet hvert andet år udarbejde en

langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene

for transmissionsnettet på kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger.

Den langsigtede udviklingsplan udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens

analyseforudsætninger, som tager højde for 70 pct. målsætningen. Den langsig-

tede udviklingsplan danner baggrund for Energinets udbygning af eltransmissi-

onsnettet.

Spørgsmål 9. Vil ministeren sikre, at den nyetablerede PtX-taskforce også vil

inddrage projektudviklere af både mark-og taganlæg fra solcellebranchen?

PtX-taskforcens konkrete opgavebeskrivelser og organisering er stadig under

udarbejdelse. PtX-sekretariatet, som er en del af taskforcen, vil være i tæt dialog

med alle relevante parter, både egentlige PtX-anlæg og leverandører af grøn

strøm.

10. Ifølge Energinet har Energinet ikke i nyere tid gjort brug af udligningsordnin-

gen, da Energinets tariffer allerede er landsdækkende ud fra samme hensyn

som udligningsordningen. Kan ministeren be- eller afkræfte, at det således ikke

er en bunden juridisk opgave for Energinet at indføre øgede producentbetalin-

ger fra 1/1/2023?

Det er jf. elmarkedsforordningens artikel 18 og elforsyningsloven § 73 en bun-

den retlig opgave for Energinet at sikre, at deres tarifmetoder afspejler de om-

kostninger, som forskellige brugere af nettet giver anledning til.

Side 10/11

Såfremt Energinet vurderer, at de gældende tarifmetoder ikke dækker de om-

kostninger, som producenterne giver anledning til, har Energinet således en for-

pligtelse til at udforme deres tarifmetode, således at der tages højde herfor.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 11/11