Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2557449_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. april 2022
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. marts stillet mig følgende
spørgsmål 206 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 206
Vil ministeren på baggrund af artiklen »Solpaneler kan skade klimaet: De værste
bliver først grønne efter 48 år, og så lang tid er de slet ikke bygget til at holde« fra
avisendanmark.dk, den 10. marts 2022, tage initiativ til at undersøge mulighe-
derne for en klimamærkning af solceller?
Svar
Det er muligt at mærke solpaneler under Energimærkningsforordningen. Der er dog
ikke vedtaget energimærkning for solpaneler på nuværende tidspunkt. Energi-
mærkning vil blot være en tilnærmelse af et solpanels klimaaftryk, da mærkningen
kun inkluderer energiforbruget i brugsfasen.
Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en retsakt under Ecodesigndirekti-
vet, der ville stille mindstekrav til solpaneler. Denne retsakt vil bl.a. sikre at solpane-
ler er mere energieffektive og bruger færre ressourcer i produktionen. Her arbejder
Danmark for fastsættelse af ambitiøse krav, sådan at kun de solpaneler med den
laveste klimapåvirkning er tilladt på markedet. Det nye forslag til Ecodesignforord-
ning muliggør klimamærkning for en lang række produkter, herunder også solpane-
ler.
Jeg finder det naturligvis hensigtsmæssigt, at alle produkter er fremstillet med det
lavest mulige CO
2
-forbrug og arbejder i regi af produktreguleringen (Ecodesign og
energimærkning) for, at produkter på det europæiske indre marked har det mindst
mulige klimaaftryk. På baggrund af det igangværende arbejde i regi af Ecodesigndi-
rektivet finder jeg på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at iværksætte yderli-
gere undersøgelse af, om solceller bør klimamærkes. Regeringen er optaget af at
sikre gode rammer for teknologier, som kan bidrage til den grønne omstilling, bl.a. i
arbejdet med Ecodesign og energimærkning, og holder sig i denne sammenhæng
opdateret på udviklingen af fremtidens teknologier, også inden for solenergi.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om mulighederne for en klimamærkning af solceller, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2557449_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2