Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2556666_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2022
J nr.
2022 – 1686
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 221 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 221
Kan ministeren bekræfte, at man i Energistyrelsens vurdering af de forskellige tek-
nologiske løsninger for bl.a. Nordic Sugar ikke har vurderet en løsning, hvor der
transporteres flydende gas til Nordic Sugar i stedet for rørført gas? Og i bekræf-
tende fald, vil ministeren fremlægge en samfundsøkonomisk vurdering af at forsyne
Nordic Sugar med flydende gas i stedet for rørført gas og sammenholde denne
med samfundsøkonomien for gasledningen til Lolland og Falster?
Svar
Det er ikke tiltænkt at foretage opdaterede samfundsøkonomiske beregninger.
I Energinets samfundsøkonomiske businesscase er det tidligere vurderet, at Nordic
Sugar ville gå over til en LNG-løsning på begge fabrikker, såfremt der ikke blev
etableret en gasledning til Lolland-Falster. Samfundsøkonomien i gasledningen
skal bl.a. ses som et udtryk for omkostningerne ved en LNG-løsning over for etab-
leringen af en gasledning. LNG medfører ikke omkostninger for andre gasforbru-
gere, men det vil en gasledning gøre, da betalingen for denne går via tarifferne –
det gør betalingen for LNG ikke. Omvendt ville LNG forventeligt medføre flere om-
kostninger for Nordic Sugar sammenlignet med gasledningen.
I sammenhæng med betydningen af en rørført gas vs. en flydende gas er det vigtigt
at understrege, at der også eksisterer ikke-kvantificerbare effekter, som ikke med-
regnes i en samfundsøkonomisk beregning. Det gælder fx fastholdelse af lokale ar-
bejdspladser og erhvervsudvikling på Lolland-Falster.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1