Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2560203_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 4517
Den 19. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 233 (KEF alm. del) stillet den 22. marts 2022 efter ønske
fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 233
”Vil ministeren oplyse, hvad sker der med vindmøller, når de tages ned? Ministeren bedes i den
forbindelse oplyse følgende: 1. Hvor stor en del af materialerne bliver genanvendt? 2. Om det er
korrekt, at nogle vinger graves ned i jorden? 3. Hvad der i øvrigt sker med de materialer som ikke
genanvendes?”
Svar
De tre primære affaldsfraktioner fra udtjente vindmøller er metal fra tårne og møllehuse, beton fra
fundamenter og glasfiber fra vindmøllevingerne. Der er i Danmark etableret effektive markeder for
både genanvendelse af metalaffald og nyttiggørelse af betonaffald (som erstatning for grus), hvorfor
disse affaldsfraktioner må forventes at blive bortskaffet til henholdsvis genanvendelse og nyttiggørelse.
Udtjente vindmøllevinger kan håndteres på flere måder. De kan blive eksporteret til genbrug, oplagret
til reservedele, blive neddelt og forbrændt i kraftvarmeanlæg eller medforbrændt i cementovn, indgå i
genanvendelsesprocesser eller blive lagt på deponi. Markedet for medforbrænding i cementovn er dog
begrænset i Danmark, og vinger, der skal medforbrændes i cementovn, køres i stedet til et anlæg i
Bremen, Tyskland.
Jeg har forelagt delspørgsmål 1, 2 og 3 for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”I forhold til, hvor stor en del af materialer der bliver genanvendt, findes der ikke data herom i
Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Dette skyldes registreringsmetoden i Affaldsdatasystemet, hvor
affald fra vindmøller optræder under flere koder i systemet, der ikke kun er relateret til
vindmølleaffald.
Hvis der ved ”graves ned i jorden” henvises til deponering, så er det kommunalbestyrelsen jf.
affaldsbekendtgørelsens kapitel 3, der afgør, hvad der er affald, og hvordan affaldet skal klassificeres.
Dvs. kommunalbestyrelsen bl.a. afgør, om affaldet er egnet til genanvendelse, materialenyttiggørelse,
forbrænding eller deponering. Det er korrekt, at vindmøllevinger kan sendes til deponering ved
kommunens anvisning.
I forhold til vindmøller, der ikke kan genanvendes, kan disse gå til nyttiggørelse, forbrænding eller
deponering afhængigt af kommunens anvisning. Materialer fra vindmøller, der går til direkte genbrug,
i Danmark eller udlandet, klassificeres ikke som affald, og derfor fremgår disse materialer ikke i
Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Til at belyse omfanget af genbrug viser en opgørelse fra 2016 fra
vindmølleindustrien, at mange af de vindmøller, der nedtages i disse år i Danmark, eksporteres og
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 233: MFU spm. om, hvad sker der med vindmøller, når de tages ned, til miljøministeren
genopstilles i udlandet. I 2012 var vindmølleindustriens bedste skøn, at minimum 50 pct. af
vindmøllevinger (på daværende tidspunkt) blev eksporteret eller gemt til reservelager, da der ikke
længere laves reservedele til gamle vindmøller.”
Jeg kan desuden oplyse, at initiativ 115 om øget sporbarhed på håndteringen af affald fra
vindmøllevinger i Handlingsplanen for cirkulær økonomi fra 2021 har til formål at kortlægge mængder
og håndtering af dansk affald fra vindmøllevinger samt potentielle behandlingsmuligheder til
genanvendelse.
Det bemærkes desuden, at vindmølleindustrien i Europa, Wind Europe, i juni 2021 har meldt ud, at de
vil ophøre med at sende møllevinger til deponi. Ligeledes gennemfører vindmølleindustrien aktuelt
udviklingsprojekter vedr. bedre genanvendelse af vindmøllevinger i fremtiden. Bl.a. er der et projekt i
gang med støtte fra Innovationsfonden om udvikling af genanvendelige møllevinger.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
2