Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2550811_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2022
J nr.
2022- 1511
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har i brev af 3. marts 2022 stillet
mig følgende spørgsmål 164, KEF alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 164
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Dansk
Skovforening i forbindelse med foretræde den 3. marts 2022 om EU's klimapolitik og
fremtiden for danske skovbrug, jf. KEF alm. del - bilag 207 og 214.
Svar
Indledningsvist vil jeg nævne, at skovbrug, skovdrift og biodiversitet hører under Mil-
jøministeriets ressort. Overordnede mål for drivhusgasudledninger og -optag, herun-
der i kontekst af EU’s klimapolitik, hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets ressort. Denne besvarelse vil derfor fokusere på det, der ligger under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort.
LULUCF-forordningen sætter mål for EU’s og medlemslandenes drivhusgasudled-
ninger og -optag fra LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change & Forestry),
dvs. arealanvendelse, især jorde og skove. Kommissionens forslag til ændring af
LULUCF-forordningen har til formål at styrke skove og jordes bidrag til det samlede
EU-mål for 2030 ved at sikre et nettooptag på 310 mio. tons CO
2
e i 2030. Kommis-
sionen vurderer, at et øget optag er nødvendigt for at opnå klimaneutralitet i 2050.
Sektorens årlige nettooptag var i gennemsnit ca. 268 mio. ton CO
2
e i 2016-2018, og
risikerer ifølge Kommissionen at falde til 225 mio. ton CO
2
e i 2030 med en mini-
mumsindfrielse af mål i den eksisterende LULUCF-forordning.
Ifølge forslaget skal Danmark reducere nettoudledningerne i LULUCF-sektoren med
0,4 mio. ton CO
2
e i 2030 sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for 2016-
2018. LULUCF-forordningen sætter dog ikke krav til, hvordan Danmark og andre EU-
medlemslande skal implementere de nationale mål, hverken i den eksisterende for-
ordning eller Kommissionens foreslåede revision. Således er skovpolitik, som Dansk
Skovforening også påpeger, fortsat en national kompetence.
Regeringen er på nuværende tidspunkt i gang med at fastlægge den danske hold-
ning til revisionen af LULUCF-forordningen samt også dansk tilgang til øvrig regule-
ring, der sikrer opnåelse af EU’s 2030-mål. LULUCF-forordningen regulerer som an-
ført ovenfor ikke alene skov, men også jorder. Med udsigten til at drivhusgasoptaget
i Europas skove og jorder samlet set er i tilbagegang, er der behov for at udviklingen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og danske skovbrug, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2550811_0002.png
vendes, både på den korte bane, men også på den lange bane frem mod opnåelse
af klimaneutralitet i EU senest i 2050.
Dansk Skovforening nævner direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet). Revisi-
onen af VE-direktivet er omfangsrigt og berører - ud over forslag om at hæve det
overordnede EU-mål for vedvarende energi - flere områder såsom transport, bygnin-
ger, varme m.m. Derudover foreslår Europa-Kommissionen at skærpe bæredygtig-
hedskriterierne for biomasse, herunder ved at udvide bæredygtighedskriterierne for
landbrugsbiomasse til også at gælde skovbiomasse. I forhandlingerne støtter rege-
ringen op om Kommissionens forslag om at skærpe bæredygtighedskriterierne for
biomasse, da forslaget i høj grad læner sig op ad dansk regulering på området. Re-
geringen indgik i oktober 2020 en bred politisk aftale om, at der fra 30. juni 2021
stilles lovkrav til bæredygtigheden af træbiomasse til energiproduktion, som går
endnu længere end EU’s eksisterende krav. Derfor arbejder regeringen også for, at
kravene hæves til dansk niveau, da det vil være en stor fordel for klimaet; biomasse
er nødvendigt for vores energiforsyning, men det er også en overgangsløsning, indtil
vi har grønne alternativer til en stabil forsyning. Derfor er det vigtigt, at den biomasse,
der anvendes, er bæredygtig.
Samlet set støtter Danmark op om forslaget til ændring af VE-direktivets hensigt
med at understøtte indfrielsen af EU’s klimamål for 2030.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2