Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2563318_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. april 2022
J nr.
2022 - 1901
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 255 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarine Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 255
Den 8. marts 2022 oversendte ministeren en orientering om udbygning af elnettet
på Lolland-Falster og Sydsjælland, jf. KEF alm. del – bilag 220. Kan ministeren be-
kræfte, at størstedelen af tiltagene ikke er nye tiltag, men tiltag der allerede lå i
Energinets generelle netplanlægning?
Svar
Alle projekter, som Energinet ansøger om godkendelse af, skal være belyst i Ener-
ginets langsigtede udviklingsplan, jf. § 4, stk. 3 i lov om Energinet. Den langsigtede
udviklingsplan skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort
sigt og det langsigtede behov for udviklingen af eltransmissionsnettet for en 20-årig
periode og udarbejdes hvert andet år. Formålet med den langsigtede udviklings-
plan er at sikre transparens og løbende involvering af interessenter i udviklingen af
nettene, og at de berørte aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.
Reglerne om Energinets langsigtede udviklingsplan trådte i kraft d. 1. januar 2022,
men forud herfor gjaldt der ligeledes regler om, at alle Energinets projekter skulle
være belyst i en plan.
Jeg kan på den baggrund bekræfte, at i overensstemmelse med loven er alle Ener-
ginets projekter forud for godkendelse belyst i Energinets planer for netudbygning,
for at sikre transparens og interessentinddragelse omkring kommende udbygning.
Dette omfatter også den netop godkendte udbygning på Lolland, Falster og Syd-
sjælland.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1