Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2553320_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2022
J nr.
2022 - 1297
Endeligt svar på KEF alm. del spm. 166
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 166 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 166
Hvilken energimæssig effekt kan det få at ophæve begrænsningen for brug af
energiafgrøder i 2022, herunder udsætte opstramninger om at bruge majs til
biogas?
Svar
Biogasanlæg kan benytte energiafgrøder til biogasproduktion, og de udnytter i
dag mindre end tilladt i gennemsnit. Der er derfor allerede mulighed for at øge
udnyttelsen af energiafgrøder mhp. at øge produktionen. Med de nuværende
høje gaspriser er der allerede incitament til at øge produktionen mest muligt.
Majs kan anvendes som energiafgrøde frem til 2025.
Det blev i juni 2021 aftalt med energiforligskredsen, at energiafgrødegrænsen
reduceres fra nuværende 12 pct., så den fra aug. 2022 er 8 pct., fra aug. 2023
er 6 pct. og fra aug. 2024 ender på 4 pct.
En midlertidig ophævelse af energiafgrødegrænsen vil kunne øge biogaspro-
duktionen på kort sigt. Det vurderes at kunne øge produktionen med 1,5 PJ i ef-
teråret 2022. Her forudsættes en fordobling af anvendelsen af energiafgrøder ift.
sæsonen 2021/2022. Det forventes ikke, at en ophævelse af energiafgrøde-
grænsen vil medføre en gennemsnitlig anvendelse på over 12 pct. Det hænger
sammen med, at en del anlæg i dag anvender en begrænset mængde energiaf-
grøder, og at stigende afgrødepriser kan give incitament til at anvende alterna-
tive biomasser.
Anvendelsen af energiafgrøder, og særligt majs, er forbundet med negative
klima- og miljømæssige effekter. Majs er bl.a. forbundet med indirekte drivhus-
gasudledninger, nitrat til vandmiljøet og pesticider til grundvandet. Derfor bør en
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvilken energimæssig effekt det kan få at ophæve begrænsningen for brug af energiafgrøder i 2022, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2553320_0002.png
evt. beslutning om midlertidige tiltag ikke ændre på beslutningen om at ned-
trappe energiafgrødegrænsen og at udfase majs i 2025. Det er mere bæredyg-
tigt at øge produktionen ved anvendelse af restprodukter. Der er mange andre
tilgængelige biomasser, fx halm og græs, som kan udnyttes til at øge biogaspro-
duktionen.
Den aktuelle energisituation gør, at vi nu vil se på alle muligheder for at redu-
cere gasforbruget yderligere og øge anvendelsen af biogas. Det er vigtigt, at vi
får en sammenhængende løsning.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2