Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. april 2022
J nr.
2022 - 1784
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 242 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål 242
Vil ministeren pålægge Energistyrelsen at undersøge muligheden for forsyning
med LNG-lastbiler fra et af Danmarks naboområder, så Danmark holder alle
muligheder åbne ift. at sikre den nødvendige kapacitet på tværs af alle løsnin-
ger, så færrest mulige virksomheder kan risikere at skulle stoppe produktionen?
Der henvises til svar på KEF alm. del - spørgsmål 144.
Svar
LNG tilføres typisk til det europæiske gastransmissionssystem, og LNG indgår i
lighed med almindelig naturgas i det europæiske gasmix. Gasmarkedet er lige-
som elmarkedet liberaliseret, og det er de kommercielle gashandlere, som står
for køb og salg af gas.
Energistyrelsens rolle er at sikre, at der er er lovgivningsmæssig og markeds-
mæssig ramme, som giver mulighed for, at det kommercielle gasmarked kan
fungere, herunder rammer for LNG-anlæg og adgangsvilkår til gasinfrastruktur.
Disse rammer vurderes at være på plads allerede i dag.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1