Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2022
J nr.
2022-1582
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 200 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 200
Vil ministeren foretage en vurdering af, hvor mange pct. brint der kan iblandes na-
turgasnettet, a) uden at det kræver tekniske omstillinger, eller b) hvor der kun kræ-
ves begrænsede tekniske omstillinger enkelte steder?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel
Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, hvor store
mængder brint man kan håndtere i gassystemet. Projektet konkluderer, at der kan
iblandes 15 volumen pct. brint i et lukket gassystem bestående af komponenter fra
transmissions- og distributionssystemet. Dette er uden at foretage større justerin-
ger. Pba. resultatet blev det besluttet, at følge op med en 2. fase af projektet, hvor
der testes en iblandingsprocent på 25 volumen pct.
Iblanding af brint i gassystemet kan imidlertid skabe udfordringer for både driften af
gassystemet og for gasforbrugere på trods af, at komponenterne i systemet godt
kan håndtere en blanding af metan og brint. ”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1