Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2556639_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2022
J nr.
2022 - 1686
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 217 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 217
Set i lyset af de tårnhøje gaspriser og den sikkerhedspolitiske udfordring som følge
af vores afhængighed af naturgas bl.a. importeret fra Rusland, mener ministeren så
fortsat, at det er den rigtige løsning for klimaet og for forsyningssikkerheden i Dan-
mark, at vi øger gasforbruget ved at bygge en 800 mio. kr. dyr gasledning til Lol-
land og Falster?
Svar
Den nuværende situation på energiområdet med høje gaspriser og krigen i Ukraine
ændrer ikke på beslutningen om at bygge en gasledning til Lolland-Falster.
For regeringen understreger den nuværende situation, at Danmark på sigt skal
være helt uafhængige af naturgas. Ikke blot af hensyn til klimaet, men også at hen-
syn til vores forsyningssikkerhed. Ifølge regeringens Grøn Gasstrategi fra decem-
ber 2021 kan biogas frem mod 2035 erstatte naturgassen til forbrug i Danmark.
Dette forudsætter dog nye politiske tiltag som f.eks. højere afgifter på gas, og tiltag,
der kan udfase gas yderligere. Naturgassen skal helt udfases, og biogas skal i vi-
dest mulige omfang anvendes der, hvor andre grønne alternativer, herunder elektri-
ficering, ikke er en mulighed.
Gasledningen til Lolland-Falster vil altså på sigt kunne transportere CO2-neutral
biogas. Med gasledningen vil regeringen sikre CO2-reduktioner, grobund for fremti-
dig grøn beskæftigelse og fastholde de nuværende lokale arbejdspladser – både
på Nordic Sugars sukkerfabrikker og produktionsvirksomheder, som agter at blive
koblet på gasledningen. Derudover får Lolland-Falster mulighed for at producere
biogas og tilføre det gasnettet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1