Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2547641_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. marts 2022
J nr.
2022 - 1297
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. februar 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 144 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål 144
Hvilke muligheder er der i Danmark og Europa for at modtage flydende naturgas
(LNG) via land- og vandforbindelser?
Svar
Danmark har ingen LNG-modtageterminaler. Der er store LNG-modtagetermina-
ler tæt på Danmark i Rotterdam (NL), Göteborg (S) og Swinoujscie (PL).
Muligheder for LNG i Danmark på land
Energinet har informeret Energistyrelsen om, at LNG kan modtages via en LNG-
modtagerterminal bestående af et LNG-lager for modtagelse, lagring, genfor-
dampning af LNG og et anlæg, som kan levere gassen til det danske gastrans-
missionssystem. Energinet vurderer, at der er tre mulige lokaliteter i Danmark,
som kan egne sig til en LNG-modtageterminal, herunder et LNG-lager. En LNG-
modtageterminal, der designes til det aktuelle behov, forventes at tage op til
seks år at opføre, inkl. myndighedsbehandling og VVM, projektering, anlæg og
idriftsættelse.
Endelig oplyser Energinet, at det kan være en mulighed at få forsyninger fra en
LNG-modtageterminal uden lokalt lager. En terminal uden lager kan derfor etab-
leres hurtigere og billigere sammenlignet med en LNG-modtageterminal med la-
ger. Dog vil en sådan løsning stadig skulle igennem de samme processer, dvs.
myndighedsbehandling og VVM (miljøvurdering), projektering, anlæg og idrift-
sættelse. Derudover afhænger forsyningssikkerheden af, at der kontinuerligt an-
løber LNG-skibe, da LNG ikke vil kunne opbevares i tilknytning til terminalen,
hvilket alt andet lige forventes at bidrage til højere løbende driftsomkostninger
sammenlignet med en LNG-modtagerterminal med lager.
Mulighed for midlertidig LNG-modtageterminal i Danmark
I 2017 undersøgte Energinet muligheden for at styrke forsyningssikkerheden
under Tyra-nedlukningen med LNG fra et såkaldt FSRU-anlæg (floating, storage
and regasification unit). En FSRU er en flydende LNG-terminal, der har et lager
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om mulighederne for at modtage flydende naturgas (LNG) i Danmark og Europa via land- og vandforbindelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2547641_0002.png
af LNG, og som kan konvertere og indføre LNG til et nærliggende gasnet. FSRU
kan få tilført LNG fra LNG-skibe eller fra en LNG-terminal. Der er i dag 43 FSRU
i verden. FSRU bygges enten for åbent leje eller til specifikke behov. I 2017 vur-
derede Energinet, at en FSRU med en størrelse på ca. 170.000 m
3
, kunne lejes
for 150.000 USD/dag. Tilslutningsanlæg til gasnettet ville koste 70-100 mio. kr.
og kunne muligvis etableres på omkring et år. Energinet har tidligere vurderet, at
det vil tage ca. to år at få leveret en ny FSRU. Det vides ikke, om der er mulig-
hed for at leje en FSRU.
Muligheder for LNG i Europa
I Europa er der ca. 20-25 større LNG terminaler, der kan modtage LNG skibe og
omdanne LNG til gasform, som kan sendes videre ud i de europæiske transmis-
sionssystemer. Disse terminaler er primært placeret i den sydlige del af Europa:
Spanien, Portugal og Italien.
Energistyrelsen vurderer, at forsyning med LNG-lastbiler fra en LNG-terminal i
et af Danmarks naboområder, ikke er aktuelt at undersøge nærmere, da de til-
førte mængder pr. lastbil vil være begrænsede, og det vil være svært at opret-
holde en garanteret forsyningskæde over længere tid. Typiske LNG-lastbiler har
en kapacitet på ca. 60.000 liter LNG, hvilket svarer til ca. 28.000 m
3
gas. Skal
der f.eks. leveres 1 mio. m
3
pr. dag i en periode, vil det betyde at ca. 35 LNG
lastbiler skal komme til Danmark hver dag.
Energinet oplyser derudover, at der i det nordlige Tyskland er to LNG terminal-
projekter under fremskreden forberedelse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2