Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2550214_0001.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
28. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 146 (KEF alm. del) stillet den 28. februar efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 146
”Vil ministeren redegøre for baggrunden, indholdet og betydningen af Miljøstyrelsens afgørelse til
Total Energies af 11. februar 2022 om »Tilladelse til at føre Halfdan B olie til viderebehandling på Dan
F i stedet for Gorm«? Navnlig de miljømæssige konsekvenser af forsøgsprojektet, som muligvis bliver
gjort permanent, herunder i relation til
A) den potentielle stigning i udledning af olie i produceret vand og de forbundne risici og
miljømæssige konsekvenser af en sådan stigning, og
B) de miljømæssige konsekvenser af, at olien fra Halfdan indeholder kemikalier, som pga.
omdirigeringen i stedet udledes til havet fra Dan F?
Der henvises til artikel »Total Energies’ halve løsning på rutineflaring udleder mere olie i havet« fra
EnergiWatch, den 21. februar 2022.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har den 11. februar 2022 givet Total tilladelse til at føre Halfdan B olie til
viderebehandling på Dan F-feltet i stedet for Gorm-feltet. Baggrunden for tilladelsen er virksomhedens
ønske om at reducere afbrændingen af overskudsgasser (flaring) fra Gorm-feltet. Virksomheden har
ønsket at mindske problemet ved at lede olie fra produktionen fra Halfdan B til Dan F-feltet, hvor
gassen kan komprimeres og stabiliseres, og de lette kulbrinter kan behandles i processen på Dan F.
Ændringen med omdirigeringen af olie forudsatte, at Total kunne opnå en tilladelse fra Miljøstyrelsen
med hjemmel i § 5, jf. også § 14 og 15 i ”Bekendtgørelse om udledning i havet af stoffer og materialer
fra visse havanlæg” af 17. juli 1984.
Miljøstyrelsen kan oplyse, at Total har en vilkårsfastsat grænseværdi for olie på 30 mg /l udledt
produceret vand regnet som månedsgennemsnit. I 2021 udledtes i gennemsnit 6,3 mg olie/liter
produceret vand. Resultater fra udledningen af produktionsvand fra januar 2022 viste en
gennemsnitlig udledning på 7 mg olie/l produceret vand og 9 mg/l i februar 2022 med en variation fra
5 – 15 mg/l, altså langt under grænseværdien på 30 mg olie/liter produceret vand. Udledningen holder
sig inden for rammerne af det tidligere miljøvurderede projekt.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om Miljøstyrelsens afgørelse til Total Energies af 11/2-22 om »Tilladelse til at føre Halfdan B olie til viderebehandling på Dan F i stedet for Gorm«, til miljøministeren
Miljøstyrelsen har i tilladelsen af 11. februar 2022 sat vilkår om en evaluering fra TOTAL fra forsøget
herunder en vurdering af de tiltag, som er gjort for at stabilisere olien og reducere olie-i-vand
indholdet.
Dan F-installationen har tilladelse til udledning af en mængde specificerede kemikalier meddelt i
Miljøstyrelsens udledningstilladelse for 2022. I tilladelsen fra 11. februar 2022 gældende frem til
december 2022 er der derudover givet tilladelse til udledning af 1,4 tons demulsifier.
Tidligere risikoberegninger fra 2019 viser, at risikobidraget fra demulsifier-produkter generelt har et
meget lille miljømæssigt aftryk. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at de miljømæssige
konsekvenser er minimale ved brug og udledning af dette produkt ved Dan F.”
Lea Wermelin
/
Nina Porst
2