Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2553210_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2022
J nr.
2022 - 1415
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 177 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 177
Hvad vil ministeren gøre for at skabe mere transparens og forudsigelighed for at
mindske den herskende uvished vedr. nettilslutningsvilkår, som betyder, at Energi-
styrelsen nu vurderer, at VE-udbygningen vil stige mindre end tidligere forventet?
Svar
I december 2021 vedtog vi med et bredt flertal i Folketinget indførelsen af produ-
centbetaling pr. 1. januar 2023. Som en del af implementeringen af dette, skal me-
toderne og dermed også niveauerne for producenttariffer fastlægges mellem bran-
chen og Forsyningstilsynet. Jeg kan informere om, at behandlingen af metodemo-
dellen pågår med høj prioritet hos Forsyningstilsynet, som har igangsat et hurtigere
behandlingsforløb for at afklare vilkårene for opstillerne.
Netvirksomhederne anmeldte deres metode for producentbetaling den 31. januar
2022, mens Energinet forventes at anmelde deres metode ultimo marts 2022. Når
Forsyningstilsynet har fået taget netvirksomhedernes metode til efterretning og
godkendt Energinets metode, vil producenterne kende omkostningsniveauet, og
der vil dermed komme klarhed om opstillernes nettilslutningsvilkår. Det er forvent-
ningen, at Forsyningstilsynet vil kunne godkende producenttarifferne medio 2022,
således at producentbetalingen kan påbegyndes fra 1. januar 2023.
Producenttarifferne er nødvendige for at understøtte, at en større del af omkostnin-
gerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning til, afholdes
af producenterne selv. Det giver incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor
elnettet bedst kan håndtere det og er med til at sikre de laveste samlede omkost-
ninger ved nettilslutning. Endvidere er det, som nævnt i tidligere svar til KEF-udval-
get, forbundet med statsstøtterisiko at forlænge den overgangsordning, der gælder
i 2022.
Afslutningsvis vil jeg henvise til mit svar til spørgsmål 176 alm. del om den forven-
tede VE-udbygning, da det fortsat er Energistyrelsens vurdering, at den samlede
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om at skabe mere transparens og forudsigelighed for at mindske den herskende uvished vedr. nettilslutningsvilkår, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2553210_0002.png
VE-udbygning ikke forventes at blive påvirket på den længere bane, selvom produ-
centtarifferne og udviklingen af disse kan medføre en opbremsning på den korte
bane.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2