KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om, hvordan og hvorfra regeringen vil sikre en øget forsyning af olie og gas, som kan mindske afhængigheden af olie og gas fra Rusland, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. marts 2022

J nr.

2022-1137

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. februar 2022 stillet mig føl-

gende spørgsmål 143 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmål 143

Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvorfra regeringen agter at sikre en øget

forsyning af olie og gas, som kan mindske afhængigheden af olie og gas fra Rus-

land?

Svar

Jeg henviser bl.a. til min besvarelse af KEF alm. del – spm. 142.

Gas

Derudover kan jeg oplyse, at høje fyldningsgrader i de danske gaslagre og en høj

biogasproduktion bidrager til den danske forsyningssikkerhed. Derudover er der

både på nationalt niveau og på EU-niveau regulering og planer for, hvad der skal

ske, hvis der opstår udfordringer for forsyningssikkerheden. Bl.a. er der i EU’s gas-

forsyningssikkerhedsforordning en solidaritetsmekanisme, som skal sikre, at sår-

bare kunder, dvs. husholdninger og samfundskritiske institutioner, kan få gas i en

europæisk krisesituation med gasmangel.

Baltic Pipe

Baltic Pipe skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer, og forventes at

være klar til fuld idriftsættelse i januar 2023. Dog vil det norske og danske gassy-

stem være forbundet fra oktober 2022, når sammenkoblingen mellem Europipe II

og Baltic Pipe i Nordsøen er fuldendt. Baltic Pipe øger forsyningssikkerheden i

Danmark, fordi det åbner nye muligheder for transport og køb af gas for danske

energiselskaber

Olie

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger situationen på oliemarkederne nøje

og er i tæt dialog med EU og IEA. På nuværende tidspunkt ser vi ikke i Danmark en

forsyningsmæssig afbrydelse af olie, men hvis dette bliver tilfældet, har jeg som mi-

nister bemyndigelse til at frigive de danske olieberedskabslagre. Olieberedskabs-

lagrene eksisterer, så vi i Danmark og internationalt i EU og IEA er robuste over for

en større forsyningsafbrydelse. Lagrene er med til at sikre, at forsyningen af olie-

produkter til samfundet kan opretholdes, hvis forsyningen afbrydes.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om, hvordan og hvorfra regeringen vil sikre en øget forsyning af olie og gas, som kan mindske afhængigheden af olie og gas fra Rusland, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Den 1. marts 2022 blev det på et ekstraordinært møde i det Internationale Energi-

agenturs styrelsesråd besluttet, at IEA’s medlemslande iværksætte en fælles ind-

sats og en række lande har tilkendegivet samlet at ville frigive 60 mio. tønder olie

for at stabilisere oliemarkedet. Danmark støtter op om beslutningen, men har ikke

bidraget til frigivelsen af olielagre, da dansk frigivelse, jf. olieberedskabsloven, for-

udsætter, at der er tale om en egentlig oliekrise (dvs. en større forsyningsafbry-

delse). Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget er orienteret herom den 3. marts

2022 jf.

KEF Alm.del - Bilag 216: Orientering til KEF (ft.dk).

Såfremt der opstår en

oliekrise, i form af en større forsyningsafbrydelse, vil vi fra dansk side kunne bi-

drage til en fælles frigivelse.

Der er behov for, at vi på EU-niveau får en plan på plads hurtigst muligt i forhold til

at udfase russisk gas hurtigst muligt, og hvordan vi sikrer et mere energiuafhængigt

EU, som i krisesituationer kan klare sig selv forsyningsmæssigt. I lyset af situationen

i Ukraine offentliggjorde Kommissionen den 8. marts en meddelelse, hvori de peger

på, hvilke fælleseuropæiske indsatser der skal indføres for at sikre en mere sikker

og bæredygtig energi til overkommelige priser. Kommissionen peger bl.a. på, at EU

kan opnå fuld afhængighed af russisk gas længe før 2030 ved hjælpe af diversifice-

ring, acceleration af den grønne omstilling samt reduktion af energibehov. Tiltagene

flugter fint med de tiltag, som regeringen har peget på, at der er behov for at igang-

sætte for at sikre uafhængighed af importerede fossile brændsler, særligt russisk

naturgas. Det drejer sig om at fremskynde indsatsen for udbygning af vedvarende

energi, herunder havvind, sol og grønne gasser som biogas og brint, samt energief-

fektivitet, da det på sigt vil være med til at afhjælpe udfordringerne. På kort bane har

Kommissionen peget på behovet for at understøtte lagring af gas frem mod næste

vinter samt øget diversificering, herunder import af LNG.

Udfasning af olie- og gasfyr

Nationalt er det bl.a. vigtigt at se på, hvordan vi hurtigst muligt kan komme af med

de sidste olie- og gasfyr. Regeringen har sammen med en bred række af Folketingets

partier allerede taget vigtige skridt ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020,

hvor der blev afsat tilskudsmidler og besluttet regulerings- og afgiftsændringer. Se-

nest – i lyset af vinterens høje energipriser – har regeringen og partierne bag

Aftale

om målrettet varmecheck

aftalt yderligere tiltag til udfasningen af gas til rumvarme.

Regeringen indleder en dialog med Kommissionen med henblik på at sikre hurtig

opbakning til konkrete tiltag, som vil sætte et stop for nyinstallation af gasfyr hurtigst

muligt, der afsættes 250 mio. kr. til hurtig udfasning af fossile varmekilder, og der

indledes styrket dialog med kommuner, vidensinstitutioner og fjernvarmeselskaberne

om hurtig konvertering væk fra gas Regeringen vil fremlægge yderligere initiativer til

udfasning af olie- og gasfyr med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil.

Med venlig hilsen

Side

2/3

Dan Jørgensen

Side

3/3