Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2022
J nr.
2022 - 1514
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 192 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 192
Klima-, energi- og forsyningsministeren udtalte, den 11. juli 2019, til DR: "Vi risike-
rer, at vores udbygninger af vind- og solenergi ikke nytter noget, hvis ikke elnettet
kan følge med. Det er en af de udfordringer, vi skal se på, på den korte bane, siger
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen". Vil ministeren bekræfte at
nettilslutningstiderne er steget siden regeringen tiltrådte og oplyse hvilke nye tiltag,
regeringen har iværksat for at udbygge elnellet på f.eks. Lolland-Falster og Syd-
sjælland?
Svar
Elnettet kan helt overordnet opdeles i transmissionsnet, som ejes af Energinet, og
distributionsnet, som ejes af netvirksomhederne. Det er Energinets og netvirksom-
hedernes opgave at tilslutte producenter og forbrugere til henholdsvis transmissi-
ons- og distributionsnettet.
Nettilslutningstider i transmissionsnettet
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Energinet, som
oplyser følgende om arbejdet med nettilslutningstider i transmissionsnettet:
”Tilslutning af vedvarende energianlæg på markedsvilkår til transmissionsnettet er
forholdsvist nyt. Det første transmissionstilsluttede VE-anlæg på markedsvilkår (an-
søgt sommeren 2019) er kommet i drift for få måneder siden, og at det således har
taget knap 3 år for den samlede nettilslutning af anlægget. Tilslutningstiden for et
lignende anlæg under lignende omstændigheder vil i udgangspunktet være den
samme i dag, og nettilslutningstiderne til transmissionsnettet kan således ikke siges
at være hverken steget eller stigende for VE-anlæg.
I 2018-2019 blev der tilsluttet under 100 MW solceller. Det var relativt små anlæg,
og de blev tilsluttet i distributionsnettet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/3