Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2556801_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2022
J nr.
2022-1535
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. marts stillet mig følgende
spørgsmål 194 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 194
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på KEF alm. del - spørgsmål 116 redegøre for,
om regeringen har været i dialog med andre af Danmarks store CO2-udledende virk-
somheder med henblik på at indgå en aftale efter samme model som aftalen med
Aalborg Portland? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvilke virksom-
heder der har været kontakt med.
Svar
Mange af de danske virksomheder, som har de største CO
2
-udledninger, har af egen
kraft prioriteret den grønne omstilling, som det var forhåbningen, da aftalen med Aal-
borg Portland blev indgået i september 2020. Regeringens samarbejdsaftale med
Aalborg Portland er imidlertid den eneste af sin slags.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var i oktober 2020 i dialog med Nordic Sugar
om en mulig samarbejdsaftale efter samme model som aftalen med Aalborg Port-
land. Dialogen med Nordic Sugar var med henblik på at mindske udledningen af
drivhusgasser fra sukkerproduktion i Danmark. Med etableringen af en gasledning til
Lolland-Falster sikrer regeringen CO
2
-reduktioner samt grobund for fremtidig grøn
beskæftigelse og fastholdelse af nuværende lokale arbejdspladser til Lolland-Fals-
ters største arbejdsplads – Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing F. og Nakskov.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 116 alm. del er det forventningen, at en ambitiøs
CO
2
-afgift skal være med til yderligere at sikre de rette rammer for, at virksomheder
i stigende grad vil prioritere den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1