Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2547525_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. marts 2022
J nr.
2022 - 1310
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24 februar stillet mig følgende
spørgsmål 138 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 138
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Crestwing
i forbindelse med foretræde den 24. februar 2022 om udviklingen inden for bølgeener-
giteknologi, jf. KEF alm. del - bilag 187 og 197.
Svar
Først og fremmest vil jeg understrege, at regeringen ser positivt på alle teknologier,
der kan bidrage til den grønne omstilling. I dag styrkes det danske udviklingsmiljø
for energiprojekter allerede gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demon-
strationsprogram (EUDP). EUDP støttede udviklingen af grøn energiteknologi med
554 mio. i 2021 til 28 nye energiprojekter.
Jeg har bedt Energistyrelsen om svar på de mere tekniske aspekter af det frem-
lagte materiale. Energistyrelsen har svaret følgende:
”Forholdene i Nordsøen er velegnede til produktion af bølgeenergi, idet der er bøl-
ger størstedelen af tiden, og afstanden til land sikrer, at bølgerne kan vokse sig
store og ensartede. Nordsøen nævnes i EU's strategi for vedvarende energi, som
et knudepunkt for produktion og distribution af energi sammen med en ambition om
40 GW hav-energi i 2050.
På nuværende tidspunkt er produktionsomkostningerne for en enhed af elektricitet
målt over anlæggets levetid (
Levelized Cost of Energy,
LCoE ) for bølgeenergi be-
tydeligt højere end vind- og sol, og teknologien er mindre moden end andre,
grønne teknologier. Det må forventes, at omkostningerne vil falde i takt med udbyg-
ningen, som vi har set det for vind og sol, men det vides ikke, hvornår og hvorvidt
teknologien kan blive konkurrencedygtig med andre grønne teknologier. Det er
imidlertid korrekt som angivet, at fordelene ved bølgeenergi er, at anlæggene kan
producere forskudt af vind og sol, og teknologierne derfor komplementerer hinan-
den rigtig godt.
Det er muligt at etablere bølgeenergianlæg igennem åben dør-ordningen i dag
både til kommerciel drift og til test og demonstration. Der er aktuelt ingen bølgekraft
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om kommentar til materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om bølgeenergiteknologi, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2547525_0002.png
anlæg kommercielt i drift i Danmark, ligesom der på nuværende tidspunkt ikke er
anlæg, der igennem åben dør-ordningen kører test på hav.”
I det fremlagte materiale nævnes desuden muligheden for at bølgeenergi bliver en
del af energiøen i Nørdsøen. Potentialet for innovation i retning af bølgekraft i for-
bindelse med energiøen er vanskeligt at konkretisere på nuværende tidspunkt. Men
i den forbindelse kan jeg oplyse, at der i det pågående arbejde med at udmønte re-
levante aftaler om energiøen og udvikle udbudsrammerne arbejdes efter at sikre,
at
øen er fremtidssikret og har de rette egenskaber med tilstrækkeligt rum for innova-
tion
(jf.
Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. ejerskab
og konstruktion af energiøer mv.
af 4. februar 2021).
Regeringen er optaget af at sikre gode rammer for teknologier, som kan bidrage til
den grønne omstilling, og vil derfor løbende holde sig opdateret på udviklingen af
fremtidens teknologier, også inden for bølgeenergi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2