Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2547527_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. marts 2022
J nr.
2021 - 4870
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 139 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 139
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Wind Denmark og Dansk
Energi anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 24. februar 2022
vedrørende de igangværende power-to-x-forhandlinger, jf. KEF alm. del - bilag 199.
Svar
Regeringen og en række partier indgik d. 15. marts 2022 en bred
Aftale om udvik-
ling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategi).
Aftalen skaber ram-
merne for at understøtte produktion, distribution og anvendelse af brint og andre
PtX-produkter i Danmark. Jeg noterer mig, at Wind Denmark og Dansk Energis
præsentation i forbindelse med foretræde for udvalget adresserer flere af regerin-
gens fokusområder i PtX-aftalen.
Vigtigt med hurtig udmøntning af PtX-udbud
Alle midlerne (1,25 mia. kr.) i PtX-udbuddet udmøntes i en enkelt udbudsrunde, så-
fremt tilstrækkeligt attraktive bud modtages. Ellers vil der fortsat skulle afholdes to
udbudsrunder.
Jeg er desuden enig i, at udmøntningen af PtX-udbud skal ske hurtigst muligt. Dog
skal regler og processer ift. statsstøtte overholdes, hvorfor en behandling af de på-
gældende udbud kan tage mellem 6 og 18 måneder regnet fra datoen for fremsen-
delse af prænotifikation. Energistyrelsen vil dog arbejde for, at udbuddet igangsæt-
tes snarest muligt.
Sikre rammevilkår og ressourcer der muliggør potentialet
Jeg er meget enig med Dansk Energi og Wind Denmark i, at VE-udbygning og CO
2
til kulstofholdige PtX-produkter er vigtige elementer i en PtX-sammenhæng.
Senest blev det med finansloven for 2022 aftalt, at der skal udbydes yderligere 2
GW havvind inden udgangen af 2030. Dertil er regeringen og aftaleparterne bag
Af-
tale for Finanslov 2022
enige om, at regeringen som led i kommende energi- og
forsyningsudspil i 2022 vil fremlægge et redskabskatalog, der har til formål at styrke
udbygningen af sol og vind på land i forhold til fremskrivningen, samt fremlægge
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om kommentar til præsentation fra Wind Denmark og Dansk Energi ifm. foretræde den 24/2-22 om power-to-x-forhandlinger, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2547527_0002.png
analyser, der kan danne grundlag for en evt. beslutning om yderligere 1 GW hav-
vind i lyset af PtX. Regeringen vil desuden i forbindelse med udspillet fremlægge
en plan for udbygning af vedvarende energi, som sikrer at Danmark i 2030 er netto-
eksportør af grøn energi.
Det skal også bemærkes, at PtX-strategiens foreslåede tiltag vedrørende bl.a. mu-
liggørelse af direkte linjer, geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollek-
tiv tarifering forventes at understøtte en øget markedsdrevet produktion af vedva-
rende energi gennem bedre rammevilkår for samplacering af VE-kapacitet og PtX-
produktion.
D. 14. december 2021 blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om en aftale
om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO
2
i Danmark. Dagen efter præ-
senterede regeringen sin PtX/CCU-strategi. Regeringen vil således både lagre CO
2
og anvende CO
2
mhp. produktion af grønne brændstoffer. I forbindelse med anden
udmøntning af CCUS-puljen fra
Klimaaftalen for energi og industri mv
vil der blive
set på, hvordan anvendelsen af CO₂ kan bidrage til klimamålsætningerne.
Klare rammer og sigtbarhed for aftagersiden
Jeg er helt enig i, at en robust og effektiv udvikling af PtX i Danmark kræver at
sammentænke både produktion og anvendelse af PtX-produkter. Jf.
Køreplan for et
grønt Danmark
planlægger regeringen at præsentere et udspil til en grøn omstilling
af flytrafikken i 2022 samt præsentere yderligere udspil og strategier i 2022 og
2023 for de sektorer, hvor PtX potentielt kan spille en væsentlig rolle, som bl.a.
skibsfart og dele af den tunge vejtransport.
Europa-Kommissionens forslag i
Fit-for-55-pakken
vil desuden sikre en betydelig
efterspørgsel efter PtX-brændstoffer i Danmark og EU. Regeringen er generelt po-
sitivt stemt overfor
Fit-for-55.
Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs udform-
ning af krav i
Fit-For-55,
herunder for bl.a. luftfart og søfart, hvilket kan øge efter-
spørgslen på PtX. Regeringen arbejder fx for så høje iblandingskrav i luftfarten som
muligt, herunder for et så højt underkrav til PtX-brændstoffer som muligt, samt for
muligheden for, at medlemslande skal kunne sætte højere krav nationalt.
PtX-taskforce
Vi har lyttet til branchen, og vi er med PtX-aftalen blevet enige om at nedsætte en
PtX-taskforce i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som skal bidrage til koordi-
nation på tværs af statslige myndigheder og sikre løbende dialog med bl.a. PtX-
sektoren og kommunerne. Afslutningsvist vil jeg gerne takke Dansk Energi og Wind
Denmark for deres gode anbefalinger, der afspejles af den ambitiøse aftale, som vi
nu har indgået med et bredt flertal i Folketinget.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2