Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2553315_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2022
J nr.
2022 - 1297
Endeligt svar på KEF alm. del spm. 165
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 165 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 165
Hvilke muligheder ser ministeren for hurtigt at øge biogasproduktionen i Dan-
mark?
Svar
Dansk biogasproduktion er i forvejen stigende. I 2021 blev der produceret ca. 20
PJ opgraderet biogas, og i 2025 forventes 29 PJ. De fleste biogasanlæg på de
lukkede støtteordninger har mulighed for at øge deres støtteberettigede produk-
tion, da der i dag ikke er fuld udnyttelse. Så længe markedsprisen på naturgas
er så høj, som den er i dag, vil der være stærkt incitament til at øge produktio-
nen mest muligt. Desuden kan anlæggene også producere ustøttet, hvis gaspri-
sen og efterspørgslen efter ustøttet biogas tilskynder til det. Det bemærkes, at
der er grænser for de enkelte anlægs ydeevne samt distributionsnettets mulig-
heder for at aftage den producerede biogas.
Biogasproduktionen kan øges hurtigst ved en øget produktion på de eksiste-
rende anlæg. Der er mange tilgængelige biomasser, som kan tilvejebringe en
øget produktion. Biogasbranchen har foreslået midlertidig at tillade en øget an-
vendelse af energiafgrøder, da disse biomasser er særligt let omsættelige til bio-
gas og har en betydelig effekt. Det vurderes, at det vil kunne give anledning til
en øget produktion i et vist omfang. Det bemærkes, at anvendelsen af energiaf-
grøder har en negativ betydning for bæredygtigheden ved biogasproduktion.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om muligheder for hurtigt at øge biogasproduktionen i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2553315_0002.png
Dertil har de eksisterende anlæg mulighed for at øge produktionen ved at tætne
deres anlæg, så det nuværende metantab i stedet kan opsamles og fx indføres
på gasnettet. Det vil potentielt kunne øge produktion med knap 2 pct. på de æl-
dre biogasanlæg. For at tilskynde yderligere hertil er man ved at se på mulighe-
derne for regulering af metantab fra biogasproduktion.
For at fremme biogasudviklingen på længere sigt kan yderligere tiltag overvejes
afhængig af udviklingen, herunder fx støtteordninger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2