Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2557509_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. april 2022
J nr.
2022 - 1784
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 244 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål 244
Skal ministerens svar på KEF alm. del spørgsmål 145 forstås således, at rege-
ringen ikke mener, at der inden udgangen af 2023 vil være samme forsynings-
sikkerhed på det danske gasnet som i 2021? Og har ministeren i sit svar medta-
get muligheden for, at andre europæiske lande, der er mere afhængige af gas
end Danmark, også vil få et forøget behov for at aftage gas fra andre leverandø-
rer end Rusland?
Svar
I Danmark afdækkes det pt., i hvilket omfang Baltic Pipe kan bidrage til det dan-
ske marked fra oktober 2022, ligesom naturgasfeltet Tyra efter planen genåb-
nes medio 2023. Både Baltic Pipe og Tyra-feltet leverer gas direkte ind i det
danske gastransmissionssystem. Det kan bidrage til Danmarks gasforsynings-
sikkerhed. Fremover forventes Danmark igen at være nettoeksportør af gas.
Samtidig har Danmark en stor biogasproduktion, hvilket også bidrager til gasfor-
syningssikkerheden. Pga. biogasproduktionen udgør andelen af vedvarende
energi (VE-andelen) i det danske gasforbrug i dag omkring 25 pct., og ifølge
Energistyrelsens fremskrivninger forventes VE-andelen at stige til omkring 70
pct. i 2030.
I de kommende år forventes alt andet lige en øget efterspørgsel på naturgas
med ikke-russisk oprindelse. Europa-Kommissionen har i den forbindelse igang-
sat et arbejde om en fælles indkøbsplatform for bl.a. naturgas og flydende natur-
gas (LNG), bl.a. til opfyldning af gaslagrene. Det bliver frivilligt for den enkelte
medlemsstat, om den ønsker at deltage i de fælles gasindkøb.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1