Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2565363_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. april 2022
J nr.
2022-1882
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 31. marts stillet mig følgende
spørgsmål 267 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål 267
Vil ministeren oplyse, om producenter af el, f.eks. vindmøllerejere, vil blive kompen-
seret for mistede indtægter, som følge af det ødelagte søkabel mellem Sverige og
Bornholm?
Der henvises til artiklen »Ødelagt søkabel koster vindmølleejer«, TV 2 Bornholm, 8
marts 2022.
Svar
Til besvarelsen af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra Energistyrelsen, der
oplyser følgende:
”Netvirksomheden har udtalt til Energistyrelsen, at havariet af søkablet mellem Sve-
rige og Bornholm har været årsag til, at elnettet på Bornholm ikke har kunnet hånd-
tere de udsving i spændingskvaliteten, som de berørte vindmøller har givet anled-
ning til. TREFOR El-net Øst A/S har ansvaret for at drive eldistributionsnettet på
Bornholm.
Da det er netvirksomhedernes ansvar at sikre, at spændingskvaliteten i deres re-
spektive net holdes inden for gældende normer, har den pågældende netvirksom-
hed været nødsaget til at begrænse antallet af møller, der må producere el, mens
Energinets reetablering af forbindelsen til Sverige pågår.
Det bemærkes, at vindmøller ikke nødvendigvis giver problemer med spændings-
kvaliteten, da kravene til møllernes egenskaber gennem årene er blevet skærpet.
Nyere møller kompenserer selv for evt. ubalancer inden el sendes ud på nettet.
For at blive tilsluttet elnettet indgår el-producenten og den relevante systemopera-
tør en nettilslutningsaftale. I den konkrete sag har vindmølleejerne indgået individu-
elle nettilslutningsaftaler med netvirksomheden på Bornholm.
Energistyrelsen bemærker, at kompensation i den konkrete situation umiddelbart er
et privatretligt anliggende, da en nettilslutningsaftale er en privatretlig aftale, hvorfor
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 267: MFU spm., om producenter af el vil blive kompenseret for mistede indtægter, som følge af det ødelagte søkabel mellem Sverige og Bornholm, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2565363_0002.png
det vil være op til domstolene at vurdere, om el-producenter i den konkrete situa-
tion har krav på kompensation.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2