Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2484955_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. november 2021
J nr.
2021 - 600
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 27 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 27
I dag gives der kun støtte til udvendig isolering gennem Bygningspuljen, hvilket vil
være ødelæggende for kulturarvsværdierne, både for de fredede bygninger og de
bevaringsværdige bygninger. Vil ministeren tage skridt til at også indvendig isolering
for de fredede og bevaringsværdige bygninger inkluderes i Bygningspuljen, med
nødvendig hensyntagen til evt. fugtproblematikker, så disse bygninger også kan bi-
drage til den grønne omstilling?
Svar
Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for baggrunden for, at der ikke gives tilskud
til indvendig isolering fra bygningspuljen. Energistyrelsen har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Indledningsvist oplyses, for så vidt angår indvendig isolering, at Energistyrelsen før
har undersøgt muligheden for at realisere og inkludere dette tiltag på Bygningspul-
jens positivliste. En sådan ændring ville dog kræve udarbejdelse og implementering
af særregler, der skal effektueres gennem en bekendtgørelsesændring.
En af årsagerne herfor findes i de risikoelementer, som indvendig efterisolering med-
fører, herunder særligt risikoen for fugtskader. Dette kan medføre forekomst af skim-
melsvamp og/eller råd i trækonstruktioner, hvilket både udgør en konstruktionsmæs-
sig sikkerhedsfare for bygningen og sundhedsmæssig fare for de borgere, der op-
holder sig i den fredede eller bevaringsværdige bygning.
Muligheden for at søge om tilskud til indvendig efterisolering i fredede og bevarings-
værdige bygninger gennem en særordning vil forudsætte yderligere krav om doku-
mentation for, at tiltaget udføres korrekt, således der ikke forekommer en konstrukti-
ons- eller helbredsmæssig risiko ved tiltaget. Dette vil i praksis kunne udforme sig
som et sæt særligt udarbejdede betingelser, som påkræves opfyldt og dokumenteret,
for at ansøgeren kan modtage tilsagn om tilskud til denne type tiltag. Dette vil forven-
teligt være relativt omkostningstungt og besværligt for boligejeren samt have admi-
nistrative konsekvenser i form af yderligere kompleksitet og omfang i sagsbehand-
lingen af Bygningspuljen.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om sikring af, at indvendig isolering for de fredede og bevaringsværdige bygninger inkluderes i Bygningspuljen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2484955_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2